Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dog jævnlig være tilstrækkelig til drift (se s. 131), hvis kun
marmoren forøvrigt viste tilfredstillende egenskaber.
Som allerede ovenfor nævnt, er den trondhjemske marmor
i det hele og store mere finkornig end den nordlandske; i det
trondhjemske har man undtagelsesvis endog aldeles tæt marmor,
tilmed endnu tættere (d: med endnu mindre korn) end hos den
bekjendte carrariske blanc P, som er den mest finkornige af
Carrara-sorterne. Hos den saakaldte elfenben-marmor fra
Gotvasli i Værran ligger de fleste korn ved diameter 0.02—0.03
mm, medens kornstørrelsen hos Carrara blanc P er 0.03—0.06
mm (s. 43). Endnu lidt større korn, fremdeles dog ikke grovere
end hos blanc P og adskillig finere end hos blanc clair, møder
vi hos marmoren f. ex. fra Lønvik paa Ytterøen og fra Tretlien
i Skogns Markabygd; en meget væsentlig del, antagelig endog
hovedmassen af den trondhjemske marmor, udmærker sig dog
ved endnu noget grovere korn, paa omkring 1 eller 1—2 mm.,
og undtagelsesvis møder vi, som ovenfor berørt, ogsaa marmor
næsten ligesaa grovkornig som den vanlige nordlandske kalk-
spatmarmor.
Den meste trondhjemske kalksten eller marmor er skidden
graa og saaledes høist uanseelig; men ved siden heraf har man
fleresteds vakre lyse farver, vistnok — saavidt min erfaring ræk-
ker — neppe nogetsteds absolut hvid, men dog i flere felter
hvid med kun ganske svag graalig eller gulaglig tone (ex. Lønvik
paa Ytterøen; Tretlien i Skogns Markabygd; efter opgivende
ogsaa Bleken SSO for Trondhjem); ved Gotvasli og andre steder
i Værran optræder en lysegul elfenben-marmor-, og paa Indereen,
i Snaasen og vistnok paa endnu flere steder møder vi smukke,
lysegraa varieteter, som man har sammenlignet med den belgiske
St. Anna-marmor og med bleu beige. — Ogsaa den røde farve
er leilighedsvis representeret i det trondhjemske, nemlig ved
Haugan nær Strømmen, hvor marmoren er blegrød (ikke
frisk rosenrød som hos de nordlandske Leifsæt- og Løvgafl-
varieteter).
Hvad soliditeten eller kornfastheden (forbandtet mellem indi-
viderne) angaar, staar den trondhjemske marmor gjennemgaaende
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
