Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
derier i Tysnæs nu nedlagte. Længst vedblev kalkbrænderiet paa Sol-
øen. . . .
Tidligere fandtes der marmorbrud i Stord lierred, saaledes brødes
der i begyndelsen af det 18de aarh. ifølge en indledning til en geografi
over Bergens stift marmor i Vikenæs paa vestsiden af øen. Man fandt
rød og hvid marmor og grøn med svovlgule gange. Endvidere graa og
hvid jaspis, grøn med røde agatpletter og sort og hvid. Paa Storsøen,
nord for Huglen brød man paa samme tid ren marmor med hvidagtige
prikker. Paa Huglen var der for 30 aar siden kalkbrænderier næsten
paa hver gaard. Ogsaa til brænderierno i Tysnæs hentede man for det
meste kalken fra Huglen og andre nærliggende øer. Heri gjorde dog
kalkbrænderiet paa Flakke en undtagelse, det hentede og henter vistnok
fremdeles sin kalk fra Mosterøen.
I fordums tid var der marmorbrud paa Mosterøen. Ved Mosterhavn
findes der forskjellige sorter marmor: blaa med hvide flammer, blaa med
hvide striber, mørkeblaa med lignende striber, lyseblaa og grøn med graa-
agtige striber. Marmorbruddet paa Mosterøen blev sat i gang i begyn-
delsen af forrige aarh. af Montagne de Lilienskjold. Marmoret fra Mos-
terhavn er i stor udstrækning brugt til Kristiansborg slot i Kjøbenhavn.
Det blev ogsaa udskibet til England, Holland, Tyskland og landene ved
Østersøen. Verket var endnu i drift i midten af forrige aarh. og blev
gjenoptaget 1775 af præsten Hertzberg og kancelliraad Christie. Det
lønnede sig imidlertid ikke, og i første halvdel af dette aarh. blev mar-
morbruddet gjenoptaget som kalkstenbrud til brug ved kalkbrænderi-
erne i Foyen og Opdal i Tysnæs. I slutningen af femtiaarene blev der
ogsaa begyndt med kalkbrænderier paa Moster, og hermed har man
fortsat til nu. Ogsaa til en kalkovn i Bergen har stenen i de senere
aar været brugt, ligesom større blokke har været transporteret til
Bergen som gravstene..........
Tidligere har der været marmorbrud paa gaarden Tveit og paa Hope-
holmen ved gaarden Hop ved Nordaasvand (Fane). Det blev drevet i
sidste halvdel af forrige aarh. af kancelliraad Christie, og der blev fa-
brikeret ligstene, monumenter, bordplader m. v. Da Christie døde i at-
tenhundrede og nogle og tyve, ophørte driften næsten ganske.
Videre henvises om marmorbrvdningen i søndre Bergenhus i begyn-
delsen og midten af det 18de aarh. til „En 1740 til Kongen indgivet Be-
retning om Marmorverkerne i Bergens Stift," forfattet af ..lesper Heiberg
og, med et par tillæg offentliggjort i F. Tliaarups „Magazin for Danmarks
og Norges topographiske, økonomiske og statistiske Beskrivelse" (første
bind, 1797—1801). — Man finder her beskrivelse af syv forskjellige mar-
morfelter, Hopeholmen (med 3 marmorsorter), Vikenæs paa Storen (med
7 sorter), Mosterhavn (5 sorter), Salthellen (3 sorter), Hille (3 sorter),
Stoursøen (en mil nord for Halsnø kloster, 1 marmorsort) og Selløen (en
mil nordøst for Halsnø kloster, 1 marmorsort). De fire førstnævnte fore-
komster var i drift i 1740.
Oberstlieutnant Montagne Lillionschiokl fik i 1706 privilegium paa
at drive brud paa marmor (og „Kristal de Roche," o: bergkrystal) i Sønd-
hordlaud (først Mosterhavn); senere fik arvingerne (efter hans i 1739
afdøde søn) nye privilegier i 1742 og 1745. Eierne havde bl. a. paataget
sig leverance til det kgl. rosidCntsslots bygning (NB. ikke marmorkirken)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
