Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For blokke under 60 kubikfod (= næsten 2 kubikmeter) betaltes
efter 1758 76 Sk., og for endnu større blokke 1 Rd. Kurant pr. kubikfod
(og marmoren leveret i Kjøbenhavn); desuden erholdt man undertiden
extra-udbetaling af statskassen for søskade, “udkommanderede mand-
skaber" osv.
I henhold til ovenstaaende opgaver blev ialt, i do tyve aar arbeidet
paagik, ført til Kjøbenhavn omkring 325.000 kubikfod eller 10,000 m8
norsk marmor (= en syvendedel af den aarlige Carrara-produktion nu for
tiden), og de samtlige udgifter til marmoren — denne frit leveret i Kjø-
benpavn — beløb sig til V3 mill- Rd. eller omkring 2 mill. kr. i vore penge;
og alt dette har senere vist sig at være fuldstændig bortkastet, til
ingen nytte eller glæde for efterverdenen.
Da arbeidet .med Marmorkirken endelig blev indstillet (i 1772), laa
der igjen paa byggepladsen ialt 53.000 kubikfod norsk marmor, som se-
nere anvendtes til øvrige bygninger (udbedring af Kristiansborg slots
portal; 36 pillarer til Hørsholm slot; arkader ved Fredriksborg slot; ar-
beider ved Rundetaarn osv.).
Da det allermeste af denne marmor blev brudt ved Gjellebæk, maa
arbeidet her have gaaet for sig i betydelig stil; i Marmorkirkens tid
arbeidede her daglig 80—100 mand (ifølge Kraft), men senere „brydes
hor kun, hvad der bestilles af gravstene, trappestene, mortere og andet."
Kraft tilføier, at „stenarten er i det hele løs og lortæres let i luften."
— Den samme dom om Gjellebæk-marmoren fælder ogsaa den tyske
geolog I. F. L. Hausmann, i hans „Reise durch Skandinavien in 1806—
1807“ (Iste bind, s. 325).
Siden begyndelsen af dette aarh. har udbrydning af marmor her lig-
get omtrent fuldstændig nede, — kun er mig opgivet, at man i midten
af 1870-aarene, 3—4 aar paa rad og med en arbeidsstyrke paa 6—7 mand,
paany drev lidt paa marmor, der blev benyttet til bygninger og grav-
monumenter i Drammen; — i de senere aar derimod (efter begyndelsen
eller midten af 1880-aarene) har man, med et halvt snes arbeidere, dre-
vet de gamle brud til udvinding af kalksten eller marmor til chemisk
brug, navnlig ved de mange cellulosefabrikker i omegnen af Drammen
og ellers paa østlandet. Hertil egner denne kontaktmarmor sig godt.»
idet den er temmelig ren (se analyse no. 48;. og idet den er forholdsvis
løs at sprænge og slaa itu.
Ogsaa i den nordre del af Kommersøen (i de senere aar
benævnt Marmorøen) udenfor Holmestrand, — hvor de ber op-
trædende oversiluriske etager 7—8 i øens nordre halvdel er
nogenlunde stærkt kontaktomvandlede, paa grund af nærheden
med graniten paa odden mellem Sandebugten og Drammens-
fjorden — har man i tidligere dage havt et lidet brud paa
kontaktmarmor, af uren farve, men af noget bedre kornfasthed
end ved Gjellebæk.
Om det gamle marmorbrud her skriver J. Kraft (2den del, 1822, s
643;: „Marmor findes paa Kommersøen, en 0 under Sande sogn, l/2 mil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
