Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Analyser af græsk marmor (ifølge Lepsius).
Fra Pentelikon
Spilia Spilia, Agrilesa Fra Paros
øvre lag
Kalk.......... 56.00 56.47 56.05 > kunde ikke
Magnesia....... 0 122*) 0.047 Spor / paavises
Jernoxydul....... 44 02 43.86 44.04
Kulsyre........
Den bekjendte pariske marmor (fra øen Paros) — de gamle
grækeres allerypperste billedhuggermarmor, saakaldet „Lychnites
Lithosu — optræder i lag af mægtighed kun 5—6 m, og denne
marmor blev derfor udvundet ved underjordiske brud. Dens
klassiske navn. Lychnites, paa norsk „lampesten“, skal ifølge
Lepsius’s fremstilling bero paa: at marmoren er noget gjennem-
sigtig eller gjennemskinnende (se s. 75—76); den af Plinius
givne fortolkning, at navnet skulde skrive sig derfra, at mar-
moren i de underjordiske brud blev drevet ved lys af lamper,
lyder mere prosaisk, men kan muligens alligevel have været den
rette. Denne „lampesten“ er middels grovkornet, med korn paa
1—2 mm, undtagelsesvis selv paa 3—5 m, — saaledes meget
mere grovkornig end den carrariske statuemarmor og næsten
som den vanlige nordlandske kalkspatmarmor; som vi allerede
ovenfor (s. 47) nærmere har omtalt, ansaaes denne større grov-
kornethed hos den pariske mormor netop at være en fordel, hvor
der håndledes om større billedhuggerverker, og denne egenskab
i forbindelse med marmorens gjennemskinnelighed og den svagt
crémegule tone medførte, at den pariske marmor i oldtiden
jævnlig ansaaes at være af endnu ypperligere kvalitet, end til-
fældet var med Carrara-marmoren.
Den penteliske marmor er mere finkornet, med korn paa
høist 0.5—1 mm, kun rent undtagelsesvis paa 1—2 mm; hertil
kommer en finkornig eller tæt _grundmasse“, som gjør, at denne
marmor er ganske let at kjende.
Under afsnittet om marmorens holdbarhed i fri luft har vi
tidligere i dette arbeide (s. 99—100) gjort rede for, hvor for-
*) med lidt jernoxyd.
NCPGE3 STATSBANER
HOVEDSTYRET
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
