Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drift, gik dog strax aldeles glemt, og den nordlandske marmor
laa fremdeles i et helt aarhundrede som en fuldstændig lukket
bog. Den omtales vistnok i forskjellige geologiske afhandlinger
eller topografiske beretninger; saaledes i L. v. Buchs „Reise
durch Norwegen und Lappland1’, 1806—1808; i præsten S. C.
Sommerfelts „Physisk-ekonomiske beskrivelse over Saltdalen“
(Trondhj. vid. selsk. 1827) samt i flere geologiske arbeider af
prof. B. M. Reilhau; og J. Kraft omtaler (i 6te bind af sit
store arbeide, 1835) „meget smuk marmor, af snehvid til gul-
hvid farve, fast og tæt, meget lig den carrariske" fra Kvæn-
flauet i Skjærstad (s. 234), og om det nuværende Tromsø amt
skriver han videre, at her findes paa mangfoldige steder mar-
mor, der kunde tjene til at brænde kalk af, saavelsom til ma-
terial for billedhuggere; men .... anlæg af marmorbrud hin-
dres ved den store afstand fra de steder, hvor materialet kan
benyttes.11
Endnu var tiden ikke moden til anlæg af marmorbrud i
det nordlige Norge, og overhovedet var der næsten ikke nogen,
som havde øinene oppe for, at man her havde tilgang paa vak-
ker marmor.
Den, som tilkommer æren af at have gjort den nordlandske
marmor kjendt i det sydlige Norge, og som vel ogsaa var den
første, der udkastede planen om anlæg af virkelige marmorbrud
oppe i det høie Nord, var Ole Tobias Olsen (f. 1830 paa Bjeld-
aanæs i Dunderlandsdalen og siden 1883 præst i Hatfjelddalen);
allerede i 1860-aarene solgte han, som student eller kandidat i
Kristiania, brevpresser og lign. af marmor fra Nordland, og han
leverede mangehaande mundtlige beretninger om de nordlandske
marmorleiers udstrækning.
I alle fald for en væsentlig del i henhold til hans fremstil-
linger begyndte enkelte her sydpaa at interessere sig for den
nordlandske marmor; og de to foregangsmænd paa dette om-
raade, som jeg finder det berettiget at nævne i dette arbeide,
er ingeniør Dr. H. StoUz (-{* 1892) og Chr. Anker paa Fredriks-
hald. Den førstnævnte begyndte (1882) for egen regning at
kontrahere marmorfelter i Nordland, gik senere (1884) i kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
