Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af næsten alle vore ertssorekomster; men det almindelige er
dog, at den optræder alene nden at være ledsaget af mere
kostbare ertser, og da kan den knn ltdvindes, naar den er
ren og tilstede i store mængder. Man sknffes altsaa
i regelen, naar man knn holder sig til rnstskorpen.
Magnetkis fremkalder ogsaa en stor og tyk rnstskorpe; ved
ringerikes nikkelgruber er gangens ndgaaende dækket af en
skorpe af okker eller rnft paa 1 alens tykkelse. ^vert
. skags metal har oppe i overfladen sin særegne okker eller
,, blomst^, som siger, at det eller det metal er tilstede i
dy-bet; det maa her skarpt sremhæves, at der intet sast
sor-hold er mellem rnstskorpens eller okkerens mængde i
over-fladen og forekomstens rigdom i dybet. Man har f. e^. i
Aardal, sognefjorden fnndet meget store flader oppe i dagen
bedækkede med de blaa og grønne kobberfarver, men i dybet
var der ikke meget kobber. ^rogetkobber fremkalder for^
holdsvis meget mere de blaa og grønne kobberfarver i
dagen, end kobberkis gjør ,, blomst ^ har man kaldt nogle
forbindelser, fornemmelig arseniksorbindelser, som ndvittrer
eller ndblomstrer som tynde belæg paa sprækker nær over^
fladen; den mest bekjendte er koboltblomsk, som er vakker
lyserød. Den almindeligste okker er delt brune eller
brnn-røde jernokker. Kobber angiver sig i overfladen t^ed grønne
øg blaa farver, nikkel ved lysegrønne; men da nikkel hertil^
lands knn findes i magnetkis, søm holder 60 jern, saa
angiver vore nikkelsorekomster sig sornemmelig ved jernokker.
For at bestemme de fleste sorekolnsters drivværdighed
og værdi udfordres eu eller flere chemiske analyser. Man
behøver søm før side 5 omtalt ^ ikke ved hver ny
sore-komst at faa bestemt f. e^. kobbermængden i den rene kob^
berkis, jernmængden i det rene magnetjern, da disse
mængder overalt er ligeftore. Derimod maa man faa
be-stemt f. e^. nikkelgehalten i den rene magnetkis, sølvgehalten
i den rene blyglans, sahlerts øg brøgetkobber, mængden af
den skadelige svovl og sosfor i jernmalm osv Til disse
analyser ndvælger man de rene stykker erts. Inden samme
forekomst plejer gjerne s. e^. nikkelgehalten i den rene
mag-netkis at være omtrent den samme overalt; men for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
