Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
en i en vertikal cylinder indfattet almindelig magnetnaal,
som med lethed kan bevæge sig op og ned om en vandret
a^e. Da de i jorden liggende magnetiske malme oftest er
sydmagnetiske i nærheden af overfladen, er det oftest
mag-netnaalens nordende, som tiltrækkes. ^t stykke magnetjern
fra en forekomft kan tiltrække magnetnaalen stærkt, et lige
stort stykke fra en anden forekomft knn svagt; det samme
er tilsælde med .magnetkis; som en sjel^enhed har man
og-saa trnfset magnetkis, som ikke lod sig tiltrække as
mag-neten. Det er ikke væsentlig udslagets ftyrke, men dets
jævnhed over en større strækning, søm betegner en rig
sore-komst. I Sverige regner man, at ved 2 favnes
jordbe-dækning stiller naalen i en almindelig Falunkompas sig i
regelen ret op og ned, naar magnetjernlaget er 1 alen
mægtigt; ved 6-^-9 savnes jordbedækning kommer naalen i
halvlndning ved et 3 alen mægtigt leje. Io stejlere et
lejested staar, des stærkere drager det kompasnaalen ^
^kal man foretage en nøjagtig magnetisk undersøgelse, saa
gaar man i rette, indbyrdes parallelle linjer og skriver op større^
sen af naalens ndflag ved f. e^. hvert 10de skridt Man indfører
ndskagene paa en kartskitse, forbinder ndslag as samme
stør-relse indbyrdes med linjer (knrver); man saar derved et
omtrentligt rids as sorekomsten i dybet. saadanne uu^
dersøgelser sørdrer adskillig øvelse. Det er fornemmelig de
svenske bergmænd og geologer, som har udviklet og beskjær
tiget fig med denne nndersøgelsesmaade. ^er i landet har
man hidtil desværre næsten aldeles ikke brugt bergkompas
og magnetometer til nndersøgelser, men tiden vil vel rette
paa dette ogsaa. ^os os er det fornemmelig trakten langs
kysten ved Arendal og Kragerø samt mange strækninger i
nordlands amt, som egner sig til saadanne nndersøgelser
efter jern, øg vore mindre gabbrofjelde, som egner sig til
nndersøgelse ester nikket
^vør man as videnskabelige (geologiske) grnnde kan
vente at finde f. e^ kullag i dybet, kau man foretage
dyb-boringer med temmelig indviklede maskiner. Denne slags
undersøgelser egner sig til førekomfter med ftor fladende
strækning og af temmelig jævn mægtighed, saaledes for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
