Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
uorske bergværks trivsel, om de vilde slaa sig sammen om
en lignende indretning. ^avde vi for 20 aar fiden havt
et ,,Iernkontor^ eller tilsvarende institntion, saa havde
rime-ligvis ikke saa mange as vore jernværk gaaet ind; de norske
jernværk kan nemlig arbejde med sattigere malme end de
svenske, da der hos os ikke er videre konknrrance om
træ-knl, og da vore jernværk og grnber baade ligger nær
ky-sten og nær de store handelsntarkeder (England, Tyskland)
for det berømte fkandinaviske jern øg staal, medens de
svenske jernværk ligger midt i landet og langt fra de store
forbrngscentrer ^or jernindnftri tabte fig faa meget, for
en del vistnok, fordi grnberne var for fattige, men før
en stør del ogsaa, fordi jernværkene ikke fnlgte med i
nd-landets ftorartede og hnrtige fremskridt i det tekniske.
Des-nden laa jernværkene ofte meget langt fra grnberne, saa
transportndgisterne blev nforholdsmæsfig store. ^ærnms
jernværk fik f. e^. fin malm fra Arendal eller Kragerø;
malmen maatte først føres 20-^-30 mil tilvands, derpaa
kjøres 1 mil, øg saa maatte endelig rnjernet kjøres 1 mil
fra selve ^ærnmsværket til stangjernshammeren.
^øre egne forhold og vore færegne malme fordrer
særegne processer og indretninger, og derfor gaar det ofte
ikke an at overføre ndlandets fremgangsmaader paa nørsk
grnnd, men det sker alligevel. gavnlig maa det indrøm^
mes, at den nørske hyttedrift ikke altid befinder fig paa
et ganske tilfredsftillende ftandpnnkt; den arbejder vistnøk
ikke nnder heldige ømstændigheder, men dette har øfte ikke
virket til at skjærpe sansen øg interessen, men snarere til
at svække den. ^ed hver ny smeltning maa man derfor
ofte famle fig frem, inden man langt om længe finder den
rette fremgangsmaade; de nheldige refnktater har paa flere
steder ledet til, at de nybyggede hytter fuldftændig er blevne
sløifede, og iftedenfor at smelte malmen paa stedet har man
ndført den til ndlandet; men derved taber man meget i
transpørtndgifter, øg desnden er det nnder daarlige tider
ved hmtedrist forstaaen metallerne^ udvinding as ertserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
