Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
vi vil derfor befkrive dem under et. ^egge er gule,
svovl-kis rent bleggnl, kobberkis med et tydeligt skjær i det
grønne (søm messing). Man maa dog have ganske friske
brndflader for at skille de to ertser ved hjælp af farven,
idet svovlkisen ved at ligge i lnsten let anløber paa
øver-fladen øg derved antager en farve, søm ligner kobberkisens.
^aade kobberkis og svovlkis har sort pulver eller streg.
svovlkis er saa haard, at den giver gnist før ftaal, medens
kobberkis er temmelig blød (føm flusfpath), saa man kan
ridse den med kniv. svovlkis findes meget ofte
kryftalli-seret, nemlig i terning, oktaeder ^ller disse to i sorening
Fig.
Fig.
Fig. 2o.
Fig. 21.
og i pyritoeder, se fig. 18, 19, 20 og 21 ; den fidste
krystal-form er opkaldt efter ,,pyrit^, det engelske navn paa svovle
kis. svovlkis spaktes nogenlunde let efter terningfladerne.
Kobberkis findes saa godt som aldrig i krystaller. ^aar
svovkkis kægges paa et glødende jern, gaar svovlet lidt
efter lidt fin vej, og man faar igjen det brnne jerno^yd
(eller jernrnst) ; mange har den forestilling, at dette er nde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
