- Project Runeberg -  Norges nyttige mineraler og bergarter, deres kjendetegn, forekomstmaade, brug og drivværdighed /
54

(1882) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

med brogetkobber, atter andre steder har man gange med kob^
berkis; gangene danner paa denne maade, hvad man kalder
en ,,gangsormation^.
^aa disse gange har der i de senere aarhnndreder
næsten altid været arbejdet; borges allerældste bergværk
laa i Thelemarken. De flefte værk har arbejdet paa bro^
getkobbergangene, men de er jævnlig blevne nedlagte, naar
de rige klnmper i grnberne har været afbyggede; skal
berg-værksdrist paa saadanne gange være stadig, saa maa der
samtidig være skere grnber i drist, saa heldet i nogle kan
opveje nheldet i de øvrige.

Aamdals købberværk i Skaffe har været i en, dog
flere gange afbrudt drift lige fra begyndelfen af det 16de

aarhnndrede. ^ovedgrnben er ^offnnng grnbe, som arbejd
der paa en kobberkisførende kvartsgang ; i denne fandt man
nylig (1876) lidt gediegent sølv. svovlkis skal aldrig være

snndet i denne grnbe. sirtsen opberedes ved et moderne
pnkværk, som bringer gehalten til omtrent 20 ^ kobber;

denne malm udskibes til England. kknder værket hører
flere gruber (Mosnap, ^æsmark osv.) pa^i brogetkobber og
kobberglans; disse gruber har hidtil knn været i liden og
ujævn drist, men de skal nn drives i stor maalestok. ^ær^
ket beskjæstiger nn 100 arbejdere, men dristen skal snart
fordobles. mærket ejes af et engelsk firma. I Froland

sogn ved Arendal er der ved ^øjlestad og Skyttemyr
lig-nende kobberkisgange; grnberne drives af et engelsk firma.

^rodnktionen i disse grnber var i 1871^76 omtrent 1000
tons aarlig, i Thelemarkens grnber 320 tons aarlig. ^

^ed Strømshejen i sætersdalen samt i ^øre i ^nmmedal
findes der ogsaa lignende kobbersorekonlster; paa det første

sted har man snndet skere sjeldne mineraler som
nranbeg-erts, smaragd, osv.
^aade i Thelemarken og ved ^øjlestad findes mange

af kobbergangene nær ved det store
Thelemark^-Sæters-danske granit- seller gneisgranit)selt, samt ved granitgange,

som antages at ndgao fra dette felt; T. Dahll mener

^e ^m T^elentar^n^ geologi. ^vt mag. for naturv. 1861.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomineral/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free