Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
forvitrer meget let og fremkalder derved jernrnst i
over-fladen; dette ansees af mange som et utviølsomt tegn paa,
at der er rige malme, fornemmelig jernmalme^ i dybet,
men det haab skaar, som ventelig kan være, ofteft fejl.
Da fvovlkis har et smukt^ gnldlignende ndseende, antages
den meget ofte af almuen for at være en meget kostbar
malm; tilmed forveksles den ofte med kobberkis. For at
den skal have noget værd, maa den enten være tilstede i
store mængder og saa ren, at malmen holder mindst 40 ^
svovl eller 75 ^ svovlkis, eller den maa indeholde kobber
eller gnld i saa store mængder, at de kan ndvindes.
nikkel
findes for det førfte i de egentlige nikkelertser, nemlig
rød-nikkel eller kobbernikkel nikkelglans, jernnikkelkis osv.,
s^ holder henimod halvparten nikkel (altid med lidt jern
og kobolt), og resten arsen og svovl. Disse ertser er kun
som en sjeldenhed sundne hos os (f. e^. kobbernikkel paa
^angø ved Kragerø, jernnikkelkis i ^fpedakens gruber pr.
^ausdak), men de danner høvedertfen ved de tyske og un^
garske forekomster. Til de egentlige nikkelertser maa ogsaa
den ^y-s^aledon^ske erts garnierit regnes. For det andet
findes nikkel nndertiden fom en tilfældig beftanddel i
mag-netkis (fom holder 60 ^ jern, 40 ^ soovl; om dens
kjendetegn se side 51); næsten al nikkel hertillands
fore-kommer paa denne maade, og magnetkis kaldes derfor hos
os ofte uden videre nikkelmalm. ^i maa dog skarpt
srem-hæve, at nikkel i magnetkis ikke er en sast bestanddel, men
knn en tilfældig iblanding; enkelte magnetkise holder nik-
^enne er as lys kobberrød farve; den blev først as de
sachsiske bergmænd paa grund as sarven holdt for en kobber^
erts, men da de ikke fik noget kobber ud af den, saa troede
de, at ertsen var forhexet as bergtrold eller (det
samme ord som vort ni^se), og ertsen blev kaldet kobbernikkel,
og deras flk igjen metallet sit navn. gavnet paa kobolt, fom
næsten altid sandes sammen med nikkel, har en lignende oprind
delse, idet ,,Kobald^ var navnet vaa et andet bergtrold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
