Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
er fornemmelig koboltglans, dernæst fpeiskobolt,
kobolthol-dig arsenikkis og tesseralkis. Koboltglans ligner meget
svovlkis; den adskilles ved, at dens sarve er rødlig sølvhvid,
øg ved at dens glans er stærkere; den holder 31 ^ kobolt,
20 ^ svovl og 43 ^ arsen. Arsenikkis er sølvhvid med
et gnlt skjær, ligner øgsaa svøvlkis; den bestaar af jern,
svøvl og arsen, desnden gjerne af et par ^ kobolt; dell
fra Skntternd holder 8 ^ kobolt. Tesferalkis er tinhvid,
med 20 ^ kobolt, resten arsens Disse ertser findes ved
Skntternd indsprængt i koartsskifer og gneis (dannende de
foakaldte falbaand). De rige parter findes ofte i nærheden
af ,,malakolith^, et grønt augitmineral, som af arbejderne kak^
des gron- eller graaklapper Det koboltsørende fjeld er 3
kiløm. langt, 50^150 nt. bredt; det er afbygget i indtil
120 m. dybde. Det ndskudte berg skejdes; de ertsførende
partier pukkes øg vaskes. Isølge eu beregning sra 40^.
aarene leverede 1,600,000 knbikfød udskudt berg 28,000
knbiksod pnkmalm, hvoras man fik 2 ^ koboltflig; det
løn-nede fig at bryde berg, som leverede 0,06 ^ kobolt. ^
Før smeltede man smalten ganske særdig; nu udvindes ^
as køboltmængden som slig med 15^20 ^ kobolt; denne
slig røstes og derved vinder man arsenik som biprodnkt.
Den tilbageværende koboltmængde vindes som slig med 2
^ kobolt; denne smeltes. De paa disse maader dannede
prodnkter, som kaldes basser eller kobolterts, ndføres til
Tyskland, hvor man smelter smalten færdig.
I Snarum (lidt nord for Skntternd grnber) havde
man ogsaa et lignende koboltværk sør; det var et strids-
spørgsmaal, om de to grnber arbejdede paa samme
sal-baand eller paa to forskjellige. Dette værk vil man nn
begynde at drive igjen.
Kobolto^ryd betaltes før med ca. 25 kr. pr. kilo, nn
knn med 18 kr. Kobolt giver meget godt egmetal, hvilket
muligens i tidens løb vil hæve prisen lidt.
Raar køboltertserne forvitrer, danner der fig ett
vak-ker lyferød, tynd skorpe eller belæg, som kaldes kobolt-
blomst. Raar denne findes i overfladen, saa kan man
være sikker paa, at der er kobolt paa dybet. ,,blomst^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
