Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Endelig var der vistnok adskillige baade af Prester og Lægfolk,
som ikke hørte til nogen af disse to Kredse, men som dog
havde levende Interesse baade for Kristendommen og Missionen.
Muligens var disse sidste færre paa Vestlandet end paa Østlandet.
Man hører forresten lidet til dem, før de ved Schreuders Frem-
træde11 fik sin fremragende Repræsentant. Den Koinite i Kristi-
ania, som senere samlede sig om ham, hørte vistnok nærmest til
denne Kreds. Disse vilde vel allermindst samle sig om en Mis-
sionsvir·ksomhed, som bar Brodremenighedens Præg.
Vistnok havde man allerede i de før 1840 oprettede Missions-
foreninger tildels formaaet at samle alle tre Elementer i samme
Forening. Det var saaledes Tilfældet i Stavanger Missionsfore-
ning, dog saaledes, at det af Brødremenighedens Aand prcegede
Element var det stærkeste lige til 1841, da Haugianerne fik sin
kraftige Reprcesentant i gamle Haugvaldstad, og »de kirkelige« —-
som vi kanskc for Kortheds Skyld kan kalde den tredie af oven-
nasvnte Kredse, uden dermed i mindste Maade at ville beskylde
Haugianerne for »Ukirkelighed« — sin iresiderende Kapellan
Magnus Gior, der ydede Bestyrelsen en værdifuld Hjælp under
det nu paagaaende Samlingsarbeide. Men det faldt visselig ikke
let at holde disse Elementer sammen. Eti Mand, som selv
levende deltog i dette Samlingsarbeide, har exempelvis fortalt os,
at da man engang havde vedtaget en Beslutning, som ikke var videre
smagelig for en Mand af Brødremenighedens Retning iBestyrelsen,
underskrev han den uden forst at ville læse den, idet han ud-
talte, at han ellers kanskc ikke vilde kunnet gaa med paa den! Det
var ganske karakteristisk i to Henseender. Det viser nemlig paa den
ene Side, hvor betydelig Forskjellen var i Opfatningen,1ne11 og-
saa hvor stærkt det Ønske var, trods alle Differentser, at kunne
samle sig til forenet Arbeide for en Sag, som de alle havde«kjær.
Vi skal nu betragte nærmere de Bestræbelser, som fra Stavanger
afegjordes for at samle Kræfterne sammenarbeide de forskjellige
Elementer og styrke og udbrede Missionssandsen.
Efter et forberedende Møde i Mai 1840 besluttede Stavanger-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
