Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
foreningens Bestyrelse allerede i August samme Aar at udstede et
Cirkulære til Missionsvemierne. Der var nu foreløbig nærmest
Tale om at faa en Miss ion sskole oprettet, idet man paa den
Maade lettest vilde komme efter, om der i Norge var nogen, som
følte et særligt Guds Kald til at gaa ud som Missionær. Var
dette Tilfældet, saa vilde man heri se et Guds Fingerpeg om, at
Tiden nu ogsaa var kommen til at begynde en selvstændig Mis-
sionsvirksomhed. Eti saadan Skole tænkte man sig anlagt enten
i Kristiania eller Throndhjem
Dette Cirkulære udsendtes til omtrent 20 Missionsforeninger
og nogle enkelte fremragende Missionsvenner.
Tanken vandt Bifald hos flere, men mødte bestemt Modstand
fra Kristiania, hvor man mente, at Tiden endnu ikke var kommet
til at tage et Skridt som det foreslaaede, og fra Throndljje1n,
hvor man frygtede, at lettelig nogen ukaldet kunde melde sig som
Elev til en saadan Skole. Man fik heller vente og overlade til
Herren selv at udse sig og kalde de rette Mænd
De1111e Modstand fra to af Landets største Byer var nær ved
at gjøre Stavangerne 1nodlose. Foreløbig lod de Sagen hvile.
Paei dette betydningsfulde Punkt var det, at gamle John
Hougvaldstkids Optræden gjorde Udslaget. Uden ham havde vel
Stavangerbrodrenes Plan endnu i nogle Aar maattet vente paa sin
Jverrkscettelse.
For at forstaa Betydningen af denne Mands Optræde11 til-
bedste for Missionssageu, maa man kjende, hvilken Stilling han
indtog blandt Vestlandets Blikke, og vi maa derfor omtale ham lidt
nærmere
Gamle Joljit var en ægte Patriark inden Haugianernes
Kreds, hvem alle saa op til som til ,,en Fader i Kristot«. Hans
Autoritet var større end nogen anden Lægma11ds før eller senere,
Hauge selv undtagen. Og han fortjente den. Ligefra 1814 as havde
han gjort mange Reiser som Opbhggelsesprædikant, og det ikke blot
iNorge, men ogsaa iSverige og Danmark, hvilke Lande han
gjentagende besøgte Nu havde han for længe siden nedsat sig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
