Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Mennesker, og det saa heller ikke lyst ud for Missionærerne, som
paa Grund af kreolske eller muhamedanske Opviglerier blev aabent
· beskyldte for at have bevæget Dronningen til dette radikale Skridt.
Den direkte Befatning med Krigen i 1883—85 undgik man
vistnok paa det nærmeste paa Sydvestkysten. Men den indirekte
Virkning af den var dog alligevel ikke saa liden for Morondavas
Vedkommende. Udvisningen af alle franske Undersaatter fra Hova-
stederne satte ondt Blod i deres sakalaviske Venner. Fransk Ind-
flydelse har længe gjort sig kraftigt gjældende her. Grunden dertil
maa især søges i de indgaaede ægteskabelige Forbindelser mellem
franske Handlende og sakalaviske Kvinder. Disse Sakalavernes Svi-
gersonners og Familieforsvrgeres Udvisning gav derfor Signalet for
Sakalaverne til Flugt· Ganske mærkelig var den Anklage, at Mis-
sionærerne havde været ude med sit Spil og hidfvrt denne ulykkelige
Krig for at bortjage Franskmcrndene og derved vdelægge Sakala-
verne! Missionærerne kunde sidde i Fred sunder alt dette, hvilket
skulde bevise Anklagens Sandhed! Efter denne sidste Flugt— var
Sakalavbefolkningen bleven saa liden, at Missionen fra nu af fik sit
egentlige Arbeide iblandt Makoaerne, der under alle disse Rivninger
var forblevne rolige som Hovaernes tro Undersaatter·
Sakalavdronningen i Mahabo har modtaget Lærerne med nok
saa venlige Ord, naar de besøgte hende, uagtet det egentlig ikke skulde
anstaa hende at modtage Besøg af Europæere. J en Samtale med
Røstvi·iz i 1883 erklærede hun aabent, at hendes Folk ikke vilde lære
-»Bogen og Tilbedelsen«« af Hovaerne; »men hos Eder skal vi
lære«, sagde hun. Stornnrndene i Menabe er dog bestemt imod
Missionsarbeidet. De har vistnok ingen Magt til at negte hvide
Missionærer at virke i deres Land, ligesom de ogsaa har vist Ven-
lighed ved enkelte Leiligheder imod dem. Men deres Modtagelse af
den nye Skolelov, som Guvernvren tillod sig at oplæse for dem for
nogle Aar siden, viser klart deres Standpunkt De erklærede nem-
lig, at i alt, som angik deres underfaatlige Forhold, havde Dron-
ningen Ret til at befale over dem; men i Gudsdyrkelsen maatte de
lyde »Fædrene«, og· deres-Børn skulde dyrke Gud paa sine Fædres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
