- Project Runeberg -  Festskrift til Det Norske Missionsselskabs Jubilæum i 1892 : Tilbageblik paa et halvt Aarhundredes Hedningemission /
190

(1892) [MARC] Author: Lars Dahle, Simon Emanuel Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

Vis. Man fer, at de optog Skoletvangen som Religionstvang, og
Gunernoren har intet kunnet gjøre derved; saalænge Missionen ikke
udstrækker sine Arme til Oplandet, er der selvfolgelig heller ingen
Lærere, saa de gode Sakalaver kan være ganske beroligede.

" Hovafolket og især Guvernoren har altid stillet sig i godt For-
hold til Missionsarbeidet. Den gamle kristne Rabakovato i Ma-
habo, som døde for et Aars Tid siden, var Guds Riges Gjerning
inderlig hengiven, og han glædede sig oprigtig, naar han kunde paa
nogen Maade støtte eller befordre Arbeidet. Men dette kan imid-
lertid ikke siges om Rakatovazaha, som i 1883 blev Guvernor i
Morondava og Andakabe. Han havde mange udmærkede Betingelser
for at blive en dygtig Styrer, og han lovede godt i Begyndelsen-
Men heller ikke han havde moralsk Kraft til at modstaa alle de
Forførelser, han udsattes for i dette lovloseLand, saa hans virkelige
Venner maatte se ham synke i Grus under onde Magters Indfly-
delse; han, som med saa stort Eftertryk kunde tugte de oprorske Sa-
kalaver, øvede ikke Tugt over sig selv. Magtbegjcer og Havesyge
blev hans sørgelige Ruin.«

Paa Grund af de aldeles lovlose Tilstande i Tullear blev det
ikke muligt for Missionccrerne at holde sig der, og i Juni 1875
drog de derfor til Ranaposy, hvor Jakobsen og Lindø da boede
sammen. Her blev de alle fire en Tid og arbeidede færlig med
Sproget, og saa blev det bestemt, at Rostvig og Jakobsen skulde
gaa til Morondava, medens Walen og Lindo skulde gaa til Hova-
stationen Manza, et Stykke inde i Landet. Her led de overmaade
meget af Feberen og drog i 1876 op til Jndlandet· Tullear var
dog ikke for bestandig opgivet. Hovedbestyrelsen udtalte, at Missio-
mererne maatte have sine Øine rettet derhen for at gribe det rette
Tidspunkt til paany at optage Arbeider der, og Røstvig gjorde der-
for Reiser derhen og opholdt sig af og til en Tid iTullear for at
iagttage Forholdene. J 1880 kom Missioncererne Aas og Ber-
telsen ud til Sakalavlandet, og Bertelsen gik da til Tullear,
hvor Røstvig i Slutningen af 1879 atter havde taget fast Bolig,
og Aas blev hos Jakobsen i Morondava. Vi skal nu høre lidt om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomiss50/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free