Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristiania, 15de tlugnst 1896.
itirdigerrt og udgjort
, af « ·
Ro. 2, - And. Mehlum.
der gjennem mange Slægtled været stærke Foretagender i vort Land. I det vi hen-’ »»«
»NU« Aandskampe og de aandelige Interesser har viser til Artikelen Godstrafik i dette Numer,
udkommer hermed som Ugeblad med sit No.
2. Ferste Numer har fundet god Modtagelse
og skaffet mig mange Abonnenter. Det har
, ogsaa været særdeles grundig kritiseret af
Folk —— som ikke har læst det. Jeg har det
Haab, at det skal vinde en fast Læsekreds.
Mod det Maal vil jeg»fremdeles Arbeide saa
ihærdigt, jeg formaar. Som jeg bemærkede
iNo. 1, er Kolportageintet behageligt Arbeide,
men anser man et Arbeide for nodvendigt,
faar man se bort fra, om det er behageligt
eller ikke. »-
Ieg bringer min Tak til dem, som har
vist Blodet sin Interesse.
Abonnementsprisen fra No. 1 af og til
— Nytaar er 1 Krone. Enkelte Numer koster
5 Orc. Bestillinger ledsaget af Kontingent
kan sendes under Adresse: Udgiveren af
’,,N11’«, Kristiania.
Avertissementer betales med 121Z2 Ore
pr. Linje, 20 Qre paa forste Side.
And. Mehlum.
rc .
-" Natiouent praktiske Udvikling.
Aar for Aar gaar Nationen fremad i
praktisk Udvikling.’ Energi og Indsigt iAr-
beidet tages-, Nattonalvelstanden vokser.
Der har, og vistnok med skjellig Grund,
været klaget over-· at Ungdomsudviklingen er
gaaet i en noget skjæv Retning, idet ufor-
- holdsmæssig mange unge Kræfter og Inter-
esser er trukne bort fra praktisk Bedrift, og
at de nationale Aandskampe har krævet for
mange Kræfter Men om end Aandskivet
har taget vel meget af Kræfterne i den sidste
Tid, tror vi dog ikke, her er nogen egentlig
Fare paa dette Omraade. I en Nationi
Rind Vækst vil der altid findes gjærende
ræfter, famlende Tanker og Aandsret-
ninger —- ofte kanske noksaa umodne, uden
at dette medfører nogen national Fare. I
England og Frankrige t. Eks. er der og har
-ger, har der været forste og stor-ste-
krævet megen national Kraft, men dette har
ikke hindret, at disse Nattoner har naaet
overmaade langt i materiel og praktisk Ud-
vikling. Der er megen Grund til at tro, at
der, hvor baade de aandelige og de materi-
elle Interesser kræver mange Kræfter, vokser
den nationale Udvikling en bredere og tryg-
gere Vækst. Samsundslegemetblir sterkere og
tryggere.— I Amerika t. Eks. har ganske sikkert
de praktiske Interesser taget Lovens Port af
nationale Kræfter, og busjness, Forretnin-
Men
det har vist sig, at Samfundet under denne
stærke praktiske Vækst har faaet adskillig
Brist, og at der er adskilligt raaddent. Der-
for begynder ogsaa de aandelige Interesser
derborte at vokse i Kurs, og det erkjendes
vistnok af mange klartseende Mænd og Kniv-
der derborte, at Samfundet som den enkelte
ikke lever af Brød alene-
Det er overmaade godt, at Ungdommen«
" hos os nu drages mere over i det praktiske-
Livs Tjeneste. Men vi skal ikke kloge altfor
heilydt over Udviklingen, som den hidtil er
gaaet, og ikke virke til, at den gaar fra en
Ensidighed ud i en anden, ikke kjere fra en
Veigroft tvertover Veien ud i den anden Vei-
greft.· I en Tidsalder tager de praktiske
Interesser flere Kræfter, en anden tager igjen
de aandelige mere as den dannede Ungdoms
Kraft. Men alle Tidsaldres Arbeide er en
Rations Vækst, og den ene Tidsaldre Mænd
bar anerkjende og bygge paa den foregaa-
ende Tidsalders Arbeide og vundne Stand-
punkt. -
Vi tror, at den praktiske Udvikling er i nok-
saa god og sund Vækst hos os, om den end
kunde været bedre. Vor Industri er vokset
respektabelt iden sidste Menneskealder. Vi
haaber, at de nationale Kræfter vil arbeide-
stedse mere og mere frugtbringende, og at
praktisk og aandeligt Liv hos os vil arbeide
sig stedse heiere baade si Indhold og -Form.
,,Nu« vil under Rubriken ,,Godstrasik««,
hvortil vi har laant Ordet fra Jernbane-
sproget, meddele om nye Fremskridt og nye
- ret af.
vil vi have sagt, at en Ration, der giver
Stof til saamange faktiske Meddelelser·i
Lebet af en Uge, ikke er en Ration, hvis’ s
praktiske Liv er stagneret. « : · ·· s
Under sRubriken »Persontrafik« ogsaa
laant fra Iernban·esproget, vil vi meddele
alt personelt af Interesse for hver Uge.
-
» Tro og Lydighed.
I Nærheden af Roros var der for en
Menneskealder siden en Bonde, som troede
urokkeligt paa Huldrefolk, Tufter eller Nisser
og andre usynlige Væsener. Fra Morgen
til Kvæld havde han Hensyn at tage til alle
disse Væsener for at være sdem til Behag-.
Saa var det i Slaataamien· Mange
Mænd gik i Rad og slog Skaarer bortover
en stor Engteig. Husbonden var Floitnand, -
de andre fulgte efter med lige stor Afstand
mellem hver, og alle slog i·Takt.
. Nu havde Husbonden det slig, at naar
der blev raabt hjem til Middag, Non eller
Kvæld, vilde han altid have slaaet Skaarerne
tilende, for han sluttede, og det var Folkene—
De vilde have Maden varm og ikke .
seigpines slig. -
En Dag, der kom Dugurdsbud, havde
de netop begyndt Skaarerne, og det blev en.
lang Historie at vente Ende paa. Men den,
som slog nærmest efter Husbonden, fandt paa
et Buds. Han tog nogle bittesmaa Stene og -
kylede dem ffem for Bondens Ljaa, saa det
gnistrede af Stenene. Husbonden var straks
paa det rene med-. at’ det var Tuftekallerne,
som gjorde ham dette. -
,,No vil dem ha-oss hejm, —- lett oss
gaa,« sagde han, lagde øieblikkelig Ljaaen paa
Nakken, og under de andres Lystighed drog ·
Processionen hjem.
Siden brugte hans Folk alle Dage, saa- »
længe.han havde Gaarden, at kyle Smaa-
stene fremfor ham, naar han nelede med at
felge Madbud. Og altid sagde han de samme
Ord: ,,Lett oss gaa, — no vil dem ha oss ·
hejm." Der opkom aldrig en Tanke hos »
ham om Spillopmageriet af Folkene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
