Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,-
, f-
«
· stande
« overfor de Kristne.
Fridthjof Nans en
er kommen tilbage fra sin Jshavsreise. Nav-
sen og Lojtnant Johans en kom til Varde
Torsdag med Dampskibet ,,Winward«. Dr.
· . Nansen sendte straks Statsminister Hagerup
følgende Telegramt
,,Har den Glæde at kunne meddele Dem
og den norske Regjering, at Ekspeditionen
har udsert sin Plan, har trængt igjennem det
ukjendte Polarhav fra Streget nordenfor de
nysibiriske Oer og har undersøgt Streget
nordenfor Frants Josefs Land optil 860
14«« nordlig Bredde. Jntet Land saaes
nordenfor 820.
Loitnant Johansen og jeg forlod »Fram«
og ! Ekspeditionens evrige Medlemmer den
14de Marts 1895 paa 840 nordlig Bredde
og 102O 27« østlig Længde Vi drog mod
nord »for at undersøge Havet nordenfor
,,Frams« Rute og drog derefter til Frants»
Josefs·— Land, hvorfra vi er kommet med
»Wind1vard « .
Di- Zi-
3-
Det er et ganske mærkeligt Træf, at
Nansen kommer hjem, netop som Andree
reiser op til Nordpolaregnene. Det er næsten
som i et Skuespil, hvor man ser den ene af
Stykkets Personer gaar ud ad en Dør og
den anden kommer ind ad en anden. Nansen
har nu længe arbejdet bag Kulisserne. Hilst
af den hele Natten og hele den civiliserede
Verden træder han nu frem paa Verdens-
scenen, og ganske vist har han meget inter-
essant at meddele Almenheden.
Udenlandsartikel.
Paa Kreta er der hejst oprevne Til-
Kampen mod det tyrkiske Regimente
er almindelig. J Grækenland især følges
sKampene med den mest levende Interesse.
Flere græske Ossicerer er reist som frivillige
Krigere til Kreta· Til Forestillingen uden-
fra om at overholde græsk Neutralitet har
Regjeringen senest svaret undvigende.
Kretenserne forlanger enten Selvstyre
eller Forening med Grækenland, hvilket Tyk-
kiet afslaar. »
Magterne har ikke hidtil kunnet blive enige
om fælles Optræden mod det tyrkiske Barbari
Men der har gaaet
Rygter om, at dette Spersmaal vilde hid-
fere af en af mange uventet og uvelkommen
men som det synes ikke saa ganske menings-
løs Vending i den europæiske Poliiik.
Derily Oroniole meddelte nylig: Eng-
land og Rusland har opnaaet eller er nær-
ved at opnaa en Forstaaelse, hvis Oiemed er
at bevare Guropas Fred og beskjærme de.
K·ristne, der lider under Tyrkernes Voldsherre-
dømme. Rusland vil specielt tage sig af
Armenierne, medens England væsentlig faar
den Opgave at hjælpe Kretenserne. Frank-
rige støtter England-Rusland og glæder sig
over, at se Tyskland isoleret. .
Senere Meddelelser gaar imidlertid ud
paa, at Evighed ikke endnu er opnaaet paa
den ene eller den anden Maade. Paa Kreta
fortsættes Tumulterne, og iGrækenland maa
man endog indespærre endel af sine Officerer
for at hindre de begeistrede Helte fra at reise
til Kreta og hjælpe Kretenserne.
Brygger Jacobsen og Tyskerne
Det er næsten som en Roman.
Brygger Jacobsen fra Kjøbenhavn, den
bekjendte Mæcenat, kommer en Lørdagskvæld
til Fano Bad for til Mandag at blive hos
sin Familie, som laa ved Badet·
Om Kvælden gik han en Spadsertur
paa Qen sammen med sin Sen. Paa Stran-
den havde Bernene lavet Sandskanser og
paa disse plantet danske og tyske Flag, og
det var naturligt nok, da Qen er dansk og
Vadet tysk.
Men Hr. Jakobsen fandt det danske
Flag haanet, idet der øverst paa en Stang
var et større tysk nedenunder et lidet
dansk Flag. Tet taa te han ikke. Han tog
det tyske Flag ned, rev det itu og kastede det
i Vandet. Dette saa en tysk Herre, som løb
bort til Jacobsen og skjældte ham Huden
fuld. Nogen Forklaring kunde ikke Hr. J.
faa give, da Tyskeren var yderlig oprørt og
malte væk, saa J. »fik Skjæppen fuld. Flere
Tyskere kom til og truede ham med Prygl.
J. gik hjem, forklarede Sagen for den ber-
linske Badelæge Miihlendorff, som gav J-
Ret. De tyske Badegjæster kom derimod i
Kog og purrede Badets Direktion, der maatte
bede Jacobseti om at gjøre Tyskerne en Und-
skyldning. Hr. J. vilde imidlertid ikke give
mere end en Forklaring. Saa blev han af
Direktionen udvist fra Badet, skjondt Qen er
dansk og J. ikke Badegjæst. Den danske
Patriot forblev imidlertid og raadferte sig
med Stiftamtmanden og ogsaa denne tilmo-
dede ham at lade som ingenting. s
Tyskerne ved Badet samledes Søndag
udenfor hans Hotel (dansk) og yttrede sit
Mishag, skjældte Hr. Jacobsen ud for
»Flegel«, »Kerl« osv.
Da han Mandag Morgen forlod Krigs-
skuepladsen, peb Tyskerne ham ud, og Dan-
skerne hilste ham med Hurraer·
Gevoersagen i Belgien er nu afslutet.
Forlig er sluttet paa følgende Betin-
gelser:
Begge de med den belgiske Fabrik op-
rettede Kontrakter om Geoærleverance ophæ-
ves, saaledes at intet Gevær bliver at levere
fra Belgien. Den ( belgiske Fabrik betaler
til den norske Stat 200,000 Frcs. og over-
tager desudeti at udrede den Registreringsaf-
gift, som den- belgiske Stat har krævet i An-
ledning af Kontrakterne, der i Tilfælde af,
at den maa erlægges, vil andrage til 60,000
Frcs. Forovrigt skal enhver af Parterne
bære sine Omkostninger.
Armedepartementet har saaledes fejret
en stor Triumf. Generalkonsul Christo-
phersen og Konsulatsekretær Ottesen i Ant-
werpen har under Sagens Gang dernede
ogsaa indlagt sig stor Fortjeneste
En stor Bratcd odelagde i forige Uge
Guldlistefabriken paa Grenland og flere nær-
liggende Gaarde i Nordbygaden og Urtegaden·
7 Mennesker omkom, deriblandt Brandkonfta-
bel Jørgensen. ·
J Løbet af de Par sidste Menneskealdre
har der ikke her i Byen været saa stor Brund.
Vort Brondvæsen arbeider saa udmærket, at
Ilden i Reglen ikke faar stor Magt. At her
er bare Murgaarde gjør selvfolgelig ogsaa
sit. Men denne· Gang tog Ilden Overhaand,
idet alt det tørre Trævirke i Fabriken sæn-
gede i rasende Fart.
Den norske Fællesforening for Haatid-
vwrk og Jndu···trt har denne Uge holdt Gene-
ralmode her i Byen. Den blev stiftet i 1886
efter Kristianssands Fællesforenings Jnitia·-
tiv og har allerede udrettet meget godt, tæller
28 Foreninger med ca. 5000 Medlemmer.
Her medte ca. 40 deputerede fra 26 Fore-
mnger·
J Generalmodet behandledes flere fsr
Jndustrien vigtige Spørgsmaal. —
Kaarmand Ole Hermattsen Sirei
Torpe i Hallingdal er død, 100 Aar gam-
mel. Han var Hallingdals ældste Judvaaner.
Han var født paa Sire og levede jævnt og
stille, som Hallinger flest gjør det, alle sine
Dage paa sit Fedested. Gaarden havde han
i over en Menneskealder, overlod den saa til
Sønnen og har siden havt Kaar i over en
Menneskealder. Tidligere var han flink til
at fortælle Sagn og hallingdalske Tildra-
gelser. Jsær excellerede han i Huldresagn
og troede paa Huldren eller Haugafolket saa
fast som paa almindelig Virkelighed. Tvilte
nogen paa deres Tilværelse blev. han sinna.
J de sidste Aar var han saa dav, at det
ikke var muligt at tale med ham. Haii hørte
ingenting og levede rent for sig selv. Men
Tegn og Formularer mod de usynlige Væ-
sener brugte han trofast, selv om de yngre
faldt fra. En Julekvæld fængede der Jld i
hans Sengklæder, saa han nær var inde-
brændt3 han skulde viksle sig mod de
onde Magter, Lyset kom for nær Dyneti,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
