Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III Efter Foreningen med Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 Den norske Centraladministrations Historie.
Som en Følge heraf maatte alt, hvad der skulde foredrages for
Kongen, overBXtteB til fransk; Kongen uttalte sig derefter om de
forskjellige Regjeringssager paa fransk, og den endelige Bestemmelse
eller Beslutning blev derefter afgivet paa fransk, oversat paa norsk
og 832 indført i Statsraadsprotokollen.
For de af Statsraadsafdelingens Medlemmer, der ikke beherskede
det franske Sprog, det var som oftest Tilfældet, var Forholdet yderst
Carl Johans «Sångkammare-» paa Stockholms Slot
übehageligt, og man kan paavise en Række Exempler paa, hvilke
V3nzl<eli^necler der kunde opstaa ved, at de konstitutionelt ansvar*
lige Statsraader paa Grund af manglende Sprogkundskaber var
ude af Stand til at følge med under Statsraadets Forhandlinger med
Kongen. *)
Af Statsraadsafdelingens første Medlemmer forstod vistnok Stats*
minister Peder Anker fransk og talte det ogsaa, Motzfeldt snak*
kede det. til Nød, men fandt selv sit fransk «barbarisk», Krohg
forstod det neppe, Sommerhielm var ikke «synderlig stærk i at
tale fransk.» Holst siger selv, at han «aldeles ikke kunde tale
’) F. Ex. NoiBts Erindringer S. 157, 165, 199, 225, 241, 243 flg., 252. 254,
257, 294, 298, 302, 321. Vogts Erindringer S. 144. Motzfeldts Optegnelser S. 133,
409 o.s.v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
