Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III Efter Foreningen med Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statsraadsafdelingen og Carl Johan. 55
fransk», og om nan end «kunde forståa, hvad Kongen sagde mig,
vilde jeg dog af Mangel paa tilstrækkelige Sprogkundskaber ikke
være istand til at give noget Svar», og at han gjentagne Gange
maatte lade Kongen forståa, «at jeg ikke var Sproget saa mægtig,
at jeg strax kunde sætte mig md i, hvad Hans Majestæt havde
dicteret» osv.
En Følge heraf var, at Expeditionssekretæren (eller senere Stats»
sekretæren) ved Statsraadsafdelingens Kancelli, for hvem det altsaa
var en uomgjængelig Nødvendighed at kunne tale og skrive fransk,
maatte anvende en overmaade stor Del af sin Tid, ogsaa om Natten, x)
til at oversætte Indstillinger, Referater og de norske Statsraaders
Promemoria til fransk og Carl Johans mangfoldige Explicationer
og Resolutioner til norsk.
For at forenkle dette Arbeide, indsneg der sig derfor meget
snart den Skik, at Expeditionssekretæren fik Anledning til paa For*
haand paa Tomandshaand at referere Sagerne for Kongen «i
Enrum», nvorefter Kongen tral sin Afgjørelse paa fransk, og
Expeditionssekretæren refererede saa denne Afgjørelse ganske kort
i næste Statsraad, uden at de norske Raader fik Anledning til at
udtale sig.
At den norske Statssekretærs Stilling som Tolk mellem den
fransktalende Konge og hans konstitutionelt ansvarlige Raader
ikke var ganske som den burde være, var man vistnok temmelig
tidlig fuldt ud opmærksom paa, men man fandt imidlertid, som
det synes, ingen Udvei til at forandre Praxis.
Om den f«r3te 3tatBBelcretXr. l^l^o^ii^r, der «ztod
temmelig n«it anBl(reven NOB Vedkommende (?: (^arl 0^
navde I^eiliFned til at tale med Kongen alene», neder det, «at nan
nar aldrig miBdruFt Bin BtillinA til at andekale Vndlin^e eller BvZerte
svenner.»
Hagerup efterfulgtes, efter at han i 1822 under Kongens Op*
hold i Kristiania havde berøvet sig selv Livet, som det sagdes paa
Grund af, at han selv troede, at han havde mistet Kongens Yndest
og Bevaagenhed, af den unge Major og Adjutant hos Kronprinsen
Fredrik Due, hvis bedste Adkomst til at beklæde et Baa høit og
ansvarsfuldt Embede var, at han talte og skrev et fortræffeligt
fransk; men da det i 1828 var stærkt paa Tale at laa hans Sviger*
fader, Stiftamtmand i Kristiania Sibbern, til Statsminister i Stock*
’) I^olztz Erindringer Side 241.
*) Motzfeldts Optegnelser S. 133 og 409.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
