Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brahetrolleborg paa Fyen.
Nordfor Nyborg Landevei er der i Fyen ikke Stort at see;
sydfor den rækker den ene skjønne Plet, den ene vidtstrakte Udsigt
den anden Haanden. Der ligge Arreskov, Brahetrolleborg og Skovene
mellem^ Skjoldemose og Holstenhuus.
Brahetrolleborg er en af vore smukkeste og mest storartede
Herregaarde; den fiirfløiede Bygning med de mange architektoniske
Forsiringer, de smaa Taarne og de gamle Indskrifter gjør et dybt
Indtryk, medens det udmærket smukke, vidtstrakte Haveanlæg fortryller
Sindet paa en ganske anden Maade. Indkjørselen til Gaarden, igjennem
den store Allee, som danner Baggrunden tilhøire i Billedet, er
smagfuld, og Bygningen selv er det ikke mindre, men smukkest er dog
Udsigten til Stedet fra de forskjellige Punkter i Haven. Denne er
anlagt paa et rigt afvexlende, bakket Terrain, der gjennemstrømmes
af en speilklar Aa; den Hovedbygningen nærmeste Deel af Haven
holdes aaben som Plaine, medens hele den øvrige Deel er beplantet
med Træer, der danne en lille Park. Af de to Broer, man seer paa
Billedet, er den nærmeste, en Jernbro, noget i sin Art saa let, elegant
og fra Arbeidets Side Fortræffeligt, som man kun kan tænke sig.
I gamle Dage var Herregaarden et Kloster for Cisterciensermunke,
Holmekloster; det udmærkede sig kun ved sine store Rigdomme.
Ved Reformationens Indførelse blev det Krongods, men Frederik den
Anden solgte det 1568 til den lærde Henrik Rantzau til
Breiten-burg, Statholder i Hertugdømmerne, en af Danmarks bedste Adelsmænd
og utvivlsomt den rigeste, thi han var Herre over 21 Godser. Han
havde i sin første Ungdom levet i Luthers Huus og der lagt Grunden
ikke blot til Gudsfrygt men ogsaa til omfattende Studier, navnlig i
Historie og Poesi. I Fredens Ro samlede han et betydeligt Bibliothek,
skrev ogsaa selv endeel Bøger og studerede Astrologi, understøttede
de Lærde, hvoriblandt Tycho Brahe, og sørgede for de Fattige paa
sine Godser; hans Virksomhed i alle Retninger var omfattende. Han
var den første af Godsets — Rantzausholm, som han kaldte det, da
han oprettede det til et Stamhuus for sin Slægt — navnkundige Eiere;
han skulde ikke blive den sidste. Vi forbigaae de to næste Besiddere
og møde da den unge Frands Rantzau, Rigens Hofmester og
Statholder paa Kjøbenhavns Slot, en af Christian den Fjerdes lykkelige
Yndlinge. Han var trolovet med Kongens Datter, Frøken Anna
Catharine, og skulde netop feire sit Bryllup med hende, da han en
November Aften i Aaret 1632 styrtede i Graven ved Rosenborg og
druknede. Fru Hegermann-Lindencrone har i en af sine Danske
Fortællinger, »FasterDorothea«, skildret denne Begivenhed og lader ham,
vistnok uden historisk Grund, døe som Offer for en Tjeners Hevngjerrighed.
Frands’ Søsterdatter Sophie Rantzau, gift med Corfitz Ulfelds
Broder Laurids, arvede nu Stamhuset, men døde kort efter uden Børn,
saa at ’hendes fyenske Godser tilfaldt hendes Moder, den berygtede
Fru Anna Lykke. Hun var tidlig bleven Enke og havde da kastet
al sin Kjærlighed paa Christian den Fjerdes Søn, Prinds Christian.
1655 faldt Godset i Arv til hendes Brodersøn, den rige Kai Lykke,
der var saa smuk og indtagende,
»At hver en skjøn Jomfru hun ønsker jo ved sig,
Gud give, Kai Lykke vilde beile til mig.«
Men den smukke Kai havde ikke stort andre Fortrin end netop sin
Skjønhed og sin Rigdom. Han var feig og udsvævende, og det blev
Anledningen til hans Ulykke, saa at han anklagedes for
Majestæts-forbrydelse, blev dømt fra Livet og, da han selv var bortrømt, »in
effigie« henrettet paa Slotspladsen i Overværelse af hele Kongehuset, og
hans adelige Skjold sønderbrudt afBøddelen. Christian den Femte gav ham
vel 1679 Tilladelse til igjen at opholde sig i Danmark, hvor han døde 1697,
inen alle hans Godser, deriblandt ogsaa Rantzausholm, bleve confiskerede.
Rantzausholms nye Eier blev den udanske Christoffer Gabel,
til hvem Frederik den Tredie skjenkede den deilige Eiendom; men
Kongen afkjøbte ham snart igjen Godset og solgte det til Fru Birgitte
Trolle, der 1672 oprettede det til et Baroni under Navnet
Brahetrolleborg; heller ikke hendes Slægt blev længe ved Godset, thi 1721
hjemfaldt dette, som et Lehn uden arveberettigede Successorer, til Kronen.
Ogsaa Frederik den Fjerde havde en Yndling, som syntes godt
om Brahetrolleborg; det var hans Svoger, Dronning Anna Sophias
Broder, Grev Christian Ditlev Reventlow, Lehnsgreve til
Revent-low-Sandberg og Christianssæde, Stamherre til Krenkerup og Frisenvold,
som ved denne Besiddelse blev en af Landets største Jorddrotter.
Siden 1722 har Brahetrolleborg været hos hans Slægt. Ved hans anden
Søns Død 1775 spredtes Eiendommene saaledes, at Christianssæde
tilfaldt den berømte Christian Ditlev Frederik Reventlow, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
