Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ / Hammeren paa Bornholm.
Man kan streife Danmark igjennem efter alle Længde- og
Bredegrader, det er dog altid Danmark, der er altid Noget af den
bløde og smilende Stemning, som hører hjemme paa en smak
Sommeraften, naar Høet dufter ved Solnedgang, og Bierne summe om Lindens
balsamiske Blomster; Møens hvide Klint, Jyllands brune Hede og
Vesterhavets hule Drøn, Altsammen er det Dansk, om end i
forskjellige Toner. Men der er et Sted i Landet, hvor man ikke mere vil
kjendes ved sit venlige Fædreland, hvor Nationalitet, Dragter, Sprog
og Natur tyde paa en ældgammel praktisk Skandinavisme, hvis
Virkninger have holdt sig igjennem Aarhundreder. Gaa til Bornholm,
og Du vil glemme, at Du er i dit gamle, velbekjendte Fædreland!
Har Gefion pløiet Sjælland ud af det frugtbare Sverig, skulde man
troe, at hun havde revet en Kegle ud af Norges eller Sverigs Klipper
og kastet den her, med Foden iveiret, i de stormende Bølger. Og
dog — Bornholm har aldrig været andet end Bornholm, den hører
ikke hjemme noget andet Sted paa Jorden, end her midt i Østersøen;
man aander endnu den Borgundarholmske Luft, man sporer den gamle
Kæmpeaand i Alting: i den haarde Jord, de steile Kyster, den djerve
Tale, i alt Menneskeværk, ligefra den kongelige Kolos paa
Rytterknægten indtil de store inderlig-bornholmske Stueuhre; man sporer
»de Underjordiske« og deres Færden overalt i Naturen; og man seer
Bonahvedes stærke Skikkelse i en stadig Kamp med Alt, hvad der
hedder Fremskridt. Mærkeligst er dog Naturen; see denne Klippe,
det er Hammeren, Bornholms nordligste Pynt, den smukkeste Plet
paa hele Kyststrækningen — hvor udansk, hvor vild-romantisk er den
ikke? Naar Stormen i de kolde Vinternætter jager hen over Klippen
og pidsker Bølgerne i Fraade op over Trætoppene, medens Alt, hvad
der har Liv og Hjerte, flygter bort, da er der her et selsomt Liv, thi
det er de Døde, som da færdes; Næssekongen, der i gamle Dage laa
her med sine brændende Blus rundt paa de steile Kyster, maa i
saa-danne Nætter vandre rastløs ved den skummende; Strand, for at afbede
sin Synd; de Tusinder af Søfolk, der her have fundet deres Grav i
den vaade Tang, sidde haabløse paa Strandbreddens Stene og speide
efter det store Fartøi, der engang skal føre dem over i en roligere
Havn; midt imellem dem tumle sig de Underjordiske, jage hverandre
og kæmpe, vildt, frugtesløst, tomt, kæmpe for en Fred, de aldrig
kunne opnaae. Saaledes er her i de stormende Vinternætter. Det er
de haarde Toner, som Blæsten tuder; da lukker Bornholmeren sit Øie
og beder Gud bevare ham for Hammeren og dens Rædsler.
Men om Sommeren er her smukt; ved Solnedgang, naar de
røde Straaler skinne over Bølgerne og forgylde Klippen med dens
Træer, da er her et ganske andet Liv, et mildt Naturliv, uforstyrret
af Mennesker, hvor Fuglene synge i Buskene, medens Maagerne jage
langs Havfladen. Et rigt Planteslør dækker Jorden, Træer og Buske
see saa hjemlige ud, Kirkeklokken i Allinge ringer sin danske
Aftensang ud over Havet, og dog er det ikke dansk, det Indtryk man
modtager. Der er noget Eiendommeligt, noget Fremmed i det hele
Billede, som vender Tankerne langt bort fra vore nordiske Forhold;
bag denne Klippe, det seer man strax, kan ikke ligge nogen venlig
Herregaard eller nogen Landsby med sin Kirke, der maa kneise
en Ridderborg, en Klippefæstning med pantserklædte Riddere og
Svende, og her paa Klipperanden maa Borgfruen ride paa sin hvide
Ganger. Saa dristig som en gammel Fribytter ligger Hammeren midt
imellem Danmark og Sverig og praler med sine gamle Erindringer;
thi Hammeren har store Minder, og det er i deres Belysning den maa
sees: Jens Grand, Lybekkerne med den onde Sveder Ketting, og
Printsensköld med den svenske Frihedskrig. Det er Scener, der
giver Hammerens vilde Natur dens rette Skjær.
Eenrum ved Øresund.
Vedbæk betragtes sædvanlig som Endepunktet for de Lysttoure,
der fra Kjøbenhavn foretages langs ad Strandveien, og dette Fiskerleie er
ogsaa et tilfredsstillende Maal for en saadan Udflugt. Det slaaer neppe
feil, at man der besøger den smukke Have, som Konst og Natur kappes
om at gjøre tillokkende. Eenrum er en privat Eiendom, men
Forekommenhed imod Publicum har forlængst gjort den tilgængelig for
Almeenheden. Fra Terrasserne tager Udsigten over Sundet til Hveen
og Skaane sig fortræffeligt ud; paa disse er der i 1864 bygget en
Villa, som tilhører Hs. Exc. Overskjenk Grev Danneskjold-Samsøe,
og den er sin Plads værdig. Hovedbygningen er opført i den for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
