- Project Runeberg -  Nordiske Billeder. Prospecter fra Danmark, Norge og Sverrig i Traesnit med Text / Bind 1 /
4

(1866-1875)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fjeldformer i Romsdalshornet og Troldtinderne, hvis opadstræbende
Skikkelser og fintudmeislede Enkeltheder danne et Naturens
Sidestykke til Konstens gothiske Kirketaarn.

Marsvinsholm i Skaane.

Iblandt de gamle skaanske Herregaarde, som i de sidste Aartier
ere blevne ombyggede, indtager Marsvinsholm en fremragende Plads.
Restaurationsarbeidet er foretaget af Architekt Zwingmann, og et
Blik paa Billedet i Sammenligning med den Forandring, som Grev Ruuth
i Slutningen af forrige Aarhundrede havde ladet foretage med Slottet,
hvoraf man har en Tegning i Liunggreens Værk »De skaanske
Herregaarde«, vil vise, hvilke Underværker Konst og Smag formaae at udrette.

Marsvinsholms Huus, der nu fremstiller sig som en særdeles
smuk og tiltalende Bygning, vistnok en af de smukkeste i hele Skaane, er
oprindelig opført i Aarene 1644—48 af den rige Herr Otto Marsvin,
der foruden denne Gaard eiede Dybeck, Sandby, Sinclairsholm og
Krageholm, alle i Skaane. Marsvinsholm erholdt sit Navn efter denne
Herre; Gaarden hed tidligere Bosøe eller Borsøe. Af dens mange
forhenværende Eiere anvendte Grev Erik Ruuth, Gustaf den Tredies Yndling,
megen Tid og mange Penge paa Forbedringen af denne Eiendom i
agronomisk Henseende, indførte Ostefabrikation paa Schweitzermaneer o. s. v.,
men »reparerede« Hovedbygningen saaledes, at den i Grunden blev
reent spoleret. Af Otto Marsvins gamle Borg med de høie Taarnspir
og smukke Gavle blev der næsten ikke Andet tilbage, end de nøgne
Mure, der desuden bleve overmalede efter Datidens smagløse Maade; de
dobbelte Grave bleve for største Delen’ fyldte.

Dette Herresæde er gaaet igjennem forskjellige Hænder, indtil
det i 1854 solgtes af Grev Wachtmeister, den svenske Gesandt i
London, til Baron Jules Stjernblad. Denne har nu ladet Slottet
fuldstændigt restaurere, paa samme Tid som han med stor Dygtighed
som Landmand har indført saadanne Forbedringer og nye Indretninger paa
Eiendommen, at den er bleven et af det sydlige Sverigs Mønstergodser.

Marsvinsholm ligger i en af de skaanske Egne, der fra
Natur-skjønhedens Side kun ere meget tarveligt udstyrede, nemlig den ystadske
Slette; fra Marsvinsholm til Ystad er der en Miils Vei. Imidlertid er

der dog en lille S‘ø, idetmindste nogle Rester af en Sø, store Haver,
plantede Lunde, samt en efter Forholdene ret respectabel Skov i
Næheden. I de ældste Tider skal Marsvinsholm, ifølge et Sagn i Egnen,
have havt 99 Fiskeparker, »men den 100de laa ovenpaa Slotstaget«.

„Fatburen“ paa Björkvik.

I Østergotland, i østre Ryds Sogn, paa Gaarden Björkvik,

, ligger en mærkelig, ærværdig Bygning, som ansees for at være omtrent
300 Aar gammel. Den er heelt og holdent opført af Fyrretømmer, i to
Etager; den øverste er 14 Alen 18 Tommer lang indvendig, 12 Alen
22 Tommer bred, og 6 Alen høi under Taget. Svalen, som løber
rundt om hele den øverste Etage, springer frem over den nederste i
en Brede af 2 Alen og 3 Tommer. Taget er belagt med Spaan og
sort af Farve; selve Huset er tjæret og mørkebruunt. «Fatburen«
ligger omtrent 70 Alen fra Hofvern-Søens østlige Bred og omtrent 20
Alen over Vandspeilet; det *har saaledes en smuk og dominerende
Beliggenhed. Huset holdes i god Stand af Eieren, Friherre S.
Adelsvärd til Adelsnås, der bruger det som et Slags Rustkammer. Der
opbevares mange Minder efter Capitain, Friherre Anders Claesson
Rålamb, en af Carl XH’s Stalbrødre, som eiede Godset i henved 50
Aar (1713—1762), og i »Fatburen« havde opstillet en Bogsamling og
en Mængde Vaaben. Heraf opbevares endnu et langt Sværd med Gehæng,
Rytterstøvler, en blaa Feltkappe, Patrontaske, Sadel, Bidsel, m m.

Denne Anders Rålamb var en for sin Tid høist mærkelig
Mand, thi han var baade en vældig Kriger og en grundlærd Forsker.
Han var født 1678 og tjente i Kong Carl XII’s Livvagt, indtil han
blev Capitain. Han deeltog i Kalabaliken i Bender, blev fangen af
Tyrkerne, men udløstes af den holstenske Minister Fabritius. Tilsidst
blev han kjed af Feltlivet, reiste hjem uden Afsked og tog Bopæl paa
sin Eiendom Björkvik, hvor han døde 1762. Han sysselsatte sig i hele
denne lange Tid ivrigt med Studier, lagde sig især efter de
østerlandske Sprog og blev saa forfaren i dem, at han endog oversatte
Bibelen. Dette, et halvt Aarhundredes, Arbeide var imidlertid skrevet
saa ulæseligt, at Efterverdenen ikke kunde drage nogen Nytte deraf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordbilled/1/0008.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free