- Project Runeberg -  Nordiske Billeder. Prospecter fra Danmark, Norge og Sverrig i Traesnit med Text / Bind 1 /
31

(1866-1875)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordhavet, Storm og Uveir høre her til Dagens Orden. Desuagtet
pløiedes Havet heromkring allerede i Oldtiden af dristige Sømænd, som
enten søgte til Bjarmeland, eller vare begjerlige efter de forbudne
finske Varer; til den sidstnævnte Færd hørte der dobbelt Mod, da det
gjaldt en haard Kamp, naar Skibet traf paa den af Kongens Mænd,
som styrede Finmarken. Disse Kongsmænd kjendte ingen Skaansel, og
naar de fik Overhaand, var deres Rettergang ligesaa kort, som deres
Sind stod i Ry for at være haardt. — Den eneste danske Konge, som
har vovet Farten om Nordkap, var Christian IV, der følte Trang til
at lære sit norske Rige at kjende og derfor i 1599 seilede langsmed
hele Norges Kyst, forbi Nordkap, indtil Bugten ved Kola. Nu fare
hele Flaader fra Vesteuropa om Sommeren forbi Nordkap til Archangel,
hvor der drives en levende Handel paa den Tid af Aaret, Isen tillader
at beseile det hvide Hav.

Afbildningen er taget efter et af de mest maleriske Punkter i
Klippens Nærhed og giver en levende Forestilling om den storartede,
vilde og kolde Natur, som har sit Hjem her i Nordleden.

Landskrona.

Staden Landskrona, med omtrent 6600 Indbyggere, har en
sund og behagelig Beliggenhed ved Øresund, og fortjener i meer end
een Henseende Navn af en Fremskridtets By. Den er af Naturen
udrustet med store Fordele og udmærker sig ved et stærkt Sammenhold
blandt Borgerne, som med al Magt stræbe- at benytte deres
Indtægtskilder og at danne sig en Fremtid, saa at den, især i de sidste
Aar-tier, alt mere og mere har hævet sig i Velstand og Anseelse. Man
har kaldet den Fabrikernes By, hvortil den paa Grund af de mange
der anlagte Fabriker synes at gjøre sig værdig. I Forhold til
Folkemængden er nemlig deres Antal stort: flere af dem ere rigtignok
gaaede under, men der findes endnu saamange, at Byen fortjener hint
Navn. Blandt Fabrikanlægene indtager det store smukke
Sukkerraffinaderi den fornemste Plads; det tilhører et Actieselskab og staaer
i Forbindelse med den omtrent en halv Fjerdingvei fra Staden liggende
Eiendom Säbyholm, hvor der paa meget betydelige Strækninger dyrkes
Roer til Fabriken, og hvor desuden Landbruget drives efter en sær-

deles stor Maalestok med Anvendelse af alle den nyere Tids
Opfindelser og Indretninger. Det kan ikke negtes, at Landskrona for en
stor Deel har Sukkerraffinaderiet at takke for sin i saa mange
Henseender lykkelige Stilling. Forøvrigt findes der ogsaa en ældre
Klædefabrik, et nyt udmærket smukt Væveri for Uldtøier og flere andre
mindre Fabriker.

Landskronas værdifuldeste Eiendom er dog dens Havn, uden
Tvivl den bedste paa hele Sverigs Vestkyst. Konsten har udrettet
saare Lidet for den, men Naturen har gjort Meget. Den er ikke
alene saa dyb, at de største Fartøier kunne lægge ind ved Kaien, men
er tillige saa stor, at den kan rumme en Mængde Skibe. En indre
Havn er i de senere Aar bleven anlagt, saa at Fartøierne kunne gaae
heelt op i Byen. Man kan let tænke sig, hvilken fordeelagtig
Indflydelse en saadan Havn udøver paa Stadens Udvikling, i Særdeleshed
fra det Øieblik, da Byen ved en Sidebane er bleven sat i Forbindelse med
den søndre Stambane; dette skete den 31te Juli 1865. Med
Kjøben-havn og Fastlandet har Byen længe været i en livlig Samfærdsel deels
ved svenske, deels ved danske Dampskibe.

I de senere Aar har der i Landskrona reist sig mange nye og
smukke Huse, og man fortsætter endnu med at bygge, især i Nærheden
af Jernbanestationen. Inden et Aarti er Staden vist saa forandret,
at man vanskeligt vil kunne gjenkjende mange Dele af den; paa Grund
af den gode Aand, som i communale Anliggender stedse gjør sig
gjeldende der, gaaer den vistnok en lys og lykkelig Fremtid imøde.

Kalmar Slot.

Strax Syd for Kalmars Forstad, den saakaldte »gamla staden,
ligger Kalmar Slot; i dets nuværende Skikkelse hidrører det
nærmest fra Johan III, hvis Navnechiffer endnu findes over de prægtige
Portaler. Det er paa tre Sider omgivet af Kalmarsund, paa den fjerde
af et Par vældige Grave, som dog nu næsten ere sunkne sammen.
Fæstningsværkerne danne, ligesom selve Slottet, en ligesidet Fiirkant
med et rundt Taarn i hvert Hjørne. Inde i Borggaarden findes en
Brønd med en mægtig Overbygning af smukt udarbeidede Steen. Taarnet
paa vestre Fløi var tidligere meget høiere end de øvrige og prydet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordbilled/1/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free