Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med en forgyldt Kugle, om hvilken der siges, at den lyste flere Mile ud
i Havet. Da Vandalismen, personificeret i den æsthetiske Kong Gustaf HI,
begyndte sine Hærgninger, rev man Overdelen af dette Taarn, og
opsatte der en Veirmølle, som dog atter er nedtaget. Selve Slottet
forvandledes til et af Kronen? Brænderier, og Foreningssalen blev
fyldt med Brændingsredskaber. Pander opførtes i enhver Krog, og det
var Synd at klage over, at jo den snilrige Konge vidste at drage god
Fordeel af »Rigets Localer«. Senere blev ogsaa Brænderiet nedlagt,
og man fandt det hensigtsmæssigere at bruge Slottet deels til Fængsel,
deels til Kornmagasin. Der findes’ neppe mange Kornhandlere, som
kunne rose sig enten af et rummeligere eller ét navnkundigere Kornloft.
Staden omtales allerede af Saxo paa Harald Hildetans Tid; den
var i Middelalderen en af Sverigs betydeligste Handelsstæder og tillige
dets stærkeste Grændsefæstning mod Syd. Kalmar var * derfor i
Krigene mellem Danmark og Sverig bestandigt Maalet for de forskjellige
Partiers Angreb, alt eftersom den var i det ene eller det andet Lands
Besiddelse, og den har givet Navn til den Krig, som Christian IV i
1611 med Held førte mod Carl IX, ved hvilken Leilighed Byen erobredes.
Med Hensyn til de mange Begivenheder, Slottet har oplevet, bemærker
en svensk Forfatter om det: »Dets mange Skjebner, dets mange
Re-lehrmger viMe alene udgjøre en heel Krigshistorie — eengang agtet
og frygtet som et af Rigets stærkeste Værn, har det været
Skuepladsen for krigerske Bedrifter, politisk Stordaad, fyrstelige Fester og
tragiske Mellemspil«.
Kalmar Slot har været Sædet for Underhandlinger mellem Sverig
og Danmark i Aarene 1438, 1472, 1474, 1476, 1482 og 1483; men den
navnkundigste Gjerning, der udførtes paa dette Slot og bragte dets
Navn vide om, var den Aftale, der paa Margrete Dag, den 20de Juli 1397,
blev truffen her under Navn af Kalmarforeningen, ifølge hvilken
Dronning Margrete skulde være Regent i de tre nordiske Riger. Uagtet
det Document, der her undertegnedes af sytten Rigsraader fra alle tre
Lande, indeholdt »til Guds Hæder, til Kongens og Rigernes Gavn«
Betftemmelse om, at de tre Riger skulde evindelig have een og samme
Konge, og »aldrig, om Gud det vilde, adskilles«, havde Foreningen
intet langt eller kraftigt Liv; efter’forskjellige Opstande fra svensk Side
ophørte den, som bekjendt, for stedse ved Gustaf Vasas
Thronbe-stigelse 1523.
I det andet Stokværk af Slottets vestre Fløi findes
Foreningssalen, der er 45 Alen lang. Pen har nu Intet tilbage af sin . forrige
Pragt; Loftet blev berøvet sine Sculpturarbeider og understøttet af to
Rækker grove Fyrrestolper for at kunne bære Kornet, dér gjemmes
paa Kvisten, og to Skorsteenspiber bleve førte gjennefn Gulv og Loft;
Væggene bleve hvidtedé, og de fleste Vinduer tilmurede-eller tildækkede
med Brædder. Dronning Margretes Throne blev allerede borttaget
i Syttenhundredeogtrediverne og solgtes for Spotpris. — Af de
øvrige Værelser er Erik XIV’s Sovekammer det eneste, som endnu
er nogenlunde vedligeholdt; det ligger ligeledes i Slottets andet
Stok-værk.Væggene ere udarbeidede i forskjelligfarvede polerede Træsorter,
der ere udskaarne. • i mangehaapde Former og med uendelig Flid og
Nøiagtighed sammenføiede til en Mosaik af Ornamenter, Frugter,
Bygninger, Landskaber o. s. v. Panelet har grønne Fyldinger og
lysebrune Rammestykker; derover hæve Søilerne og Gesimsen sig i en
sortebruun Træart. Loftet er smukt, deelt i fordybede Felter, og
Vinduesbuen prydet tiied Ornamenter. Som Frise er der et Basrelief
i temmelig raat Arbeide, overmalet i Olie med brogede Farver; den
fremstiller en Jagtscene, hvis man tør troe Sagnet, af Erik XlV’s Liv.
Trods al dets brogede Pragt gjar Værelset et hyggeligt Indtryk; thi
Farverne paa Gulv og Vægge ^iye Øiet Hvile. Efter Tegels Kong
Erik XlV’s Historie skal Kongen selv have prydet Panelerne og Dørene
paa Slottet. 1 Spisesalen ved Siden af dette Værelse findes endnu hist
og her Ornamenter af-lignende Art; men Salen er i høiteste Grad
ødelagt,. tildeels fordi de Reisende have havt Frihed til at medtage som
Relikvier de smaa Træstykker, hvoraf Væggenes Mosaik er sammensat.
I det sidste Aarhundrede er Kalmars gamle Slot efterhaanden
mere og mere forfaldet; de mangfoldige Minder, der indvæve Kalmars
Navn i Sverigs Historie, vare ikke alle saa glædelige, at de kunde,
begeistre en sløv Tidsalder til at værne om en af Nordens mærkeligste
Bygninger, og den skandinaviske Eenhedstanke, som her har sin Vugge,
var dengang ikke vakt. Et Par glade Dage har dog Slottet oplevet i
Nutiden, dengang Studenterne fra Nordens Universiteter paa deres
Reiser til Upsala i 1843 og 1856 samledes i Foreningssalen: mangt et
• Fostbroderskab blev ved disse Sammenkomster indgaaet eller fornyet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
