Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. Efterat Fæstningsværkerne om Byén ere nedlagte og dens Mure
og (jrrave jævnede med Jordenj er Slottet blevét omdannet til Fængsel
og Forbedringshuus. Dets Ydre er i det Væsentlige bibeholdt, kun
Taarnene ere borttagne, dériräod er dets Indre forandret
overeens-stemmende med det anførte Øiemed; mod Øst og Syd er det omgivet
med en høi Vold og om det slynger sig en $yb, muret Grav, over
hvilken en Vindebro fører til Indgangen. En Infanteriafdeling, der
afløses hver fjerde Maaned, danner Besætningen.
For den Reisende, der søveisfra kommer til Malmö, viser Slottet
sig vestfor Byen ved Strandbredden; det vækker Opmærksomhed ved
sin gamle Bygningsstil og sit velvedligeholdte Ydre.
Strömparterren i Stockholm.
Den Granitbro, som i Stockholm forbinder »Staden« med
Norrmalm, afskærer en Deel af Helgeandsholmen, en lav Odde, der
skyder frem i Saltsjön og paa tre Sider begrændses af Vand, paa den
fjerde af den Muur, som tvers over Øen fører Broen fra Kyst. Denne
Odde er Strömparterren. Høit over den liggér den mægtige Bro
med sin livlige Færdsel, Lejonbacken med det kongelige Slot til den
ene, Gustaf Adolfs Torv til den anden Side;* over den Tummel og
Støi, solhede Brosteen og skyggeløse Gader men hernede den
yndigste lille Have, beskyllet af friske Bølger, en sand Blomsterkurv,
fyldt med Frilands- og Drivhuusplanter, beskygget af blomsterbærende
Buske og slanke Popler, der slynge: deres pyramideformede Kroner saa
høit, at de kige over Broens Steenbalustrade. Fra dette Sted afgaae
Dampbaadene til Djurgården; fra détte Sted har man en nydelig
Udsigt til en Deel af Havnen med det nye Nationalmuseum. Carl XV’s
Bro, Skeppsholm og Castel$holm, Skygge og Blomsterduft er her; men
alt dette vilde dog ikke lokke mange Mennesker til Strömparterren,
dersom ikke i Brobygningens Grundvold var hvælvet en Tunnel, foran
denne opført en Pavillon af Jern og Glas, og i Bunden af Hvælvingen
ved en forgyldt Disk anbragt evigt rislende Kilder af Sodavatten
og Punsch. i
Om Aftenen, naar Gasblussene tændes i den gjennemsigtige
Forhal og dybe Tunnel, hvis Speile tilbagestraale deres Lys, naar
Søen slumrer og Tr^eernes Skygge udslettes af den nordiske
Sommer-himmels vidunderligt lyse, farveløse Halvdag, saa .er her Liv, saa
strømme Folk .til Strömparterren. Adgangen er aaben for Alle, for
Den, som har Raad til at betale sit Glas Punsch, og for Den, som
vil nøies med den billige Forfriskning af en Mundfuld reen Søluft;
Grupper leire sig ude og inde; Damer — mest Fremmede — frygte
ikke for at trodse Pavillonens Cigarrøg og nyde deres Chocolade,
medens de lytte til Musiken i Haven; andre kvindelige Figurer skyde
hurtigt gjennem Lysglandsen fra Glashuset og forsvinde i de mørkere
Gange; Opvarterne have travlt, og travlt have Avisdrengene, der
komme farende lige fra Trykkeriet med Armene fulde af Blade saa
friske og føgtige som de komme fra Pressen, og kaste Politiken og
Dagens Kiv . og Vrøvl ind i Aftenens og Punschens fredelige Drøm.
»Allehanda! Aftonbladet!« raaber en lille Fyr og trænger sig fra Bord
til. Bord, fra Gjest til Gjest. Neppe er man fri for ham, før en
Skraal-hals paa, anden Side skriger: »Aftonbladet! Allehanda!«
»Fädrenes-landet! Lindbäck ef i Fädreneslandet!« raaber en Tredie. »Ugglan,
Kapten Puff, Dagens Nyheter!« lyder det i Chor; hele Pressen har
sine Repræsentanter, her. Nye Viser kan man ogsaa faae og
Appél-siner, som Smaapiger byde om i Kurve. En seger endog at
con-currere med Verten og sælger Kagér og Brystsukker, ikke alene i
Haven, men ogsaa i Pavillonen. Her er Dukker, udklædte i Dalardragt,
og Originaler til disse Copier: en lille Fyr med en stor Kaskjet, som
hviler paa begge Øren, samt Skjødskind fra Hage til Fod, gaaer
omkring med Ringe paa en Staaltraad. »Kjøb en Ring af liden Dalar!
Kjøb en Ring, søde Herre!« beder han, og vil man ingen Ring have,
spørger han indsmigrende: »Ikke har søde Herren en Slant
(Smaa-pqnge) til liden Dalar?« Børstedrenge méd deres Kasser paa Ryggen
og giindsende Vidnesbyrd om Sværtens Godhed paa Ansigt og Hænder
tilbyde sig at gjengive Støvlerne deres tabte Glands — her er Liv,
som var det et Stykke Syd midt i Norden, her er Bevægelse til langt
ud paa Natten; thi urider en nordisk Midsommerhimmel mærker man
knap, at Dagen er borte, før den atter dukker op i Øst. Nok muligt,
at den kati finde En og Anden endnu paa Strömparterren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
