Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udsigt fra Kongebroskoven ved Middelfart.
Kongebroskoven ved Middelfart var forhen et for de
Fleste saagodtsom ubekjendt Land. Kun tydske Probenreutere og
andre Reisende) der vare nødte til at færdes mellem Øerne og Halvøen
ved Vintertide, gjorde undertiden ufrivilligt Bekjendtskab med denne
Egn, naar Isen standsede Overfarten mellem Assens og Aarøsund, og
det tillige var Postsmakken umuligt at gaae lige over fra Middelfart
til Snoghøi, eller omvendt; thi da lagdes der til ved Kongebroen. Ofte
have Diligencepassagererne i Mulm og Mørke — Overfarten skete tidt
om Natten — travet fra Kongebroen til Middelfart ad Veien gjennem
Skoven, uden at ane, hvilket smukt Landskab de kom igjennem.
Nu er Forholdet anderledes. Fredericias nærmere og fjernere
Omegn, til hvilken Fyens ligeoverfor liggende Kyst vel ogsaa maa
henregnes, fik langt høiere Interesse under og efter Krigene i 1848—30
og 18(54 end tidligere, mangfoldige Militaire færdedes der, og Alle vare
henrykte over de herlige og vide Udsigter langs Kysten. En af de
smukkeste har man fra en Bakke i Kongebroskoven, en Kile Spadseretour fra
Middelfart. Over Beltet sees Snoghøi tilvenstre; hinsides Løngsodde
viser Fredericia sig i Baggrunden, med Trelde Skov, medens den
fremspringende Odde tilhøire hører til Fyens Land; det er Strib,
Midtpunktet for Samfærdselen mellem Fredericia og Fyen i Krigens Tid.
Nakkehoved.
Naar man forlader den frodige Egn, som paa Sjællands Nordkyst
omgiver Hellebæk og Aalsgaarde, bliver Naturen alt vildere og vildere,
efterhaanden som man kommer længer nordpaa forbi Hornbæk. Langsmed
Havet er Kyststrækningen her sandet, og kun lidt blandet med Muld;
Jorden findes sædvanlig i sin oprindelige Skikkelse, bevoxet med Lyng
og Enebærris. Paa denne Kyst, hvor afbrudte Bakkestrøg, som
skraane nedad ind mod Landet, løbe langsmed Stranden, mellem
Gille-leie og Dronningemøllen, hæver en Bakke sig fra de lavere Omgivelser
og skrider ud i Kattegat, hvor den ender med en steil Skrænt.
Denne Bakke, Landets nordligste Pynt efter Gilberghoved, kaldes
Nakkehoved. Den har en særlig Betydning for Skibsfarten, da
tvende Fyr lyse her; det ene af disse, paa den vestlige Skraaning, er
143 Fod, det andet, paa den østlige, 96 Fod over Havet. Har
Sømanden disse to lysende Stjerner i Sigte, samt Kullens Fyr
ligeoverfor, og Kronborgs i Baggrunden, da veed han, at han styrer
den rette Cours gjennem dette vanskelige Farvand ind i Øresundet.
Ved Fyrinspecteuren8 Bolig findes et smukt Haveanlæg, som skyldes
afdøde Fyrinspecteur Faber, der med megen Møie har frembragt en
frodig Plantevæxt paa dette for alle Vinde udsatte Sted; en Mængde
Lysthuse og Siddesteder ere indrettede til Bekvemmelighed for de
talrige Gjester, der i Sommerens Løb foretage Toure til dette Punkt,
som ved Hjelp af Haven er blevet en Oase i Ørkenen. En
Steen-sætning, som staaer paa Bakken, fører Tanken tilbage til Oldtiden og
dens Folkefærds Lyst til at skabe sig Minder ved Havet.
Iøvrigt er Bakken nøgen, men fra dens Ryg nyder man en
herlig Udsigt til alle Sider, især oppe fra Fyrtaarnet, østerpaa mod
Sundets Indløb, mod Nord henover Kattegat og mod Syd langt ind
i Landet, lige til Skovene om Esrom. Afbildningen er taget fra den
lave Strand i Nærheden af Gilleleie vestfor Bakken.
Gudvangen i Nærødalen.
Nærødalen i Sogn hører til de mærkeligste Egne i Bergens
Stift. Der er nok af trange Dale, som gjøre Hjertet beklemt hos
Reisende fra Slettelandene, men her er Vildheden i den snevre
Fjeldrevne saa stor, at selv Landets Børn skynde sig afsted, naar de maae
befare denne Miils Vei.
»Ja hver en Vætte, der fæster Bo
paa Vang og i Klippehaller,
hver liden Urt, som vover at groe,
hvor Skyggen af Kollen falder,
maa skjælve og bæve og har ei Ro«.
Naar man kommer fra Vos, hvor Dalene ere ligesaa brede som
mange Steder paa Østlandet, er Overgangen saameget større.
Stal-heimskleven, dette storartede, smukke Veianlæg, fører lige ned paa
Bunden af Dalen; den er som en kolossal Vindeltrappe, der gaaer fra
Taget, hvor man har den store Himmel over sig, lige ned i Kjælderens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
