Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Parti ved Skagefjorden i Island,
Paa det Prospect, som her fremstilles, sees et Parti ved
Skagefjord i Island, med en Dønning efter en Storm, og et Skib,
der søger Ankerplads ved Hofs6s. Fjorden strækker sig fra Nord til
Syd ind i Landet; efter den har det omliggende District faaet Navnet
SkagafjörÖur. Midt for denne Fjord paa den østlige Side ved
Mundingen af en lille Aa, der kaldes Hofså, er den lille Handelsplads
Hofs6s, hvorfra Prospectet er taget. Det er en usikker Havn, da den
saa at sige ligger for aaben Sø, og den høie Dønning vælter sig ind imod
de steile Basaltklipper, der sees tilhøire. Selve Handelsstedet er
ikke med paa Afbildningen, da det ligger inde i en lille Vig mellem
Basaltklipperne og det steile Forbjerg, der strækker sig ud i Søen
til-venstre. Det kaldes Mröar-höföi (Thorder-Hofde) og har en Høide
af omtrent 690 Fod; det skraaner jævnt ned mod Landsiden, og
man har antaget, at det før har været en 0; om Sommeren voxe her
vilde Jordbær. Af dette Forbjerg har den nærmeste Deel af Kysten
faaet Navn og kaldes HöfSaströnd (Høfdekysten). Indenfor Hofsös
ligger en Række steile Basaltklipper, hvis nederste Deel paa mange
Steder er bleven udhulet af Søen; naar Bølgerne styrte sig ind og ud
af disse Huler, frembringes en huul Lyd. I Baggrunden hæve sig
tvende sneedækkede Fjelde, der kaldes Unudals-jökull, da
Deildardals-jökull ligge mellem SkageQords og Øfjords Syssel.
Udfor Forbjerget I>6röar-höföi, omtrent i een Miils Afstand fra
Land, ligger en lille beboet 0, der kaldes Målmey, som man paa
Billedet kan see mellem Forbjerget og Skibet.
Længere ude i Fjorden hæver sig en steil Klippeø, der i Afstand
seer ud som en Fæstning. Denne 0 hedder Drangey og har faaet sit
Navn af en høi enkeltstaaende Klippe (isl. drangur) i Nærheden; denne
Klippe kaldes Kerling (Kjærling). Drangøen bestaaer af steile Klipper
af omtrent 100 Favnes Høide. Ovenpaa Øen er en ypperlig Græsgang;
Faarene kunne gaae der baade Sommer og Vinter; der er ogsaa en
god Fuglefangst. Den er kun tilgængelig paa eet Sted,
Grettis-uppganga (Grettirs Opgang), saaledes kaldet efter Grettir den Stærke,
som tilbragte sine sidste Dage paa denne 0, og dræbtes der, efterat
han havde været fredløs i over nitten Aar.
Gudhjems Fiskerleie paa Bornholm.
Vandrer man nordpaa fra Svanneke, træffer man en god Miils
Vei derfra et smukt Klippeparti, som kaldes Randkløveskaaret. Dette
er et af de vildeste Punkter paa Bornholm; det seer ud, som om et
mægtigt Jordskjælv havde rystet alle Klippestykkerne mellem
hverandre, og de mest phantastiske Former møde her Øiet. Sit Navn har
Stedet faaet deraf, at en Kløft ligesom er skaaret ind mellem to
lodrette Fjeldvægge, der ikke ere længere fra hinanden, end at man kan
springe over Kløften. Fra Saltuna (Saltovne), et Fiskerleie ikke langt
derfra, fører en Sandvei til Fiskerleiet Mælsted, der ligger i et heelt
Sandhav. Her findes Bornholms største Bøgetræ, en herlig gammel
Stamme med en sjelden smuk Krone. Kun et Par hundrede Skridt
fra Mælsted ligger Gudhjem, Bornholms største Fiskerleie, en pyntelig
lille By, bygget paa de nøgne Klipper, der her danne en ypperlig
Baadehavn. Om Eftermiddagen gaae Fiskerne »i Vrag«, en for
Bornholmerne og Sydsvenskerne eiendommelig Maade at fiske paa. Fra de
store Baade, *Eger«, kaste de et hundrede Garn, »Manser«, ud, som
slæbes efter den for Vind og Strøm drivende Baad. Henad Morgen
gaae de atter til Land, hvor Fruentimmerne staae beredt til at modtage
Fangsten; hele Byens Befolkning er da paa Benene, da er der Liv,
da er der Virksomhed, at sige, hvis Fangsten har været god. Over
denne livlige Scene, som Morgensolen laaner sit straalende Lys, ligger
Gudhjems lille Capel. Et smukt Sagn knytter sig hertil: I
Middelalderen strandede en Greve ved Gudhjemskysten. I sin Nød lovede
han at bygge Madonna et Capel, hvis han frelstes. Der skete et
Jertegn, Skibet blev løftet over de farlige Skjær og kastet op i den
sikkre Dal, som endnu den Dag idag kaldes Grevens Dal. Capellet
blev bygget og kom til at gjøre dobbelt Nytte, idet det tillige tjener
som Sømærke. Om Søndagen, naar Skibene for slappe Seil ligge
under Kysten, lyder Psalmesangen vidt ud over Havet; det er
Gud-hjemsboerne, der ere samlede til Andagt i Adelsmandens Gave.
Gudhjem har vistnok sit Navn af, at Offergoden i Oldtiden her
havde sin Bolig, og dette passer ogsaa godt til Navnene
Helligdoms-klipperne og Offergaarden, der ligge en halv Miil Nord for Gudhjem
i Røe Sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
