Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frederiksværn,
Fire Mile vestfor Færders Fyr, ved Indløbet til Laorvigsfjorden,
ligger StraDdstedet Staværn, med den nedlagte Fæstning
Frederiksværn. Frederiksværn har ingen Naturskjønheder at opvise, da den
ligger i Skjærgaarden lige ved det aabne Hav, omgiven af nøgne
Klipper, og de melancholske, graamalede Barakker, der for en stor
Deel henstaae ubeboede og ubenyttede, frembringe heller intet glædeligt
Indtryk. Men for Den, der føler Interesse for Marinen og dens
Anliggender, knytter der sig til Stedet mange Erindringer fra Slutningen
af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede.
Frederiksværn skylder den gode Havn sin Opkomst. Havnen
indesluttes paa den ene Side af Fastlandet, paa den anden af en
Række Smaaøer, der danne flere Indløb, saa at Skibe kunne komme
ind og ud ved al Slags Vind; en Omstændighed, der fornemmelig før
Dampens Anvendelse var af Vigtighed, og som, i Forbindelse med
Beliggenheden lige ved Havet, gjorde Havnen til en benyttet Station
for Orlogsskibene, og for Koffafdiskibene gjør den til et endnu meget
søgt Tilflugtssted, naar Storme rase paa Kysten.
Denne heldige Beliggenhed synes allerede tidligt at være bleven
benyttet; saaledes mønstrede Christian IV i Aaret 1624 i Staværn 38
Galeier, som der vare udrustede. Tordenskjold benyttede ofte den
gode Havn, og man viser endnu i Staværn og i den en halv Miil
derfra liggende Kjøbstad Laurvig flere Punkter, der sættes i Forbindelse
med hans Navn. Et Slags Værft synes allerede at have været der
under Christian IV; under Frederik V udvidedes det yderligere og
omgaves med Volde og Grave. I 1755 anlagdes paa en af Øerne et
Citadel for at forsvare Indløbene, og noget senere opførtes Barakkerne,
ligesom Stedet da fik Navnet Frederiksværn. — I 1747 bestemtes, at der
i Norge stadigt skulde holdes en Styrke af 4 Linieskibe, 6 Fregatter
og nogle mindre Fartøier. Da Oplagshavnen i Frederiksværn, et Bassin
mellem to af Øerne, var for liden til disse Skibe, og den ydre Havn
ikke ansaaes som sikker nok, oplagdes Skibene ved Trosvik i
Lange-sundsfjorden, men da de her angrebes af Orm, flyttedes de tilbage til
Frederiksværn. Der holdtes imidlertid aldrig det planmæssige Antal
Fartøier i Norge; dog stationeredes 2 Linieskibe og 2 Fregatter i
Frederiksværn , hvor de forbleve indtil Enden af den nordamerikanske
Frihedskamp, da de flyttedes tilbage til Kjøbenhavn. Under Krigen
1807—14 udvikledes atter en betydelig Virksomhed i Frederiksværn
med Bygning og Udrustning af Kanonbaade, der efter Flaadens Ran
udgjorde saagodtsom det eneste Søværn. Sødefensions-Commissionen,
der ledede Norges Søforsvar, havde ogsaa der sit Sæde.
Efter Norges Adskillelse fra D nmark fandtes Frederiksværn
uhensigtsmæssig som Hovedstation, deels fordi Havnen var for liden
for den paatænkte Flaade (som man havde ansat til 18 Linieskibe!),
deels fordi den laa saa nær det aabne Hav og var vanskelig at
befæste fra Landsiden. Det nye Værft bestemtes da at skulle anlægges
ved Horten. Efterhaanden som Anlæget skred frem, flyttedes de
forskjellige Værksteder og Andet til Værftet hørende fra Frederiksværn
til Horten, og det gik mere og mere tilbage med hint Sted. Værftet
vedligeholdtes rigtignok endnu som Oplagssted for en Deel af
Roflotillen, men Arbeidet med Vedligeholdelsen af denne er høist
ubetydeligt og af andre, Marinen tilhørende Indretninger er nu, efterat ogsaa
Søkadet-Institutet er forlagt til Horten, kun Reberbanen igjen.
Hvor-meget Stedet er gaaet tilbage, sees bedst af de sidste Folketællinger.
I 1845 havde Frederiksværn og Staværn omtrent 2300 Indbyggere,
medens disses Antal i 1865 kun beløb sig til lidt over 1000.
O’m end Staten saaledes ikke har synderlig Brug for Stedet,
saa synes det dog i Privates Hænder at maatte kunne benyttes f. Ex.
til Skibsbyggeri, for hvilket der endnu paa Værftet findes mange
Værksteder, som med ringe Omkostninger kunde sættes i brugbar Stand,
medens Barakkerne vilde afgive bekvemme Boliger til Arbeiderne. Der
er Rimelighed for at Staten, mod et moderat Vederlag, vilde afhænde
det hele Anlæg, da den Nytte, Roflotillen i en Krig vilde yde, vel med
Sikkerhed kan antages ikke at kunne svare til de til Vedligeholdelsen
af Fartøierne selv og Værfterne medgaaende Bekostninger.
Rundane i Gudbrandsdalen.
Fra Kringen er der en halv Miil til det første Skifte nordpaa,
til Moen, som ligger nær Seis Kirke og nærved det Sted, hvor Ula
falder i Lougen. Ula kommer fra Høifjeldet mellem Gudbrandsdalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
