Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fyrtaamet paa Anholt.
Anholts Fyr ligger paa Øens Nordostside, hvor det 1-J Miil
lange Anholts Rev skyder sig ud i Kattegattets Østerdyb. Allerede i
1582 blev Fyrtaamet bygget en Fjerdingvei indenfor Odden. Det har
tvende Fyr, hvoraf det øverste er 119 Fod over Vandspeilet og sees i
en Afstand af henved 4 Miil. Det lidt dybere i selve Taarnet anbragte
Fyr har en Lysvidde af 2^ Miil, og tændes kun, naar Fyrskibet
»Knoben«, der ligger paa Spidsen af Anholts Rev, har forladt sin
Station. Sørgelige Minder af vort Fædrelands Historie knytte sig til
dette Fyrtaarn.
Efteråt Englænderne i 1807 havde tilintetgjort den danske
Sømagt, og Danmark det følgende Aar paa Sjællands Odde mistede pit
sidste Linieskib, besatte de Anholt den 18de Mai 1809, for at
umuliggjøre Mellemrigshandelen. Da Anholt blev beskyttet af engelske
Or-logsmænd, var det uden Skibe en Umulighed at angribe med aabent
Visir; man besluttede derfor i en af Vintermaanederne i 1S09—10,
medens de engelske Krydsere ikke kunde holde Søen, at overrumple den
engelske Besætning, tor idetmindste for nogen Tid at afkaste det
trykkende Aag. Denne Plan blev imidlertid ikke udført i denne Vinter,
og den paafølgende, da der skredes til dens Udførelse, dvælede man
saalænge, at den engelske Besætning kunde kalde Hjelp til hjemmefra
og havde omskabt Fyrtaamet til en Fæstning, idet der i Form af en
Sexkant var opført en 10—12 Alen høi Muur rundt om Taamet.
Muren var forsynet med et Brystværn af Jord og besat med 16
24pundige Kanoner; de i Muren anbragte Kasematter gave den 5 til
600 Mand stærke Besætning Ly. Lidt efter Midnat den 27de Marts
naaede den danske Angrebsflotille, under Premierlieutenant J. K. Falsens
Commando, Anholt, og, som man troede, ubemærket, landsattes
Tropperne, 560 Mand med to Kanoner og to Haubitser under Major
Melsted, samt 120 Mand af Flotillens Soldatesque under Capitain Prytz,
foruden 200 Matroser under Lieutenant C. Holsteen; Angrebscolonnen
ilede med Hurtighed mod Fortet. Fjendens Spioner havde imidlertid
sørget for, at Englænderne vare paa deres Post, og tre fra Themsen
hidkaldte Orlogsskibe vare allerede ankomne til Øen den foregaaende Aften.
Den første Storm af Landtropperne blev afslaaet, en anden i
Forening med Søsoldaterne havde et ligesaa uheldigt Udfald. Da den
tredie Storm foretoges, syntes Lykken et Øieblik at tilsmile de Danske,
idet Kanonflotillen angreb Fortet fra Søen og Kardætskilden bortrev
Mandskabet fra Brystværnet; men pludseligt saae Falsen alle tre
Or-logsmænd krydse op, og for ikke at blive taget, maatte han trække
sig tilbage. Alle tre Anførere for Angrebstropperne fandt Døden i
Løbegraven under Fortet, saa at Angrebet atter mislykkedes.
Tropperne droge sig fægtende ned mod Strandbredden i god Orden, og
Opgaven var nu at redde Flotillen, der havde Vanskelighed ved at
holde sig paa Nordvestrevet i den stærke Storm. Falsen lod
Trans-portfartøierne styre mod Sjælland og befalede Officererne paa
Kanon-baadene hver i forskjellig Retning at søge til Land, for at idetmindste
en Deel af Fartøierne kunde undslippe Ødelæggelsen.
Da han havde den bedste Seiler blandt Fartøierne, søgte han at
lokke Orlogsmændene efter sig, idet han holdt sønden om Øen. Dette
lykkedes en kort Tid med den ene, en Brig, men efter at have forfulgt ham
i de forskjelligste Compasstreger, opgav Chefen Jagten efter ham og
satte Cours efter otte af Kanonfartøierne, der under Premierlieutn. Fog
styrede ad Jyllands Kyst til. Deh indhentede snart disse og begyndte
heftigt Skydningen, der med Sindighed besvaredes af Fog. Faren
tiltog imidlertid stadigt, og for at redde de øvrige Fartøier, kastede
Secondlieutn. Buhl, der alt som Cadet havde mistet den ene Arm i en
Affaire i Kallebodstrand, og som Aaret efter ved Lyngør fandt
Heltedøden, sig med sit Fartøi mod den overlegne Fjende, og begyndte en
haardnakket Kamp, under hvilken Lieutn. Fog fik et stort Forspring
med sine Baade. Det var først efterat den ene Kanon var bleven
ubrugelig og hele Fartøiet aldeles forskudt, at Buhl strøg sit Flag for
at skaane Menneskeliv, men da Briggens Chef befalede ham at lægge
tilborde, vilde han endnu ei overgive sig, da han frygtede, at Fog
endnu ikke havde langt Forspring nok. Chefens Befaling blev forgjeves
gjentaget — Buhl lod Folkene skjule sig under Tofterne, og selv
stillede han sig opreist ved Masten, hvor Briggens Besætning med
Geværer skød til Maals efter ham i tyve Minutter uden at ramme
ham. Omsider lod Chefen nogle Fartøier udsætte og varpede
Kanon-baaden hen til Briggen, der ved Buhis modige Daad var bleven opholdt
over tre Kvarteer, saa at enhver Forfølgelse af de øvrige syv Fartøier
vilde være ørkesløs. Foruden Buhls Baad blev kun een taget, og det
efter et ligesaa heltemodigt Forsvar af Lieutn. Muhlensteth. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
