Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem ned, falder äet hele Huus«, svarede Wrangels Svigersøn og Arving,
Niels Brahe. »Godt!« sagde Kongen, »saa behold dem, men løs dem
ind med klingende Mynt!« Og Brahe maatte ud med 18,000 Sølvdalere.
De Samlinger af Malerier, Bøger, Vaaben,* Konstsager, Mynter
og Curiosa, som gjemmes i Skokloster, gjøre dette til et
Nationalmuseum og til et af de seeværdigste blandt Nordsverigs Slotte;
man behøver Uger og Maaneder, snarere end Dage og Timer, til ret
at tage Alt i Øiesyn. Mange Tider, med deres ydre Skikke og Træk
af indre Holdning og Aandsudvikling have her sat hinanden Stævne;
Fredens Gjerninger ere blevne til Krigernes Trophæer; Konstgjenstande
fra de svundne Aarhundreder ere blevne til Løierligheder for vort Blik.
I øverste Stokværk tindes det Wrangelske Rustkammer,
hvorimellem blot af Geværer næsten syvhundrede; dernæst Brahernes og
Bjelkernes Vaabensamlinger; endelig et Bibliothek paa 20—30,000 Bind
og en Mængde Haandskrifter fra Trediveaarskrigen, saavelsom fra
senere Tider. Mellem Vaabnene glimrer et herligt Skjold med
konst-færdig Ciselering: det har tilhørt Keiser Carl V, vandtes i Prag 1648,
og som Mester angives ingen Ringere end Benvenuto Cellini.
Byen Sköfde i Vestergötland.
Midt i Vestergötland, ved Falköping, støder Forbindelsesbanen
fra Jönköping og den søndre Stambane sammen med Linien fra
Göteborg og Stockholm. Fortsættes Veien paa den vestre Stambane ad den
svenske Hovedstad til, er Sköfde den første Station.
Det er en classisk Jordbund, over hvilken Toget farer afsted.
Vestergötland laa i gamle Dage endnu mere end nuomstunder paa
nærmeste Vei fra Danmarks Provindser op til Mälaren, medens det
norske Bohuslän, der naaer ned til Götaelvens Munding, bragte en
Art praktisk Skandinavisme istand, som Roeskildefreden destoværre
fordærvede. I Vestergötland har der staaet mangen Kamp, men først
og fremmest de to mærkelige Slag i Unionstiden, det første og det sidste.
Sköfde er vistnok, som en engelsk Tourist siger, »den mindste
af alle Stæder«, og bestaaer af »et Torv med en Brønd, en Kirke med
en smuk Dør i Rundbuestil, støttet af Vidundere, apokalyptiske Løver,
der ligge med Hovederne mellem Labberne«, og »et smukt Hotel, altfor
stort til den lille Stad«. I fordums Tid søgte fromme Sjæle fra nær
og ijern til Sköfde, hvor de opsendte deres Bønner til den »pletfrie
og rene, kronede Sancta Helena, som, velsignet af Gud, i Naade
beskytter Svea Land«. Legenden om den hellige Helene eller den hellige
Elin, som hun ogsaa kaldes, beretter, at hun var en ædel og anseet
christen Kvinde, som havde en Datter, gift med en Hedning, der
mishandlede baade sin Hustru og sine Undergivne, og derfor tilsidst
ihjel-sloges af det forbittrede Folk. Svigermoderen, Fru Elin, mistænktes for
at have været medvidende eller deelagtig i Mordet, og fattede af
Bedrøvelse derover den Beslutning, at vandre til den hellige Grav. Da
hun var kommen hjem fra denne Vandring, byggede hun Kirken i Sköfde
og indrettede sig der en Bolig. Medens hun engang var paa Veien
til Kirken, blev hun overfaldet af Mordere, der sloge hende ihjel og
gjemte hendes Lig i en Skov i Nærheden. Her fandtes Liget af hendes
Venner, men een Finger savnedes, og efterat man længe forgjeves
havde søgt efter den, lededes de Søgende af et vidunderligt Lysskjær
til en Enebærbusk, hvor Fingeren toges op af en blind Mand, som
derpaa tik sit Syn for Livstid. Paa det Sted, hvor hendes Krop laa,
fremrislede en Kilde, og fra den Busk, hvor Fingeren fandtes, udsprang
en rindende Bæk. Kilden blev snart navnkundig, thi dens Vand
hel-bredede alle Sygdomme. Kort derpaa reistes et Capel over den, til
hvilket de Fromme henbragte deres Oflere. Den blev rigtignok
tilstoppet af Erkebiskop Abraham af Ångermanland, da han drog om i
Landet for at udrydde Overtroen og de katholske Vildfarelser; men
neppe var den strænge Prælat borte, førend Vandet atter bruste frem
og det risler der endnu den Dag idag.
Bil lin gen s Aas strækker sig langt omkring Byen Sköfde, og
Jernbanen følger den i en anseelig Strækning, idet den stundom skærer ind
i Bjergets Sider, saa at man seer dets Lag blottede. Denne Egn er
en af de smukkeste langs den vestre Stambane. Toget bruser forbi
Borgundabjerget, Plantabjerget og Brunhemsbjerget, hvor staalklædte
Kæmper vente med deres Heste paa at faae Leilighed til at slaae det
afgjørende Slag i »Sverigs sidste Strid«, Mössebjerget og Allebjerget —
alle hørende til den samme Formation som Billingen, og de fleste klædte
med grønne Skove, medens Falbygdens rige Slette udbreder sig til
alle Sider omkring Falköping.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
