Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Castellholmen ved Stockholm.
Den Dee) af Stockholm, der som en Spids løber ud i Saltsjön
°g ligger midt mellem »Djurgården« og »Staden», hvorpaa det
kongelige Slot er bygget, kaldes Skeppsholmen og Castellholmen.
Mærkeligt nok ere disse to Holme lidet besøgte, uagtet de frembyde
smukke Promenader og ere rige paa herlige Udsigter; men Grunden
hertil maa søges i, at Alle styre mod Djurgården, der med sin Park
fængsler saavel ved sin Rigdom paa Spadseretoure som ved det
bevægede Liv, der rører sig i den. Dog har maaskee den landlige
Charakteer, der er Særkjendet for disse Holme, snart naaet sit Maal;
thi i Januar 1863 fremkom Stockholms Overstatholder, General Bildt,
med et Forslag om at indlemme dem i Staden for at lade dem
bebygge og tjene til Havnens Udvidelse.
Ved en Bro forbindes Castellholmen med Skeppsholmen; sit
Navn har den af det i 1640 opførte Castel, der bestod af et eneste
stort Værelse, hvori der forfærdigedes Patroner. I 1845 sprang det af
en ukjendt Aarsag i Luften, men blev atter reist i sin nuværende
Skikkelse. Holmen, som bestaaer af en eneste steil Klippe, er
planeret og prydet med en Træplantning, der skyldes Admiral Rosensvärd.
Paa Castellholmen er der en Kran, der benyttes af større Fartøier til
at indsætte eller udtage Master. Den eneste private Bolig paa Øen
er den Svømmeskole for Damer, som den utrættelige Lærerinde, Nancy
Edberg, har oprettet og hvor hun har uddannet talrige Elever.
Udsigt fira Hallandsaas til Rössjöholm,
Felger man Veien nordpaa fra den tæt befolkede, med større
og mindre Gaarde bebyggede Egn omkring Rønne-Aa fra Engelholm,
i det nordvestlige Hjørne af Skaane, kommer man gjennem Össjö ud
paa en øde Hedestrækning, hvis Eensformighed trætter Øiet og vugger
Sindet i mørke Tanker. Men fra denne Ørken, hvor Ingen gjerne
færdes, naar Mørket falder paa, og som den overtroiske Almue veed
sære Sagn og underlige Fortællinger at melde om, henflyttes Vandrings-
manden pludseligt til et lille Paradis af skyggefulde Bøgelunde og
mørkeblaae Indsøer, med kratbevoxede Holme og mosgroede
Klippeskrænter, hvor den romantisk-melancholske Stilhed kun afbrydes af
Hugormenes Raslen i Krattet, medens Echoet bærer Knaldet fra Jægerens
Bøsse henover Aasens Sider, indtil det taber sig i de fjerne Kløfter.
Det er Tossjösogn, hvis Navn man udleder af de »tolf sjöar*,
som findés spredte deromkring, og hvis Nordgrændse dannes af de
5—600 Fod høie Bakker, som under Navnet Hallandsaas stryge
hen i nordvestlig Retning, paa nogle Steder bevoxede med tæt, frisk
Bøgekrat, medens paa andre Jordbundens Magerhed kun tillader Mos
og Lyng at dække den graae Granit med deres bløde Teppe, i hvis
Folder Birkea hist og her finder Ly og Næring for sine Rødder.
Stiger man op paa Aasen, vise de to største af hine tolv Søer
sig i hele deres Udstrækning. Det er Westersjön og Rössjön, kun
skilte fra hinanden ved den smalle Landstrimmel, der sees i
Mellemgrunden af vort Billed. Paa Rössjöns fjerne Bred skimter man, halvt
skjult i Skoven, Herregaarden Rössjöholms hvide Hovedbygning.
Rydtzeholm, som den i ældre Dage kaldtes, laa i Christian I’s Tid
paa selve Hallandsaas; den flyttedes senere til en Holm i Kyrksjön, en
tredie af Sognets Søer. — Men Krigen rasede i Landet. De mørke
Kløfter paa Hallandsaas gave et ypperligt Skjul for de væbnede
Bønderflokke, der, under Navn af Snaphaner, herfra sværmede ud over
Skaane og Bleking, og med vild Grumhed kæmpede for deres tidligere
Fædreland mod de forhadte Erobrere. De bemægtigede sig Slottet
og forsvarede det længe, men maatte tilsidst overgive sig; de mægtige
Mure og Taarne sank i Gruus, og kun ringe Levninger vise nu, hvor
den stolte Gaard har staaet. Naturen tog sit Herredømme over Øen
tilbage, og Slotsholmens Banker dækkes nu af det tætte Bøgekrat,
i hvis kølige Skygger Mindet hvisker om Snaphanernes Bedrifter. Tæt
ved det Sted paa Aasen, hvorfra Billedet er taget, vise Bønderne
endnu en Kløft, som kaldes »Snaphanestalden«; det er et
Klippestykke, som luder stærkt ud over den bratte Granitvæg og danner
som et Tag, hvorunder de skulle have havt Tilhold med deres Heste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
