Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er ikke Alt sandt, hvad Præsten prædiker: her, paa den
tidligere Kirkegaard, har Sinklar ligget — man stedede Anføreren til
Hvile i viet Jord, medens de øvrige Skotter nok bleve begravede, hvor
de faldt — men Lougen har i Tidens Løb lidt efter lidt ført Kirke«
gaarden og Sinklar med sig, saa Mindestøtten maatte flyttes længer og
længer indefter, til dens nuværende Plads.
Støtten staaer paa et tiltalende Punkt; Elven er der bred,
k rand set med Ellekrat og løber under høie, bratte, nøgne Fjelde paa
den modsatte Side; lidt længere mod Nord sees Kirken og sneedækt Fjeld.
Sandvigselven ved Christianiafjorden.
Navnet Sandvigen lyder tørt og kjedsommeligt; den Danske
kommer derved til at tænke paa den lille bornholmske Kjøbstad, og
forestiller sig en bedrøvelig lille Ravnekrog i en Udkant af Landet.
Det norske Sandvigen er i sig selv ikke stort Andet; det er en liden
By ved en Krog af Christianiafjorden, liden endogsaa efter norske
Forhold. Men Byen ligger smukt og er meget besøgt, thi den er
Udgangspunktet for en af de store Router i Christianias nærmeste Omegn.
De smaa Dampskibe løbe derhen fra Christianias Brygger over den
smukke Fjord, inde under den deilige Ladegaardsø, med Hundreder af
Mennesker, som længes efter den friske Fjeldluft. Ved Sandvigen
udmunder den lille Elv, som har faaet Navn efter Byen, og den kommer
oppe fra Krogskoven, snoer sig igjennem Klipperne ned til Kysten og
falder venlig og fredelig ud i Fjorden; det er som om den paa Veien
havde afslebet al sin vilde, fyrige Raskhed, for her at modtage
Vandreren med en smilende, rolig Skvulpen.
Billedet er taget nede ved Sandvigen, og der er ikke meget
Norskt deri. Men følger man Elven, da forandrer den sin Natur,
bliver kaad og skummende, alt eftersom det flade, frodige Land hæver
sig og bliver klippefuldt og stenet. Langs Sandvigselven snoer sig den
nye pragtfulde Svangstrandsvei, der er sprængt ud i Fjeldene; den
danske Reisende, som ikke tidligere har seet en Klippenatur, glæder
sig her over de kraftige Former, den haarde Bjergnatur, over Elven,
der skummer i Dybet ved Siden af Veien. Men det første pragtfulde
Syn han møder, det er, hvor han pludseligt, midtveis mellem Sandvigen
og Krogkleven, omtrent ved Skydsskiftet Humledal, træder ud igjennem
Skaret i Klipperne og seer Tyrifjordens klare Vande for sine Fødder,
krandset hinsides af grønne Enge, medens Fjeldene paa begge Sider af
ham taarne sig mod Himmelen. Svangstrandsveien er den smukkeste
lille Fjeldtour man kan gjøre, og den fører til nogle af de deiligste
Punkter i Christianias Omegn.
Laholm i Halland.
Noget over to Miil sydfor Halmstad ligger Laholm, en lille
By, Hvorom der i de svenske Geographier i Regelen ikke fortælles
Andet, end at den har omtrent 1000 Indbyggere og har faaet sit Navn
af Lagaaen, som flyder der forbi gjennem en temmelig ufrugtbar og
trøstesløs Sandmark.
Det er ogsaa ganske vist, at der ikke er synderligt Mere at sige
om Staden Laholm, seet fra et høiere geographisk Synspunkt, thi,
skjøndt den har en velbestaltet Borgemester og brolagte Gader —
ialtfald nogenlunde brolagte — kan den ikke ret vel gjøre Fordring
paa at gaae og gjelde for en anseelig By; den gjør heller ikke
Fordring derpaa. Den nøies med en underordnet Rolle, et stille Huusliv
og en god Samvittighed. Laholm har, ikke mindre end Halmstad, i
den danske Tid havt sin mere glimrende Historie; ogsaa den var
befæstet af Christian IV og havde en gammel Borg, hvoraf der endnu
i er Rudera tilbage, men Tiderne ere forandrede, Lagaaens Udløb er
ikke længer af nogen strategisk Betydning, og Laholmerne staae sig i
det Hele bedre ved deres nuværende fredelige Sysler: at fiske
»Halm-I stadslax» og strikke Strømper.
Den Slette, hvorpaa Laholm er anlagt, er ikke tiltalende, men
den lille, halv landlige By, med dens mange, smaa, velbyggede Huse
| og grønne Haver, bryder dens Eensformighed paa en venlig Maade.
Naar man kommer fra Halmstadskanten af og holder et Øieblik stille paa
| den Bro, der fører over Lagaaen, har man for sig det lille tækkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
