Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med stor Interesse modtog Sømandens Beretning og snart efter lod |
Folk skikke over til Ertholmene, for at begynde paa Fæstningsværkernes i
Opførelse.
Fænø ved Fyen.
I den Afbildning, som fremstiller et af de smukkeste Punkter ’
i Fyen, vil vistnok Mangen, der bar deeltaget i Felttoget 1864, gjensee
en gammel Bekjendt og mindes dengang han marcherede ned til det
smalle Sund og fra Broerne, der vare byggede for Troppetransporternes
Skyld, i de store klodsede Baade blev sat over til Fænø fo.r at trække |
paa Forpost og tage det første, og maaskee det værste Stød af, hvis |
Fjenden vilde bemægtige sig denne 0 og derfra forsøge Overgang til j
Fyen. Man blev da sædvanlig sat i Land ved det lille hvide Færge- j
huus, fra hvis Havegjærde Billedet er tegnet. Forgrunden tilvenstre ,
er det fremspringende Skovhoved ved Fænø, og i Baggrunden sees
Hindsgavl, med sine Bakkeskrænter og deilige Trægrupper.
Hindsgavl har allerede længe været bekjendt for sin særdeles smukke
Beliggenhed; men Fænø, som hører dertil, har vel sjeldent været nævnt
saa ofte som dengang, da den afvexlende havde militair Besætning
ligefra en lille Vagt paa en Underofficeer med en halv Snees Mand,
til et Regiment eller mere. — Hvem kjender ikke fra dengang
»Herregaarden« paa Fænø, som Soldaterne kaldte den med dens smukkeste i
Navn, eller Sognefogedens Gaard, der gjorde det hyggeligste Indtryk ]
med dens Have, omgivet af store gamle Ege, og med hele Rækker i
Kogehuller i Gjærdet langs Veien, som førte dertil. Fænø, der let 1
dengang havde kunnet komme til at spille en Rolle, var forskandset
til det Yderste. Langs hele den Deel af Øen, der vendte mod Jylland,
var opkastet Brystværn til Dækning for Infanteriet; gjennem
Rugmarker og Krat førte Colonneveie til Skandserne og i den smukke
Skov maatte mangt et Træ falde, for at give Plads til Kanonerne,
eller for at skjærme Soldaterne, som i deres Løvhytter ventede paa,
ved første Signal at ile til deres Poster og tage mod Fjenden. — Af
Skandser var der en rigelig Mængde, og naar man i en af disse stillede
sig hen ved Kanonerne, der alvorligt tittede ud af deres store Skyde-
skaar, og saae ud gjennem disse Kighuller, dannede Tanken om
Kanoner med Kugler, Granater, og hvad deraf kunde følge, en underlig
Modsætning til den overdrdentlig smukke Natur ved den blaae Strand,
der venligt og roligt laa nedenfor, begrændset af de store Skove paa
den jydske Kyst.
Tæt ved Fænø, ad Jylland til, ligger den lille 0 Fænø Kalv.
Den er ganske ubeboet, saa at det er muligt — hvad der fortaltes —
at Fjenden engang uden at møde mindste Modstand foretog en natlig
Recognoscering for at undersøge den, og medtog nogle fredeligt
græssende Faar, som formodentlig der havde gjort sikker Regning paa et
Fristed. Her paa Fænø Kalv findes endnu Levninger af Skandser fra
Svenskekrigen 1658, paa selve Fænø er dette ogsaa Tilfældet flere
Steder; hist og her vare nu disse sidste Skandser komne til at gjøre
Gavn i forandret Skikkelse, efter over tohundrede Aars Mellemrum.
Sinklars Grav i Gudbrandsdalen,
Touren gjennem Gudbrandsdalen er som bekjendt smuk; den
brede Lougen- eller Laagen-Elv slynger sig gjennem frugtbar Dalbund,
forbi bratte, ofte skovgroede Fjeldsider, og Solen kan gjøre Sit til at
forskjønne Vandringen, naar den kaster en venlig Belysning over Egnen.
Landeveien gaaer i Retning med Lougen, som den undertiden nærmer
sig stærkt, navnlig et kort Stykke søndenfor Qvams Kirke, lige Nord
for Vik. Her, ved Kringen, begynder den historiske Grund, der er
saa bekjendt fra Skottekrigen, hvorom Storm sang i sin Vise: »Herr
Sinklar drog over salten Hav«. Paa den kun et Par Favne brede
Jordstrimmel mellem Veien og Elven, er til Minde om Sinklar paa
en Stolpe fastnaglet en Trætavle med følgende ludskrift:
»Epitaphium. Her under hviler Her Oberste Georg Jørgen
»Sinkler, som faldt i Kringlene i Aaret 1612 med et antal af 900
»Skaatter, som blev knuset som Leerpotter af et mindre Tal af
»300 Bønder af Læssjø, Waage, Froen og den Bøndernes Andfører,
»det var Berdon Sejelstad af Ringeboe Sogn.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
