Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det Frisenvoldske Laxefiskeri i Jylland.
En Miil sydvest for Randers ligger det »Frisenvoldske
Laxefiskeri«, det betydeligste af de tolv »Fiskegaarde«, som findes
i Gudenaa. Dets Oprindelse er uvis, men det omtales allerede i gamle
Documenter; saameget er dog vist, at det i Aaret 1406 hørte under
Thordrup Slot, af hvis Volde endnu findes Levninger paa Fiskegaardens
Jorder; dengang eiedes det af Marsk Stigs Slægt. I Aaret 1644
solgte Kong Christian IV Gaarden — der da, efteråt Slottet forlængst
var nedbrudt, kun benævntes »Torupladegaard« — til Geheimeraad
Mogens Friis, som forandrede Navnet til Frisenvold, og efter dette
bærer Laxegaarden endnu den Dag idag sit Navn. Under Frederik III
gaves der et Skjøde af 25de September 1661 paa at oprette en
Fiske-gaard i Gudenaa, og der tildeeltes Stedet udstrakte Fiskerirettigheder,
hvilke ere de endnu gjeldende Bestemmelser for dette Erhverv.
Laxe-fiskeriet blev i Aaret 1798 skilt fra Frisenvold, og siden den Tid har
det været i Privates Hænder — i de sidste halvhundrede Aar i een
Families Eie.
Laxegaardens Beliggenhed er overmaade smuk. Eierens Bolig
er opført paa en 0 i Gudenaa, med Udsigt over de vidtstrakte Enge,
som i Forbindelse med Fiskeriet og Seiladsen gjøre et venligt og
behageligt Indtryk. Udenfor Øen ligge tvende Smaaholme; mellem disse
er Laxegaarden, omgivet af to Rækker Ispæle.
I Aaen fanges Lax, Laxørreder, Helt og Smelt, som alle komme
fra Havet og søge den stærke Strøm i Gudenaa, idet de som bekjendt
fare mod Strømmen. Vinterlaxen begynder at komme i November, den
holder sig der hele Vinteren. Laxørreden fanges fra Mai til Efteraaret,
Helten i November og December, og Smelten i April.
Laxegaarden staaer i en spids Vinkel med Toppunktet mod
Strømmen, der er spærret ved Hækker, og disse skjermes ved de
ovennævnte Pæle mod Isgang. I Spidsen af Laxegaarden findes to
»Kister«, hvori Fiskene fanges; desuden drives her om Vinteren et
betydeligt Vaadfiskeri.
Man har opkastet det Spørgsmaal, om Fangsten er ringere end
i ældre Dage; men dette kan ikke besvares fyldestgjørende. Thi
allerede for over tohundrede Aar siden klagede Datidens Forfattere
over den slette Fangst; da der imidlertid ikke foreligger nogen
Optegnelse over, hvad der dengang fangedes, og der først fra 1818 er
ført en nøiagtig Bog over Fangsten, har man kun med Hensyn til de
sidste halvhundrede Aar en Rettesnor at gaae efter, og i dette Tidsrum
har der ikke været stor Forandring at mærke.
Baroniet Holstenhuus, i Fyen.
Der ligger i det sydlige Fyen et gammelt Herresæde, maaskee
et af de ældste i Landet. Navn og Skikkelse har det vel forandret i
Tiden, men den deilige Natur er dog med sine Skove og Bakker, men
fremfor Alt med den herlige Udsigt over Sund og Øer stedse forbleven
den samme. Det har ogsaa ofte skiftet Eier, og en Mængde meer og
mindre bekjendte Navne knytte sig dertil.
I Svendborg Amt har i umindelige Tider ligget et Gods;
Find-strup hed det. Det tidligste, vi vide derom, er, at det i Aaret 1314
tilhørte en Ridder af den bekjendte Familie Litle, Gotshalk Litle, som
i dette Aar blev erklæret fredløs paa Grund af Fjendskab mod Erik
Menved. Godset tilfaldt Kronen og gik derfra over i Familien
Wenster-mands Eie. Senere eiedes det af Familien Rantzau, og kom i
Aaret 1707 til den Familie, efter hvem det fik Navn, og i hvis Eie
det endnu er. Det var Oberstlieutenant Christoffer Adolph Holsten,
af en indvandret gammel frankisk Familie, der kjøbte Godset, og
i 1723 oprettedes det i Forening med Langensø til Stamhuset
Hol-stenhus.
1 de sidste Aar har den nuværende Eier, Baron Adam
Christoffer Holsten-Carisius, ved Architekt Haugstedt fra Odense ladet
opføre en saagodtsom ny Bygning, der blev færdig i 1865. Den
nordre Fløi er i det Væsentlige bibeholdt og gjort til Midtparti i den
nye Bygning. Den noget tunge Bygning er paa Sydsiden, hvorfra
Prospectet er taget, oplivet med tre Gavle. Imidlertid tager den
stærke røde Muurfarve med den hvide Cementbeklædning forneden sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
