Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
godt ud mod den grønne Baggrund, thi smukke Haveanlæg omgive
Bygningen; mod Syd et zirligt Anlæg i fransk Stil, mod Nord fører
den større Have umiddelbart op til den saakaldte Holstenhuusske
Dyrehave, bekjendt for sine deilige Udsigtspunkter. Mod Nord seer
man ud over Fyens frugtbare Land, ja i klart Veir kan man skimte
St. Knuds Kirkespir i Odense. Mod Syd seer man over Diernisse
Kirke med Familiebegravelserne, og over den kun en halv Miil fjerne,
smukke lille Kjøbstad Faaborg hele det fyenske Archipelag, hvor Lyø
og Avernakø, Bjørnø og Svelmø, Ærø og Dreiø, og Qernere det tabte
Als og et Glimt af Slesvigs kjære Kyst ligesom vugge sig i det blaae
Vand. Men ingen Tegning kan gjengive den største Skjønhed, det
skinnende Vand og de sølvlignende Toner over Øerne.
Nigaardsbræen i Justedalen.
fin af de betydeligste blandt Norges mange Snee- og Isbræer
er Justedalsbræen i Sogn. Som de fleste andre Isbræer bevæger i
den sig langsomt frem eller tilbage; naar det første er Tilfældet,
virker den med uhyre Kraft og fører Stene med sig, saa store som et
Huus, det er derfor intet Under, at Husene selv under saadanne
Omstændigheder ikke kunne staae imod. For mange Aar siden skred den
frem i Nielvedalen, hvor der dengang laae fjorten Røgstuer, fyldte
Dalen fra øverst til nederst og ødelagde Husene; samme Skjebne
overgik Gaarden Nygaard — som formodentlig har givet Navn til den
nu saakaldte Nigaardsbræ.
Domkirken i Throndhjern.
Hvert af Nordens tre Riger har sin kongelige Helgen, til hvis
Ære Kirker ere opførte; Danmark har sin Knud, Sverig sin Erik og
i Norge sin Olaf, til hvilken Sidstes Forherligelse den ypperste af
Skan-| dinaviens Hovedkirker er bygget i Throndhjem. Over den Kilde,
, der efter Sagnet sprudlede frem fra Stedet, hvor Olaf den Hellige blev
begravet, byggedes i Midten af det 11te Aarhundrede en Kirke
paa Ruinerne af en tidligere opført, men forfalden. Den blev imidlertid
anseet for altfor ubetydelig, da et eget Erkebispedømme indførtes i
Norge, og til den tidligere Kirkes vestlige Ende knyttedes da i Aaret
1157 af Erkebiskop Eysten Erlandssøn en Tverbygning, for derved at
danne en Korskirke, i Form af et latinsk Kors med et Langskib,
Tverskib, Chor og fremspringende Omgang, hvilken fuldendtes i 1328.
Tverskibets Længde udgjør 138 Fod, dets Brede 32, Muurhøide 47,
Tykkelse 6,3"; Chorets Længde er 83,3", Brede vestlig 56, østlig 61,
Muurtykkelse 4 Fod; Mellemskibets Brede 34,5" og 36 Fod, dets
j Muurhøide 69 Fod, Sideskibenes Brede 6,3" og 7 Fod, og Høide 36,6#<;
, Kirkens hele Længde fra Vest til Øst 312 Fod.
Ved det første Øiekast seer man strax, at Kirken viser forskjellige
Bygningstider, Planer og Stil. Midtpartiet er regelmæssigt, medens de
andre Dele savne Harmoni i deres Enkeltheder; Tverskibet er holdt i
engelsk Rundbuestil, næsten gaaende over til Spidsbuen, ligesom den
ene eller anden af disse to Slags Stil snart gjør sig gjeldende her,
snart der. Alligevel maa Kirken ansees for det pragtfuldeste
Bygnings-foretagende, Nordens tidligere Historie har at opvise, hvortil ikke
I mindst det udmærkede Materiale, som her er anvendt, har bidraget, og
I hvis Anskaffelse maa have krævet ganske overordentlige Midler. Vel
I bidroge i hin Tid Rig og Fattig, Høi og Lav efter bedste Evne til
I Kirkens Forherligelse, deels ved directe Offere, deels ved Afladsbøder,
deels ved Betaling for Slægtninges Sjælemesser; men dette vilde
langtfra have været tilstrækkeligt til et saadant Storværk; det Meste
bragtes tilveie ved en St. Olafsskat, bestaaende i en Penning for hvert
Tillægsdyr; den paalignedes besynderligt nok ikke blot Norges, men
j ogsaa Sverigs Beboere i Aaret 1310.
Kirken blev i 1328 ødelagt af en Ildebrand, der fortærede alt
indre og ydre Træværk, ødelagde en Mængde Piller og smeltede
Klokkerne. Repareret efter denne Skade forstyrredes Kirken atter i 1432
ved Lynild, og, paany restaureret, hærjede en stor Ildebrand i 1531
igjen saaledes i Kirken, at Langskibets Istandsættelse blev umulig, da
den kort paafølgende Reformation i høi Grad beklippede Kirkens Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
