Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hellested i Stevns.
Danmark hviler som bekjendt paa Kridt. Mod Øst træder
dette frem i tre store Partier: Saltholmen, Stevns Klint og Møens
Klint; de to sidste hæve sig ved Strandbredden til en betydelig Høide,
men skraane derpaa jævnt nedad mod Vest. Fra Høierup Kirke, det
østligste Punkt i Stevns, til Hellested Kirke, der omtrent er det
vestligste, er neppe to Miil. Her adskilles Stevns Herred fra Faxe Herred
ved en dyb Kløft, der gjennemrisles af Tryggevælde- eller Pram-Aaen,
som kommer fra Moserne ved Smerup og Spjellerup, og løber ud en
halv Miil søndenfor Kjøge. Paa den anden Side hæver sig som en
Modsætning til Stevns Klint den høie Faxe Bakke, der imidlertid i
geologisk Henseende er af en ganske anden Beskaffenhed, idet den
udelukkende bestaaer af Koraller, tildeels af en betydelig Størrelse,
medens Kridtet er sammensat af mikroskopiske Skaller af uddøde
Infosorier. I ældre Dage har Stevns været næsten fuldstændigt adskilt
fra det øvrige Sjælland ved tvende store Vandløb: den ovennævnte
Tryggevældeaa, og et mindre Vandløb, der omtrent fra Smerup af
løb ud forbi Vemmetofte. At denne Egn oftere end andre af de
til-grændsende er bleven besøgt af Fremmede, kan blandt Andet sees af
tvende mærkelige Oldtidsfund, som ere gjorte der i de senere Aar:
det ene ved Himlingøie, det andet næsten ligeoverfor ved Varpelev,
hvorved blandt Andet fandtes flere af de hos os saa sjeldne Glassager,
prydede med romerske Bogstaver.
Omtrent ved Midten af dette Aaløb ligger Hellested; det har,
som Navnet antyder, i gamle Dage været et helligt Sted. Her har
rimeligviis staaet et Hovedtempel for Omegnen. Dersom vi tør slutte
fra Navnene paa de omliggende Byer — Taastrup o: Thors Torp, og
Torøie o: Thors Høie — har det vel været Thor, som her fortrinsviis
dyrkedes. Hans Helligdom har formodentlig staaet paa en Høi ikke
langt fra den nuværende By, der endnu bærer Navnet Elverhøi eller
Ellehøie, og i hvis Nærhed for en Snees Aar siden fandtes et
massivt Bælte af Guld, som nu opbevares i det oldnordiske Museum. Det
har aabenbart været befæstet om Midien paa et Afgudsbillede, og da
vi navnligen vide om Thor, at han bar et Bælte, som han spændte
fastere om sig, naar han vilde til at slaae, er det vel ikke aldeles
urimeligt at antage, at det omtalte Bælte har været hans. Efterat
Templet var ødelagt, vedblev Høien at kaldes den hellige Høi,
hvilket i daglig Tale forvanskedes til Ellehøi og senere, da man
sammenblandede de norske Elve med de danske Elle, til Elverhøi.
Skjøndt de gamle Guders Bolig var styrtet i Gruus, vedblev man dog
kun med hemmelig Gysen at nærme sig det Sted, hvor den havde
staaet. Aarhundreder igjennem snege de tilbageblevne, Afgudsdyrkere
sig til at offre der og antænde den hellige Ild. Naar den Reisende
kom der forbi, fortalte han da, at han havde seet Høien staae paa
gloende Pæle og de Underjordiske eller Ellefolket dandse derom. Saa
stor var Skrækken, at man neppe vovede at begive sig over Aaen ved
Hellested ind i Stevns. Navnlig turde ingen jordisk Konge overskride
Dørtærskelen. Ved Hellested var den eneste Overgang over Aaen og Adgang
fra Tryggevælde District til Stevns. Hvo kjender ikke fra Heibergs og
Kuhlaus romantiske Digtning den her omhandlede »Elverhøi«, Karens
Huus, der ligger lige tæt ved Broen, og Sagnene om Kong Christian IV,
den første af alle danske Konger, der vovede at trodse Sagnet?
I den sidste Halvdeel af det syttende Aarhundrede var Peder
Syv Sognepræst i Hellested. I denne sagnrige Egn samlede han sine
»Ordsprog« og »Kæmpeviser«. For en Deel Aar siden fandtes hans
Billede, malet paa Kobber, ved at opbryde en Steenbro i Præstegaarden;
det hænger nu i Kirken, hvor han ogsaa Aar 1702 begravedes i et
hvælvet Gravsted under Alteret.
Endnu leve Sagn og Kæmpeviser paa Folkets Læber i denne
afsides Deel af Landet. Endogsaa i den allerseneste Tid har Svend
Grundtvig fra Hellestedegnen erholdt ikke mindre end femten hidtil
ukjendte Kæmpeviser.
Paa Prospectet sees Hellested By og Kirke, tagne fra
Trygge-vældesiden. Ellehøien selv er nu kun en lidet kjendelig Forhøining i
Jordsmonnet, men sees ikke paa Billedet. Tiden udjævner og sløifer
Alt; men Konsten og Poesien griber det Svindende, ifører det atter
den eiendommelige Skikkelse og indvier det til Udødelighed. Ellehøiene
ved Hellested ville forsvinde; men »Elverhøi« vil endnu længe leve
paa Folkets Læber og i Folkets Minde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
