- Project Runeberg -  Nordiske Billeder. Prospecter fra Danmark, Norge og Sverrig i Traesnit med Text / Bind 2 /
35

(1866-1875)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den store, dybe Bredning af Skienselven nærmest Byen,
Gjelle-vandet kaldet, ligger ved almindelig Vandstand fjorten Fod høiere end
den nedre Deel af Elven og Fjorden, som er i Høide med Havet.
I to store Fosser, Klosterfos og Damfos, styrter den mægtige
Vandmasse larmende ned; over begge føre solide, paa svære Granitpiller
hvilende Broer, hvorfra man ret kan nyde det storartede, men dog lidt
uhyggelige Skue af de nedstyrtende hvirvlende Skummasser, hvis Brag
i Forbindelse med Støien fra endeel tætved liggende Savbrug næsten
er bedøvende. Klosterfossen er vistnok den interessanteste, da den er
længere og i Faldet slynger sig, saa at der fremkommer Bølger, som
bryde sig i de forunderligste Former; men Damfossen, som er 120 Fod
bred, fører den største Vandmasse. En mægtig Tømmervæg, af Form
som en Skibsside og Bov, bøier Strømmen nedenfor Fossen tilside, saa
at den ikke kan skade Skibsfarten.

For at forbinde Skiensfjorden med Gjellevandet er der her
anlagt to Sluser, af samme Størrelse som de ved Løveid, men for Skibe
af ti Fods Dybtgaaende. Paa den lille Damper »Amtmand Aal« gaaer
Farten først ind i den smallere Elv mellem smukke, skovrige Fjelde,
hvor Strømmen begynder at blive megef, haard imod; dernæst til et
Sted, hvor der tidliger.e har været en lille Fos, som nu er udsprængt,
og hvor Maskinen, uagtet den arbeider med sin hele Kraft og stønner
svært, neppe kan bringe Skibet frem. Endelig slipper man igjennem
og nærmer sig nu den vældige Skotfos, i hvilken hele den Vandmasse,
som ved Skien deles i de to Fald, styrter ned fra en betydeligt større
Høide. Med Høivande fører den 120,000 Cubikfod Vand i Secundet.
Man seiler i lutter Skumhvirvler, som gjøre det meget vanskeligt at
styre, indtil man, ved at svinge tilhøire om en lille Klippeø,
pludseligt kommer ind i saa stille Vand, at Fjeldene speile sig deri. Det
er som om Naturen paa eengang var falden i Dvale; man kan i
Førstningen efter al den Støi og Brusen neppe fatte denne Stilhed og Ro;
kun en fjern Brummen minder om Fossens vældige Bulder. Efter
adskillige Bugtninger svinger Skibet om en Pynt ind i en paa alle Sider
indesluttet lille Sø. Farten fortsættes, tilsyneladende mod Fjeldvæggen;
gjennem en Spaltning i Klipperne øiner man de fjerne Granskove
paa Høiderne i Thelemarken. Nu er man ved Løveid og seiler kort
efter ind i den første Sluse, hvis høie, sorte Porte strax lukke sig
efter Skibet, som nu ligger dybt nede i Slusekammeret, fortøiet ved

vældige Pæle, boltede til Klippesiderne, som nede fra Skibsdækket
synes at lude truende ud over Hovedet, og nu gaaer det fra Sluse til
Sluse, indtil man efter en god halv Times Forløb er i Høide med
Nordsjøen, som ved almindelig Vandstand ligger 48 Fod over Havet.
Gjennem den udsprængte, paa Siderne steensatte Kanal damper Skibet
nu ind i den ni danske Miil lange Nordsjø. Her ved Svingbroen, som
dreies saa let, at een Mand kan aabne den, er Anløbsstedet.

Arbeidet begyndte 1854 omEfteraaret og fuldendtes i Foraaret 1861,
efter at omtrent 150 Mand daglig havde været beskæftigede dermed hele
Tiden. Der boredes flere hundredetusinde Sprænghuller, og der
udsprængtes i den haardeste Granit 10,000 Cubikfavne.Fjeld.
Sprængningens Længde er 1400 Fod og dens største Dybde 70 Fod. Hele
Anlæget har kostet en halv Million Rigsdaler, hvoraf Staten betalte
Halvdelen, medens den anden Halvpart tilveiebragtes ved en
overordentlig Skat paa Eiendomsbesiddeme i Thelemarken, hvis Gaarde
ved dette Foretagende have vundet betydeligt i Værdi. Før denne
Vandvei anlagdes, var nemlig Strækningen mellem Nordsjøen og Skien
aldeles ufarbar, paa Grund af de foran omtalte tre store Fosser, og
de uhyre Skove i Thelemarken havde ikke synderligt andet Værd end
som Brændsel, da Tømmeret véd at flyde ned ad Elven tildeels
ødelagdes i Vandfaldene.

Som et Vidnesbyrd om, hvormeget Færdselen gjennem Løveid
Kanal og Sluser tiltager, kan anføres, at Indtægten, som i det første
Driftsaar 1861 var 4550 Rd., efterhaanden er steget, saa at den 1865
beløb sig til 8014 Rd. I sidstnævnte Aar aabnedes Sluserne ved
Løveid 3439 Gange, deels for de regelmæssigt farende Dampskibe, deels
for andre Fartøier og nybyggede Skibe, samt for »rund« og »skaaren«
Trælast, der i store Flaader fra Skovene i Thelemarken føres til
Ladepladsene ved Skiensfjorden: Skien, Porsgrund, Brevik og Langesund.

Sveg i Herjeådalen.

Uerje ådalen er Jämtlands Søsterlandskab og udgjør tilligemed
dette eet Len. Det indtager et Rum af tyve Miles Længde og sex til
otte Miles Brede og omfattes af sine Beboere, der omtrent udgjøre
8000 Personer, med en urokkelig Kjærlighed. Det skilles fra Nabo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:55:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordbilled/2/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free