Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
landene ved høie Fjelde, Skove og øde Strækninger, men skjøndt det
maaskee er Sverigs fattigste og mindst begavede Landskab, lider det
dog ikke Mangel paa Naturskjønheder, idet Bjerge og Dale, Indsøer og
Floder, store Skove og dyrkede Egne afvexle med hverandre.
Billedet forestiller Sveg med dens Kirke i Forgrunden ved
Ljusna-Elv, der allerede her danner en stor, majestætisk Flod, som i
Nærheden af Byen Söderhamn falder ud i den bottniske Bugt efter et
Løb af en halvhundrede Mile. I Baggrunden hæver SonQeldet sig; det
Hele giver et godt Begreb om den svensk-nordlandske Natur.
Helsingborgs Havn.
Paa Øresundets østlige Side ligge de tre Søsterbyer, Helsingborg,
Landskrona og Malmö, alle omtrent lige begunstigede ved at have
Sverigs Kornkammer, det rige Skaane til Opland. Helsingborg har
Fordelen af den umiddelbare Nærhed ved den isfrie Port mellem Nordens
Øst og Vest; Landskrona fik af Naturen den ypperligste Havn; men
Malmö hævede sig som en Phoenix af Asken, der voxede op om den
siden Christian H’s og Grevefeidens Da£e; den blev Provindsens
Hovedstad, som den blev Stambanens Udmuudingspunkt; den voxede med
rivende Fart, og den voxede sine tvende Søstre langt over Hovedet.
Da vaagnede Helsingborg og Landskrona op som efter en lang
Dvale; med Ilterhed kappedes de om at være med, og de have derfor
i Fællesskab knyttet sig med Sidebaner til det store Jernveisnet, og
Helsingborg har ved sit Havneanlæg givet sin Handel Plads til at
trække Veiret.
Der har selvfølgelig fra Arilds Tid været en Havn i
Helsingborg, men saaledes som Nutiden har seet den, var den kun en Snees
Aar gammel. Dog var den for liden og for lidt bekvem. Disse Ulemper
maatte saavidt muligt afhjelpes, og for omtrent halvtredie Aar siden
begyndte de forbedrende Arbeider. Grundfladen i den Figur, som den
gamle Havn dannede, idet de tvende Moloer betragtes som Sidelinier
eller Arme, aabner nu Vei til et heelt nyt Bassin, henved 100,000
Kvadratfod stort, udgravet tørt i en fast og temmelig vanskelig Masse,
en Art Sandsteen, der paa Stedet kaldes »Hallen«*; en Damppompe
holdt under Udgravningen Vandet borte. Bassinets Sider, hvoraf hver
er omtrent 300 Fod lang, hvile paa et Fundament, der er støbt i Beton
— ved en Fremgangsmaade, der her skal være anvendt for første Gang
til Arbeide af saadant Omfang. Ovenpaa det derved tilveiebragte
Grundlag ere de egentlige Kaier opmurede af Granit. Her er
Anlægs-plads med Rum for Ladning og Losning; Banegaarden ligger nær, et
Par Jernspor ere istand til at lade Vogn og Skib bytte Indhold i al Hast.
Efterat dette nye Bassin var fuldt opmuret og Dæmningen
borttaget, tildeels ved Hjelp af en Dampmuddermaskine, lodes den søndre
Molo uforandret; men desto mere Arbeide og Flid anvendtes paa den
nordre, den, der vender ud imod det aabne Hav med de saa ofte
vrede Søer, den, der forøvrigt er alle Reisende bedst bekjendt, da
Dampskibene altid brugte at lægge til ved den. Denne Molo mistede
nu sit Hoved — et brydsomt Arbeide, da det væsentlig bestod i at
optage de svære, nedsænkede Steenkister — men den fik Erstatning
for hvad den mistede, og rundelige Renter ovenikjøbet, idet dens Arm
blev forlænget 300 Fod og derved gjort «Keiten« paa den søndre Side
betydeligt overlegen i Længde som i Vigtighed. Fundamenteringen ved
Opbyggelsen af det nye Stykke Molo maatte blive af dobbelt Art paa
Grund af Ydre- og Indresidens forskjellige Opgaver ifølge den forskjellige
Beliggenhed. Indimod Havnen maatte der behøves mindst Styrke: her
nedsænkedes Steenkister; ud mod Havet, hvor den skummende
Brænding tidt staaer høit, søgte man et fastere Værn i massive Betonblokke,
støbte oppe iland, flyttede ved Hjelp af en Dampkran. Selve Molokaien
muredes i Granit med Cement.
Ved disse Forandringer er det vundet, at Indløbet nu er lettere
at befare og langt mindre udsat for pludselige Tilsætninger. Havnens
Fladerum er blevet næsten dobbelt saa stort; Anlægspladserne ere
forøgede i en endnu større Maalestok. Men hvad der maaskee har mest
Betydning af det Hele, er, hvad der — især Ved det nye, indre Bassin
— er vundet af Bolværksrum eller rettere af Plads til Ind- og Udskibning.
Saaledes som Havnen nu er bleven, skyldes Planen Ingenieurfirmaet
dHrr. Carlé <fc Kauffmann. Selve Anlæget har kostet omtrent 300,000
Rd. Dansk. Helsingborg har nu faaet en Havn, men er dog i Henseende
til Vandets Dybde ikke istand til at maale sig med sin danske Gjenbo;
der er udenfor Indløbet, i selve Havnen og i det nye Bassin
henholds-viis 18, 16 og 14 Fod; Helsingør kan præstere mindst to Fod mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
