Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at hevne sig herover, da Kongen var død; efterat Liget var bisat,
traadte han frem midt paa Kirkegulvet og beklagede sig med høi Røst
over den slette Løn, som den afdøde Konge havde ydet ham for lang
og tro Tjeneste. — Jakob Ulfeld lod Kogsbølle nedbryde og i dets
Sted opføre en Bygning, som udgjør den østre og nordre Fløi af den
nuværende; sin nye Gaard gav han Navnet Ulfeldsholm. Hans Søn,
af samme Navn, bekjendt af sine Reiser og sin paa Latin affattede
Danske Krønike, var ligesom Faderen en fremragende Personlighed og
blev Rigets Kantsler 1609. Han synes at have lagt sidste Haand paa
Værket, da hans og hans Hustrues’ Navne, I. W. B. B. (Birgitte
Brokkenhuus), findes anbragte paa den østre Fløi ind mod Gaarden;
men uagtet han saaledes paatrykte Ulfeldsholm sit Stempel, solgte han
den 1616 til Fru Ellen Marsvin. Denne rige Adelsfrue forandrede
Navnet Ulfeldsholm til Ellensborg og efterlod der, ligesom paa sine
mange andre Eiendomme, talrige Spor af sin omfattende Virksomhed.
Hun til byggede tvende Fløie, nemlig i 1631 den vestre og i 1634 den
søndre, en lavere Bygning, med Gjennemkjørsel til den indre
Gaards-plads. I den vestre Fløi lod hun indrette et Capel, som blev indviet
1637, og udstyrede det rigeligt med Billedskærerarbeide, hvilket den
nuværende Eier har ladet restaurere. Alle Stolestaderne, Prædikestolen
og Alteret ere prydede dermed; foruden en Mængde Snitværk findes
paa Stolene i ophøiet Arbeide Mariæ Bebudelse, Jesu Fødsel, Flugt til
Ægypten og Omskærelse; Prædikestolen fremstiller Begivenheder af
Jesu Liv, og Alteret, som hun tog fra Capellet paa Thurø, hvilken 0
hun ligeledes eiede, forestiller Jesu Korsfæstelse og har paa Fløiene
Billeder af de tolv Apostle. Paa Capellets ene Væg ere tre Malerier
ophængte: Corfits Ulfeld, Eleonore Kirstine og »Frv Ellen Marsin i
hindis 77 Aar«, hvilken Indskrift, med hendes Vaaben, er anbragt i
det ene Hjørne. Overalt, hvor hun byggede, anbragte hun sit Navn i
rigelig Mængde, saaledes ogsaa paa Ellensborg; E. M. S. findes saavel
udenpaa Murene, som paa Prædikestolen, i Billedskærerarbeidet og i
Capeldørens Laas. De fire smukke Spir, hvormed hun prydede Gaarden,
ere nu forsvundne; det sidste og største af dem skal være nedbrudt
for omtrent 30 Aar siden. Fru Ellen døde der 1649 og hendes Datter,
den bekjendte Christine Munk, arvede Gaarden. Ifølge Skiftet efter
den Sidstnævntes Død i 1658, skulde hendes og Christian IV’s Datter,
Frøken Eleonore Kirstine, have Ellensborg; den kom saaledes atter i
Ulfeldernes Eie og blev anviist Corfits Ulfeld til Opholdssted, efterat
han og hans Frue vare blevne løsladte af deres Fængsel paa
Hammers-huus. De begave sig fra Kjøbenhavn til Ellensborg i de sidste Dape
af 1661, men Corfits forlod allerede Gaarden og Riget det paafølgende
Aar, hvorefter han ved Høiesteretsdom blev erklæret for
Majestæts-forbryder, og alle hans Eiendomme inddroges under Kronen. Kongen
solgte Gaarden til en Holstener, Buchwald, som gav den Navnet
Ny-gaard, men han beholdt den ikke længe; thi Stiftamtmanden i Fyen,
Geheimeraad og Generalmajor Eiler Holck, kjøbte den 1671. Aaret
derefter blev den med det underliggende Gods ophøiet til et Baroni,
som blev kaldet Holckenhavn og fra den Tid er gaaet i Arv i
Holckernes Slægt.
Gaarden bestaaer af en Mængde svære, grundmurede Bygninger,
som gjøre et storartet Indtryk paa Beskueren; de stærke Mure have
tilsyneladende ikke lidt af Tidens Tand og ville vistnok gjennem mange
Slægtled bære de ærværdige Minder om mægtige Eiere i Fortiden.
Riddersalen i den østre Fløi vedligeholdes ikke; Indgangen til den er
i et Taarn, der er opført ind mod Gaarden. Under Riddersalen skal
Borgfængslet have ligget. De grundmurede Ladebygninger med takkede
Gavle ere ifølge Indskrifterne I. W. 1611 og E. M. S. 1636 deels
opførte af Jakob Ulfeld deels af Ellen Marsvin. Hovedbygningens Mure
ere gule, den nordre Fløi med hvide Prydelser; Ladebygningerne ere røde.
Holckenhavn ligger i en smuk Egn med mange rige Afvexlinger,
hvortil den nære Bugt yder sit betydelige Bidrag. Fra en Bakke i
Vest nyder man en vid Udsigt over Egner; det her givne Prospect er
taget fra Bakkens Fod.
Bondegaarden Bjølstad i Gudbrandsdalen,
I Norges egentlige Fjeldegne, hvor Dalene sjeldent, og det kun
i den sydøstlige Deel af Landet, naae en Brede at en halv Miil, og
hvor den dyrkede Jord ofte kun er en smal Strimmel ved Fjeldets
Fod, vilde Gaardenes Sammenhoben i Landsbyer fjerne Bønderne endnu
mere fra deres Jorder, end vore Landsbybønder fjernes fra deres, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
