Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ofte ligge i en Kreds om Byen, som Midtpunkt — Landsbyer findes
heller ikke i Norge; men vel kan man, hvad der saaledes ikke er
ualmindeligt i Nordlandene, træffe Samlinger af Bygninger, der tilhøre
forskjellige Eiere, opførte i hverandres umiddelbare Nærhed, idet en
større Gaard i Tidens Løb er bleven deelt mellem flere Eiere, som
have bygget klods op til de først reiste Bygninger og nu drive
Jorderne i Fællesskab.
En saadan Huusklynges Beboerantal er ikke nær saa stort, som
en dansk Landsbyes; Rummet, dens Bygninger optage, ikke heller,
men med Hensyn til Husenes Mængde staae de maaskee ikke hinanden
saa meget fjernt.
Hvad Bygningernes Antal angaaer, danne en norsk og en
holstensk Bondegaard vist de stærkeste Modsætninger, man kan tænke
sig; denne har Menneskebolig, Heste-, Ko- og Svinestald, Lo og Lade,
kort sagt alle de til Landbruget fornødne Rum, samlede under eet
Tag, og hin har et Huus til hvert forskjélligt Brug. Denne kostbare
Skik, der er paaet i Arv fra Tider, da Skov og Arbeidskraft vare af
ringere Værd, end nu, er den gængse i Fjeldegnene; kun de fladere
Egnes rationelle Jordbrugere bygge flere Stokværk høie Træbygninger,
der over hinanden indeslutte Gjødselkjælder, Stald og Lade.
Gamle Exempler paa den nationale Bygningsskik seer man i
visse Egne af Gudbrandsdalens Fogderi, især i Vaage og Loms
Præste-gjeld, hvor man finder Træbygninger, som paa Grund af det meget
tørre Veirlig have holdt sig godt gjennem Aarhundreder. Et Exempel
herpaa afgiver Gäarden Bj øl stad.
Bjølstad er en Gaard paa omtrent 50 Køer. Alle dens Huse
ere opførte af det til norske Bygninger almindelige Materiale, nemlig
Træ, der i Henseenctø til Skjønhed er langt at foretrække for Leer og
Kalk; Lyset brydes livligt paa Væggenes fleerkantede Tømmerstokke,
og Træbygningerne, der ere brunede af Solen, smelte smukt sammen
med Landskabets øvrige Farver.
Billedet viser nogle af Bjølstads Bygninger: Stuebygningen
med Skorsteen8piben og et Par andre. Iøinefaldénde Dele af denne,
ligesom af flere andre Egnes Bygninger, ere Stolperne til Stolpeboderne
— hvoraf ingen sees paa Tegningen — Forraadshuse, der staae paa
Stolper, hvis Trapper ikke naae lige hen til Væggen, for at Rotter og
Muus kunne holdes borte fra Bygningerne; endvidere Svale-Gange
udenom Husenes Kjærne, hvorved de indre Rum skjermes mod Solen
og holdes kølige, til Beskyttelse for Fødevarer og Klæder, og endeligen
Udsmykningen med Billedskærerarbeide.
Munkegaden i Throndhjem.
Det er bekjendt, at Throndhjems anseelige og brede
Hovedgade, Munkegaden, der udgaaer fra Domkirken og udfor hvis
Endepunkt ved Søen Munkholmen ligger, indtager en betydelig
Rang mellem Gaderne i Norges Stæder. Den overskærer i ret
Vinkel en anden Hovedgade, Kongens Gade, hvorved der fremkommer
en Fiirkant, der, uagtet den ikke benyttes som Torveplads, er at ansee
som Byens Torv. Af Gadens Bygninger kan mærkes et meget stort
og tillige i smuk Stil opført Huus fra forrige Aarhundrede, oprindelig
den rige Familie Schøller tilhørende, men nu Statseiendom. En Deel
af Bygningen tjener til Bolig for Kongen, naar han besøger Staden; i
den anden Deel har Stiftamtmanden sin Residents. Skjøndt neppe
hundrede Aar gammelt, er dette Huus et af Stadens ældste; thi for
nogle og tyve Aar siden lagdes Throndhjems største Deel i Aske ved
en Række af Ildebrande, der høre til de betydeligste, som have rammet
norske Byer. Ved den Leilighed gik ogsaa det Huus tilgrunde, der
som Peder Wessels Fødested altid var bevaret med en særlig Ærefrygt
og har knyttet Tanken om en stor Mand til denne Gade.
Leksand og Siljan i Dalarne.
Naar man ad Falu Landevei kommer til Dalelven, seer man
Spiret og det hvide Taarn af Kirken i Leksand over Næsset, der
skyder frem mellem Siljansöen og Elvens Udløb fra samme.
Til-venstre glindser Søen med de »gröna stränder«, »Dalarnes öga« —
som Digterne sige — et deiligt himmelblaat Øie, med Fryndser af gule
Rugmarker og eri lidt melancholsk Skygge af de mørke Granskove,
som fra Bjergskraaningen skyde sig ned mod Bredden. Nedenfor Veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
