Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lyngby.
Da det i sin Tid foresloges at anlægge en nordsjællandsk
Jernbane mellem Kjøbenhavn og Helsingør, betragtedes denne af Mange
vistnok nærmest som en Lystbane. Men fra det den i 1864 i hele sin
Længde overgaves til Publicums Afbenyttelse, har dien lettede For- t
bindelse bevirket, at enkelte Steder, der hidtil fornemmelig kun tik Liv
derved, at de benyttedes til Kjøbenhavnernes Sommerophold, nu hele
Aaret rundt i den Grad ere beboede, at de næsten kunne betragtes
som Hovedstadens Forstæder. Blandt disse indtager Lyngby, eller
som den officielt kaldes Kongens Lyngby, til Adskillelse fra andre Byer
af samme Navn, en ikke ubetydelig Rang, idet den med over 1000
Indbyggere ikke alene ligner en Kjøbstad, men ogsaa gjør Fordring paa
at betragtes som saadan. Lyngby Sogn omgives af Sundet, Gjentofte
og Gladsaxe Sogne, og skilles fra Søllerød Sogn ved den bekjendte
Mølleaa, der løber i en bakket Egn og driver en Mængde Fabriker og
Møller, saa8om Brede Kobberværk, Strandmøllens, Ørholms og Nymølles
Papirfabriker, Nymølles og Stampens Klædefabriker, Raadvaddam
Jern-kramfabrik o. fl.
Paa Billedet sees netop et Parti af Mølleaaen, med Lyngby
Kirke i Baggrunden. Opad en Skrænt tæt ved Landeveien er Kirken
bygget i Form af et Kors, saaledes at Taarnet udgjør Korsets ene
Green; i Kirken findes en Altertavle, malet af Eckersberg og foræret
af Christian VIII som daværende Prinds. Lige nordfor Byen ligger
Sorgenfri med dens herlige Park; det tarvelige Palais er endnu
hans Enkes, Dronning Caroline Amalies Sommerresidents.
Home Kirke i Fyen.
Midt paa det saakaldte Horne Land, en stor Halvø, der skyder
ud i Lillebelt, ligger Horne Kirke, den af vore syv danske Rundkirker,
som findes i Fyen. I Henseende til sin Bygningsmaade kan den fyenske
Rundkirke vel ikke gjøre Fordring paa samme Interesse, som f. Ex.
Bjernede Kirke i Sjælland, hin er ogsaa langt mindre bekjendt end
denne; men der findes dog ved Home Kirkes ældste Dele en og anden
Ting, der vel er værd at lægge Mærke til, og som afgiver Bidrag til
at danne et Begreb om disse mærkelige Kirkers oprindelige Form. —
Horne Kirke er i sin nuværende Skikkelse en meget stor Landsbykirke;
men naar vi tænke os de langt senere Tilbygninger mod Øst og Vest
borte, have vi kun den gamle Rundkirke fra det tolvte Aarhundrede
tilbage. Dens 3J Alen tykke Mure ere opførte af utilhuggen Granit,
der ikke tillod Anvendelsen af Forsiringer, af hvilken Grund den ogsaa
! er mere raa i sine Former, end Tilfældet er med flere af vore andre
Rundkirker. Gjennem to store, senere anbragte, spidsbuede Vinduer
faaer denne Deel af Kirken nu sit Lys; de gamle, meget smaa og
rundbuede Vinduer ere alle uden Undtagelse indvendigt tilmurede; men
mærkeligt er det, foruden Spor til et langt lavere siddende Vindue, at
finde flere smaa Lysaabninger i kun en halv Alens Afstand fra
Gesimsen. Disse ere indadtil omgivne af meget store fiirkantede
Fordybninger i Muren og afgive Beviis for, at Hvælvingerne, der bæres
af fire høie ottekantede Piller, ikke ere oprindelige, idet nemlig de
nævnte Lysaabninger afskæres ved Hvælvingerne fra den nedenfor
værende Deel af Kirken og i deres nuværende Stilling vilde være
ubrugelige. Hvælvingerne, som ere spidsbuede, synes at være
ind-byggede i den senere Middelalder, mulig paa samine Tid, som Kirken
har faaet sin første Udvidelse. Rundkirken dækkes af et spidst
opløbende, kegleformet Tag, tækket med Bly, men muligt er det, at
Pillerne i sin Tid have været fortsatte op over Hvælvingerne og baaret
et lille Taarn, der ragede op over Taget, som i Bjernede og Thorsager
Kirker. De tidligste Tilbygninger ere udførte af samme Materiale som
Rundkirken; senere er i Renaissancetiden det nuværende vestlige Taarn
med sine snirklede Gavle bygget af røde Muursteen. Vaabenhuset, der
ikke sees paa Tegningen, ligger paa den nordlige Side og er bygget
ganske skjevt paa Rundkirken. Almuen vil fortælle, at det i sin Tid
har ligget paa Sydsiden, af »Vommen« (saaledes kalde Bønderne den
| fremspringende bredere Rundkirke); men Intet synes at bestyrke denne
Formodning. — I Begyndelsen af dette Aarhundrede blev Kirken
restaureret og nyt Inventarium indsat. Nogle ældre Pulpiturer bleve
bort-tagne, men et nyt anbragt som Herskabsstol. Dette Pulpitur er i høi
Grad til Vansir, da det forhindrer det frie Syn af Hvælvingerne; tillige
skyder det saa langt frem, at man næsten derfra kan række Haanden
til Præsten, naar han staaer paa Prædikestolen, der er anbragt paa
Pillen ligeoverfor. _
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
