Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
seater, men især de danske Befalingsmænd paa Bergenshuus have
tilintetgjort, hvad de talrige lldsvaader, som have hjemsøgt Bergen, havde
skaanet. Næsten alle disse Bygninger vare opførte paa den venstre Side
af Havnen, naar man kommer seilende fra Vaagen. Her laa den
pragtfulde Apostelkirke med de tolv Apostlers Steenstatuer opstillede
udvendigt, inedeus deres Sølvstatuer glimrede inde i Kirken selv; i denne
foretoges den første norske Kroning, Magnus Erlingsøns. Den var først
opført af Træ, men i 1275 lod Magnus Lagabæter den ombygge af
Steen i Spidsbuestil. Først blev den udplyndret for sine Kostbarheder af
Vincent Lunge, dernæst lod Eske Bilde den lægge i Gruus, for at
opføre Vagthuse og Proviantbygninger af Materialét. Længere ude laa
den store Christkirke, der var Kathedralkirke, opført i 1170 af Olaf
Kyrre. Her kronedes den snarraade Sverre og efter ham Hakon Hakousøn
af Cardinal Vilhelm af Sabina; senere kronedes endnu to Konger her.
1 Aaret 1531 udstedte Eske Bilde en Opfordring til Omegnens Bønder
om at lægge Kirken i Gruus, og i et Par Maaneder var der ødelagt,
hvad man havde bygget paa i hundrede Aar; man sparede ligesaalidt
Kongers Grave, hvoraf der her vare fem, som den hellige Sunnivas Been,
der her gjemtes. Samme Aar blev den lille Christkirke, der laa nordfor
den store, nedbrudt. Ikke bedre gik det Sortebrødre- og
Munkelivs-klostrene. Ogsaa Kongsgaarden, den største Træbygning i Norden, og
Sverres Borg ere forsvundne; af den sidste har man fundet nogle svage
Levninger. Det Eneste, der endnu staaer lilbage, er den gamle Kongehal,
bygget omtrent 1250, hvor de store Rigsmøder, de norske Parlamenter,
holdtes; det er en stor fiirkantet Steenbygning med spidsbuede Vinduer —
og denne ene af de faa tilbageblevne Mindesmærker fra Norges
Middelalder benyttes nu som Kornmagasin ved Fæstningen!
Ved Siden af Kongehallen findes Walkendorffs Taarn, fuldført
af Erik Rosenkrantz i 1565. Det ligger ved Enden af den lange
Tydskebrygge og blev opført for at holde Hanseaterne i Tømme; fra
Taarnet kunde Kanoner bestryge deres hele Kvarteer. Nu benyttes det
som Arsenal og Rustkammer. Ikke langt herfra ligger St. Marie Kirke,
i daglig Tale kaldet Tydskekirken, da den i Hanseaternes Tid var
disses Eiendom; endnu stadigt holdes her tydsk Gudstjeneste,
omend-skjøndt alle de Familier, der nedstamme fra »de Kontorske«, nu ere
fuldkomment naturaliserede. Det er kun nogle faa Maaneder siden, at denne
Sag paany var Gjenstand for Pressens Omtale. Ved den modsatte
Ende af Tydskebryggen sees Torvet, og i Nærheden af dette Byens andre
Kirker, Korskirken og Domkirken. Om altsaa Bergen kun har faa
egentlige Mindesmærker fra Middelalderen at opvise, har den dog i det
Hele taget bevaret saameget af den ældre Bygningsstil, at den mere end
nogen anden norsk By gjør Indtrykket af en gammel Stad. De smalle
Gader med høie Træhuse, som vende Gavlen udad, og de, mange
Gyder, Smug kaldede, der gjennemskære Kvartererne, samt de store aabne
PJadse, »Almenninger«, beplantede med Træer, minde den Reisende om
de gamle Hansebyer Liibeck og Bremen. Den nyere Deel af Byen
er imidlertid fuldstændigt afveget fra denne Bygningsstil og har fulgt den
nu overalt i Europa raadende Smag, med brede Gader og elegante
Fortoge. Som andre store Stæder har Bergen sine bestemte Promenader,
hvoraf den mest besøgte er en smuk Lindeallee, omringet af Villaer,
der fører langs Lundegaardsvandet, forbi det store Luudegaardshospital
for Spedalske. Bergen er bekjendt for sin sjeldent smukke Omegn,
der frembyder de mest afvexlende Udsigter. Omringet af høie, kun
lidet bevoxede Fjelde, er Dalen selv frodig og synes kun mere venlig
og tryg ved de barske Omgivelser. Paa Billedet sees i Baggrunden
det høieste af disse Fjelde, Ulrikken, 2070 Fod høit. Mod
denne mørke, alvorlige Kolos tørne Skyerne, der komme drivende for
Sydvestvind, og Følgen af dette Sammenstød er al den Regn og Parapluier
eller, som Bergenserne kalde dem, Regnhatte, hvoraf der er en saadan
Velsignelse i Bergen. Endnu skulle vi kun tilføie de statistiske Data,
at Bergens Folkemængde for Tiden er omtrent 30,000, og at dens
Handels-flaade i 1863 var 725 Skibe med 17,800 Commercelæsters Drægtighed.
Kokkedal.
Oppe i det nordøstlige Hjerne af Sjælland, mellem Sand og
Fjord og Kattegat, hvor endnu saamange Skove prange, men hvor ikke
færre Landsbyers Navne fortælle om Skoves Rydning — hvem er ikke
bleven halvt fortumlet af den ideligt atter kommende Slutningsstavelse
i Søllerød, Øverød, Birkerød, Lillerød og Hillerød, i Kaierød, Tryggerød,
Usserød, Lucerød, Ullerød, Gunnerød, Guderød, Heslerød og endnu
mangfoldige til — der ligger en Eiendom Kokke dal, hvis Navn vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
