Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
desværre ikke ret knnne tyde, men soid ogsaa mindre har Interesse
ved sin mørke Fortid, end ved den glimrende Fremtid, der nn er
den beredt.
Kokkedals nuværende Eier, Consul Block, har nemlig i 1865
ladet den ombygge og omdanne til en efter Nutidens Fordringer svarende
Bolig. Den gamle Hovedbygning laa tung og skjult ved Veien mellem
Rongsted og Helsingør, strax tilvenstre for Sophienberg: der var kun
eet Stokværk, Midtpartiet var noget forhøiet med joniske Pilastre, det
Hele dækkedes af et svært Mansardtag (brudt ved Kvistkamre), og
det samlede Indtryk var massivt, men lidet indbydende.
Ved Ombygningen valgte Architekten, C hr. V. Nielsen, at
tage Motivet fra vore egne Mindesmærker i Renaissancestilen, som
nemlig tillod at give den store Bygningsmasse et lettere, mere oplivende
Udseende ved de rige Udsmykninger, ved Anbringelsen af de maleriske
Gavle, af Carnaper og deslige. Bygningen har ikke mindre end otte
Gavle, to Carnaper, en stærkt fremspringende Veranda, som danner
Opgang til Forhallen, samt paa den modsatte Side en Perron med
Trappeparti, og eqdelig en tilstødende mindre Bygning med særlig
Nedgang til Haven og Blomsterhuéene; saaledes er det lykkedes at
bryde en Eensformighed, som en saa stor Bygning saa let faaer.
Kokkedal har en temmelig fri Beliggenhed mod Nord; Kysten
kaster sig her ind i Nivaa-Bugten for atter — over »Sletten«, Humlebæk og
Snekkersteen at strække sig ud til «Øret« med Kronborg. Østerpaa naaer
Øiet hurtigt til Hveen, hvor St. Ibs Kirke throner netop under denne
Bredelinie; saa dannes Rammen af Skaane opad mod Helsingborg, og
Resten af det fængslende Billede udfyldes af Sundet med dets ofte
hundredtallige Seilere. Men paa de to andre Sider omgives Gaarden
af Skov og Have.
Ogsaa den indre Udstyrelse svarer til Tidens Fordringer, og
staaer i Samklang med den gamle Renaissancestils og de moderne
Livsskikkes Behov. Det Hele er altsaa et lille Slot fuldt saa godt
som mange andre, der i Nordsjælland have baaret denne Titel; man j
maa haabe, at Kokkedal maa staae sig bedre under Slægternes Vexlen
end adskillige af dets Sødskende med kongelig Oprindelse, roen rigtignok ’
ogsaa med kongelig Ødselhed og stor Overflødighed, som har gjort |
deres hele eller deelvise Undergang velfortjent. ]
Skjelskør.
I det sydvestlige Hjerne af Sjælland ligger ved en kroget lyord
Kjøbstaden Skjelskør, som netop formedelst denne Beliggenhed er
en af Landets ældste Handelsbyer. Disse kunde i ældre Tider paa
Grund af Kysternes Usikkerhed ikke anlægges ved en aaben Rhed.
Til en Kjøbstad hørte dengang en bugtet Fjord, hvor Fjenden ikke saa
let vovede sig ind. Nu, da Seiladsen er sikker, er den fordums
heldige Beliggenhed bleven til Skade for Byen, og hvorvel den ikke er
gaaet saa lidt frem i den senere Tid, har den dog langtfra naaet sia
forrige Betydning.
Naar man nordfor Aggersø staaer ind ad Fjorden, har man
ligefor sig den høie alvorlige Hovedbygning af Herregaarden Borreby.
Der har vist i umindelige Tider her staaet en Borg, som kunde tage
imod de indseilende Fribyttere og afskrække dem fra videre Eventyr
ad den Vei. Først naar man er seilet et godt Stykke i Sydost ned
mod Borreby, dreier Fjorden mod Nord op mod Skjelskør, og saa har
man et ligesaa langt Stykke tilbage, inden man naaer Byen.
Skjelskør har faaet sit Navn af det gamle Ord for Musling,
nemlig »Skjelfisk«, og af Ordet »Øre« eller Ør, som betød en flad,
sandet Kyst. Byens Beliggenhed er ret eiendommelig, idet den ved en
Bro adskilles i to omtrent lige store Dele. Men som Byen er deelt i
to Dele, saaledes er den baade mod Syd og mod Nord omgivet af
Vand, idet Fjorden staaer i Forbindelse med et Noer, som danner en
smuk Indsø nordfor Byen. Dens Kirke, der ligger i Byens vestlige
Halvdeel, har et høit, slankt Taarn, men uden Spir. Kirkens Indre
synes at afbilde Byens udvortes Tvedeling; thi Skibet bestaaer af to
Rader Hvælvinger, saaledes at de Piller, hvorpaa Hvælvingerne hvile,
staae midt i Kirkegangen ligefor Alteret i Choret.
Valdemar Seir overlod Staden til sin Søn Hertug Abel, som
lod den pantsætte til Feltherren Henrik Æmeltorp. Denne tappre
Fyenbo vilde senere ikke udlevere Staden til Christoffer I, og forsynede
den derfor med en stærk Besætning, hvoraf der i »Hellede Grøften«
vestfor Byen endnu er Levninger. Efter et Nederlag lykkedes det
dog Kongen at vinde Skjelskør tilbage til sin Broders Arvinger, men
Beleiringen knækkede Byens Velstand, og siden tabte den sig efterhaands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
