Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Keykjahlid Kirke i Island,
I Thingösyssel paa Nordlandet i Island, nogle Miil fra Havet
og tæt ved den bekjendte Indsø Myvatn (Mygvandet) ligger
Præste-gaarden ReykjahliÖ med tilhørende Kirke. Den ligger paa en Græsplet,
omtrent saa stor som Kongens Nytorv, omgiven, ikke som dette af et
kongeligt Slot, et kongeligt Theater og andre af Menneskehænder
opførte* Bygninger, men af kæmpestore Lavablokke og vilde Klippeborge,
som Vorherre selv har reist. Den vender fra Øst til Vest som andre
Kirker i Island, og er omgivet af en indhegnet Kirkegaard, hvortil der er
to Indgange; den ene mod Vest, ligefor Kirkedøren, er Hovedindgangen,
og kaldes i Island sålaöra hliö (de Hedengangnes Port), da den bliver
benyttet ved alle Ligbegængelser, Den kaldes undertiden, men mindre
correct, sålar-hliö (Sjæleporten). I denne Port ere Kirkeklokkerne
anbragte, medens de nogle andre Steder ere over Kirkedøren. Den
anden Indgang til Kirkegaarden kaldes heimahlid (Hjemmeporten), da
den nærmest er bestemt for Præsten, hans Familie og Præstegaardens
Befolkning; denne Indgang pleier derfor at være mellem Præsteboligen
og Kirken. Denne Kirke er en af de mindste og ubetydeligste af
Islands 300 Kirker, og er opført af Jord med Trægavle, og panelet
indvendigt. Men hvad der har gjort denne uanseelige Kirke saa
mærkværdig, er, at ikke alene Beliggenheden er saa ganske ualmindelig, men
ogsaa den vidunderlige Maade, hvorpaa den er bleven beskyttet ved
den frygtelige vulkanske Omvæltning, der fandt Sted i denne Egn i
Aarene 1724—1730. En Ildflod af smeltet Lava oversvømmede i mange
Arme de lavere Egne, og fyldte tildeels Indsøen Myvatn, hvor der ved
denne Leilighed dannedes en Mængde Øer. Naar Ildfloden styrtede
sig i Vandet, brændte den som Olie der i nogle Dage. Den største
Arm af denne brændende Lavaflod var en halv Miil bred og tre Miil i
Længden. En anden Arm af denne Lavastrøm traf Præstegaarden
ReykjahliÖ, og begravede og opbrændte Gaarden, saa at der, hvor
Gaarden har staaet, nu ikke er Andet at see end mørke Lavablokke.
Medens selve Gaarden saaledes blev ødelagt af den uforsonlige Ildflod,
holdt Herren sin beskjermende Haand over sit eget Huus, Kirken; thi
da Strømmen nærmede sig denne, deelte den sig, ligesom af Ærefrygt
for Herrens Huus, flød omkring Kirkegaarden og dannede saaledes
en grøn Oase, hvorpaa Kirken stod ubeskadiget, medens Alt omkring
den blev ødelagt. Der staaer Kirken den Dag i Dag, og man maa
sandelig, naar man staaer paa dette Sted og lægger Mærke til, hvor nær
Faren har været, beundre Guds Storhed og Godhed. Paa sine Steder
har Lavaen nærmet sig Kirkegaarden i indtil to Fods Afstand.
Præstegaarden er bleven gjenopbygget paa et andet Sted længere fra Kirken.
Sandefjord-Badeanstalt.
Sandefjord nævnes første Gang i Sverres Saga Aar 1200,
i Anledning af Stridighederne med Baglerne. Som Handelssted har
den ingensinde havt nogen Betydning. Den ligger mellem Byerne
Laurvig og Tønsberg i Jarlsberg- og Laurvig-Amt, hvilket hører til
Norges skjønnere Egne, med en behagelig Afvexling af Sletter, Dale,
Bjerge og Skove. Amtets sydlige og østlige Deel udgjør fordetmeste
Sletter, undertiden milelange, gjennemskaarne af lave Bjergaase og
Skovstrækninger. Bøgetræet, som ellers næsten ikke findes i Norge,
voxer her frodigt. Ved Laurvig er en temmelig betydelig Bøgeskov,
og paa begge Sider af Sandefjord finder man jævnlig Bøgen mellem
Birken, Furuen og Granen. Hele denne den sydlige og østlige Deel
af Amtet grændser til Havet, som danner flere Fjorde, hvoriblandt
Sandefjorden. Denne løber omtrent et Par Miil ind fra Havet, og ved
dens Bund ligger Byen Sandefjord paa en rummelig, svagt
opad-skraanende Slette, omgivet af lave og let bestigelige Bjergaase, hvorfra
man har en vid og smuk Udsigt over Havet, saa vid, at man i klart
Veir endog kan see den svenske Kyst. Mod Syd støder Byen til
Fjorden, og dens Beliggenhed saavel fra Land- som Søsiden er smuk,
dens Omegn yndig og venlig, med en frugtbar Jordbund og rig
Vegetation. Den gavnlige Indflydelse, som saadanne Naturomgivelser udøve,
udgjør et ikke uvigtigt Led i den Række af heldigt sammenstødende
Omstændigheder, som gjøre Sandefjord saa fortrinligt skikket til Badested.
Klimaet er mildt og behageligt; Varmen bliver sjeldent trykkende, ved
den større eller mindre Luftning fra Søen. Om Sommeren ere
Søndenvindene fremherskende, og Luften er af en vederkvægende Reenhed og
Friskhed.
Hensyn til alle disse Omstændigheder foranledigede, at her allerede
i Aaret 1837 aabnedes en Badeanstalt, som dengang kun var be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
