Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regnet päa Søbade, varme og kolde. Søvandet er nemlig, paa Grund
af, at Fjorden aldeles intet Tilløb har af ferskt Vand, men derimod
har et bredt, aabent Gab mod Havet, usædvanligt saltholdigt, hvorfor
ogsaa Strømbadet paa Fjorden kan glæde sig ved et talrigt Besøg.
Noglé Aar efter Badeanstaltens Anlæg opdagedes imidlertid
Svovlkilderne, som i Forening med Gytjen (et med organiske Stoffer blandet
Dynd) have bidraget til at gjøre Sandeljord Bad til en
Helbredelses-anstalt fremfor en stor Deel andre Badesteder. Ja i henimod de tyve
første af de siden Badeanstaltens Anlæggelse hengaaede tredive Aar
betragtedes Sandefj ord-Badet saagodtsom udelukkende som et Slags
Hospital, idet -der kun var taget saare lidet Hensyn til at forskaffe
Badegjesterne den Comfort og de Behageligheder, som andre Badesteder
byde Besøgeren. Herpaa er nu for en stor Deel raadet Bod. Der er
bygget et smukt Selskabslocale, der, saaledes som Billedet viser,
ingenlunde gjør Indtrykket af noget storartet Hotel, men frembyder et
ualmindelig hyggeligt dagligt Samlingsted for flere hundrede Gjester, som
der have en rummelig Spisesal, Læseværelser, hvori Danske, Svenske
og Norske finde deres Hjemstavns bedste Dagblade og Tidsskrifter,
Conversationsværelser med godt Piano, Billardværelse o. s. v. I
Badehuset har man søgt at gjøre den Badendes Paaklædningsværelse saa
lyst og venligt, som man formaaede, ligesom ogsaa saavel Bade- som
Paaklædningsværelser ere forsynede med Varmeledning, for at bøde paa
det mindre Antal Varmegrader, som Thermometret ofte viser om
Morgenen i Begyndelsen af Juni og Slutningen af August. Et godt
Musikcorps fra Kjøbenhavn er hvert Aar under hele Badesaisonen
engageret til at spille saavel om Morgenen under Vanddrikningen som
om Eftermiddagen i Parken. For efterhaanden at kunne udvide denne
Sidstnævnte, har man i 1866 erhvervet en til Badet stødende
Land-eiendom »Hjertnes«. Baade til Lysttoure paa Fjorden, ligesom ogsaa
Vogne til Udflugter i den smukke Omegn ere stedse at erholde. Naar
nu hertil føies, at Byen Sandefjord, som for ti Aar siden neppe talte
1000 Indbyggere, men nu har 1800, afgiver et tilstrækkeligt Antal
saavel tarveligere som bedre Boliger, anstændigt meublerede, hvilke
Badegjesterne kunne erholde tilleie, enkelte Værelser eller
Familie-leiligheder, for kortere eller længere Tid, til meget moderate Priser —
saa vil man formodentlig indrømme, at den, der reiser til et Badested,
hovedsagelig for at hvile, forfriske og adsprede sig, gjerné kan for-
søge at gjeste Sandefjord. Men hvad der dog altid bliver det Solideste
og af Moden mindst Afhængige ved et Bad, er dets Virkning som
curativt Middel, og det er udelukkende sin Fortrinlighed som saadant,
at SandeQords Bad skylder sin vistnok langsomme — thi Erfaringen
maatte jo afgjøre dets Værd — men sikkre og stadige Fremadskriden.
Søger man Badets Hjelp mod et bestemt Onde, da viser Lægens
Opgave, at af 100 Besøgende, som have lidt af Gigt, ere 88 fuldstændigt
helbredede eller ialtfald betydelig bedrede, af 100 med
Hæmorrhoidal-lidelser ere 77, med Obstruction 88, med Nervesmerter 80 betydeligt
bedrede eller helbredede, have altsaa opnaaet et gunstigt Resultat af
Besøget ved Sandefjord-Bad. Foruden mod de her nævnte Sygdomme
virker Badet ogsaa med Held mod endeel andre. Dog herom, saavelsom
ogsaa med Hensyn til andre Oplysninger, Badet vedkommende, kan
man henvise til en $f Corpslæge Ebbesen udgiven Bog om Sandefjords-Bad.
Jørgen Kocks Huus i Malmö.
Blandt de Levninger af Middelalderens Bygningskorist, som
findes i Malmö, indtager dette Huus, næst efter den herlige Kirke, den
fornemste Plads. Det dannes egentlig af tvende sammenbyggede Huse,
et større og et mindre, som samtidigt eré blevne opførte, sandsynligviis
i Begyndelsen af det femtende Aarhundrede. Gaarden eiedes dengang
af det rige Marie Kloster i Sorø, og dens Historie kan føres langt
tilbage. Den blev i Aaret 1392 skjenket til Lunds Domkirke af en
adelig Frue, Margareta Strangesdatter, paa den Betingelse, at een
Mark Sølv aarligen skulde gives i Afgift af den til Kirken. Hendes
Søn, Peter Henriksen til Sjötofta, forærede den tre Aar derefter til
det nævnte Kloster i Sorø, som opførte de endnu staaende Bygninger
og solgte Gaarden i Aaret 1522 til den i Nordens Historie bekjendte
Borgemester i Malmö, Jørgen Kock, som under Reformationstiden og i
den saakaldte Grevens Feide spillede en betydelig Rolle. Da han 1556
døde uden Børn, kom Gaarden i Hænderne paa hans Hustrues Arvinger;
en af disse, Helsingørs Borgemester Henrik Mogensen Rosenvinge,
havde den længe i sin Besiddelse, For Tiden eies den af F. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
