Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kockum, Malmös største Industridrivende og Fabrikant, som har arvet
dette Huus efter sin Morfader Frans Suell, ligeledes paa sin Tid en
fremragende Mand, der i Malmös Annaler har erhvervet sig et berømt
Navn som Grundlægger af Stadens Havnebygning.
Dette Huus, som vender ud baade til Frans Suells- og
Vestergade, røber ved sit hele Anlæg Bygningstidens og den høiere Konsts
Forfald, der indtraadte ved Begyndelsen af det femtende Aarhundrede.
Den høie Gavl, som vender imod Øresund, har elleve Tinder med
rundbuede Fremspring, og fra det øverste Vindue nyder man en herlig
Udsigt over Sundet. Den er prydet med mange Nicher, deels med,
deels uden Vinduer, og i alle de buede Felter ere Rosetter anbragte i
forskjellige Former. Kragstenene danne deels fint Listeværk, deels
Dyr- og Menneskehoveder, dog ere disse ligesaavel som de øvrige
Prydelser af Kalksteen tildeels forvittrede. I et Hjørne af det større
Huus staaer Jomfru Maria i halv naturlig Størrelse med Jesusbarnet
paa Armen og Foden paa Nymaanen, omgivet af en Straaleglorie.
Under begge Huse strække sig tvende vældige Kjeldere, som ere
bedækkede med ni Korshvælvinger, afdelte ved fiirkantede Piller. Paa
tvende Vaabenskjolde seer man Jørgen Kocks Bomærke og hans Hustrues
Vaaben med Aarstallet 1525, paa hvilken Tid Jørgen Kock
sandsynlig-vii8 har restaureret Bygningerne. Paa den mindre, mod Syd vendende
Gavl findes en for største Delen forvittret Afbildning af St. Jørgens
Kamp med Dragen, hvorunder Ordet »Jesus« staaer. Bygningernes
indre Anordning er i Overeensstemmelse med Nutidens Brug og røber
ikke Middelalderens Bygningskonst; men det massive Egetømmer, som
støtter det høie Tag, er det oprindelige og synes endnu længe at kunne
trodse Tidens altfortærende Tand. At denne Gaard iøvrigt indtil
Nutiden har kunnet beholde saameget af sin oprindelige Bygningsstil,
skyldes vistnok den Soliditet, hvormed alt dens Muurværk er opført,
hvilket vidner om en omhyggelig Bygmester. Den kan endnu i
Aar-hundreder staae som et Minde om den Tid, da Malmö var en af
Danmarks betydeligste Stæder og dens Borgere med Jørgen Kock i Spidsen
udøvede en ikke ringe Indflydelse paa Nordens Anliggender. Hans
Portrait, som er malet dengang, men senere slet restaureret, opbevares
endnu der.
Charlottenburg ved Mälaren.
Mälaren har sin Skjærgaard ligesom Havet; dybt indskaarne
Fjeldkyster, større bebyggede Øer, Holme, paa hvis nøgne Stene kun
Maager finde et Hvilested, og Holme bedækkede med Naale- og
Løvtræer ligetil Vandkanten, svømmende Bouketter, der synes løsrevne fra
Kystens Skove og henkastede til Leg for Bølgerne. Den kan være
vild nok: Mälaren seer ikke venlig ud, naar den vender det Hvide
frem af Øiet og Østenvinden stormer hen over den; men desto deiligere
er den, naar den ligger blank og blaa med et Gjenskin af den skyfrie
Sommerhimmel i sit Dyb og en solvarm Dag paa Bredderne; da er en
Fart op ad Søen noget af det Skjønneste, man kan tænke sig. Neppe
veed man, hvorved man helst skal fæste Blikket: ved Staden med Slottet,
der synes at dukke op af Bølgerne; ved »Södera paa sin Fjeldthrone;
ved de skovklædte Skrænter eller ved de runde Klippemasser, der staae
med deres brede Fod i Bølgen og fra Skyggen hæve sig frem i Sollyset
med et skiftende fløilsblødt Farveskjær, som kommer af det tynde Lag
Steenurter, der finde Næring i Revner og Sprækker; ved forbiilende
Dampbaade, fulde af pyntede Søndagsgjester, som skulle til
Drottning-j holm, eller ved d store Canalbaade, der trods deres klodsede Bygning
see saa maleriske ud, idet de drive med slappe Seil og Skipperen
spiller op til Dands paa sin Harmonica for Besætningen, der har faaet
et Par Venner og Veninder ombord; ved det brede, solglindsende
Vandspeil, eller ved de Sunde, der smutte ind bag Øerne, eller
Smaa-I bugter, der liste sig ind i Kløfterne og aabne en lokkende Udsigt, som
i næste Øieblik atter er lukket.
Et saadant henrivende Glimt frembyder Charlottenburg. Den
ligger paa en lille 0, der ved en Bro staaer i Forbindelse med den
sidste af de Øer, hvorpaa Hovedstaden er bygget. Paa Øen findes et
Monument for Raadmand A. Reimers, som »ved Flid og Bekostning
forvandlede den fordums Räkningsholms Klipper til blomstrende Marker
og Haver«. Men det smukkeste Monument har Reimers sat sig
I selv paa Øen, som nu fører hans Navn: ved sine Anlæg, Fabriker og
Lyststeder danner den en eneste stor Park og er et af de skjønneste
Steder ved Mälaren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
