Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Silkeborg Papirfabrik.
Det var i 1843, at Kammerraad D r e w s e n med sin Søn, Michael
Drewsen, bereiste Silkeborgegnen for at undersøge, om Vandkraften
der var tilstrækkelig til at drive en Papirfabrik. De fandt, hvad de
søgte. Der lagdes strax Haand paa Værket, og efterat det Fornødne
var blevet afsluttet med Regeringen, drog Michael Drewsen med en
lille Hær af Haandværksfolk og Arbeidere i April Maaned til Silkeborg.
Med den Energi og Ufortrødenhed, der altid har været fremtrædende
hos denne Mand, tog han fat paa det vanskelige Arbeide, og som ved
et Trylleri reiste Fabriken sig paa det Sted, hvor der før kun havde
været Mose og Sump. Den 1ste Januar 1845, neppe otte Maaneder
efterat den første Pæl var nedrammet i Grunden, steg Røgen fra den
høie Dampskorsteen, det store Vandhjul dreiede sig rundt, en hidtil
ukjendt Larm fra de nye Maskiner afbrød Hedens Stilhed — og det
første Ark Papir kom ud fra Valsen.
Siden denne Dag har Held og Lykke — med een Undtagelse:
Branden — fulgt dette for Jylland saa gavnlige Foretagende. Det
varede ikke længe, før en ny Fabrik reiste . sig ved Siden af den første,
og med hvert Aar, der gik, blev Værket forøget og udvidet. De
talrige Bygninger, hvor der Dag og Nat hersker Travlhed, vidne om en
Virksomhed, hvis Omfang her i Landet er enestaaende, og som i denne
Egn har fremkaldt et Liv, der har bragt dens Befolkning et
Aar-hundrede frem i Tiden. Paa Gudenaa, hvor der fordum kun saaes en
eensom Fiskerbaad, fare nu smaa Dampskibe frem og tilbage;
Chausseer, som søge deres Lige, føre til og fra Silkeborg, hvor forhen tunge,
sandede, ufremkommelige Veie næsten umuliggjorde Kjørselen; Gassen
straalede i den lille By længe før Hovedstaden besluttede sig til at
afskaffe Tranlamperne, og Telegraphtraaden gjer Afstanden mellem
Silkeborg og den øvrige Verden til en Ubetydelighed. Ligesom Fabriken
i sin Virksomhed bestandigt er gaaet frem, hævdende sin Plads blandt
de bedste og største Fabriker i Europa, saaledes er Silkeborg By fulgt
med, tilegnende sig Udbyttet af vort Aarhundredes store Opdagelser.
Paa Billedet sees Fabriken, saaledes som den efter Branden d. 15
October 1865 er opbygget paany, med en ny fortrinlig Papirmaskine fra
Mr. Donkin i London, medens alt øvrigt Maskineri og Støbegods hidrører
fra vore udmærkede Maskinbyggere Burmeister & Wains Værksteder.
St. Michaels Kirkehule i Theleinarkeu.
Heiser man med Dampskib fra Leveid op over Nordsjøen i
Thelemarken, kommer man tilhøire paa Opseilingen til Uhlefos forbi et
steilt Fjeld, paa hvis bratte Side omtrent midtveis sees et stort
sort Hul, en Fordybning ret ind i Fjeldet; det er St. Mi ch ae Ishulen
eller St. Michaelskirken, som den kaldes, hvorom der fortælles
saa interessante Ting, at man føler Lyst til at betragte den lidt nærmere.
St. Michaelsfjeldets steile Sider hæve sig over 500 Fod næsten
lodret op af Søen, og Hulens Aabning ligger 200 Fod oppe paa Fjeldet.
Det er ikke uden en vis ængstelig Følelse, at man seer op paa denne
Steenmasse, og Tanken om at skulle klattre derop er næsten
afskrækkende. I Førstningen gaaer det ganske godt, da der er Noget,
der seer ud som en Sti med Rækværk; høiere oppe er Opstigningen
ligefrem farlig, thi her er Rækværket faldet om, og Regnen har skyllet
Jorden bort, saa at store Stene ere styrtede ned. Endelig naaer man
op til Hulens Indgang; udenfor den findes der en lille, med enkelte
smaa forkrqbne Graner bevoxet Afsats, hvorfra man har en viid og
smuk Udsigt over Søen og Kysterne paa den anden Side af den.
Hulen er ved Indgangen fem til sex Alen høi, men udvider sig
længere inde betydeligt, især i Høiden. Breden er fra sex til otte
Alen, og Dybden ret ind i Fjeldet er fyrretyve Alen. Hulen bestaaer
af en mørk graalig Granit, og bærer Spor af at være udvidet ved
Menneskehænder. Siderne runde sig indad ned mod Gulvet, hvor der
lader til at være paafyldt guulagtigt Sand. Hulen er inderst noget
indsnevret, og her mener man, at Alteret har staaet. Hvor langt
tilbage i Tideu denne Hule har været benyttet til hellig Brug, derom
veed man Intet. Derimod veed man, at den i den katholske
Middelalder har været indviet til Erkeengelen St. Michael, hvis Dyrkelse
mest skal have fundet Sted paa Bjerge og i Huler. At den har havt
sin egen Præst er udenfor al Tvivl, da den efter Optegnelse i Oslo
Jordebog ved Aaret 1398 eiede sit særegne Gods. Desuden skal den
være bleven rigeligt forsynet med fromme Gaver, saasom Voxlys og
andet som Sjælebod skjenket Offer. Den har været i stor Anseelse
som Valfartssted for bodfærdige Syndere, og mange Vidundere skalle
efter Sagnet være foregaaede i denne simple, hellige Kirkehvælving.
Man mener, at den vanskelige Opstigning og den endnu vanskeligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
