Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helsingborg.
Helsingborg staaer fra gamle Tider i det Ry at være Sverigs
smukkeste By; Digterne kalde den »Sundets Perle«, men det er ganske
vist, at det er Beliggenheden, der her nærmest kommer i
Betragtning. Man tænker sig ikke Helsingborg, uden strax at tænke sig det
deilige Prospect over Sundet, det mørkeblaae Vand med Kronborg i
Baggrunden, med Handelsflaaderne ude i Kattegat, med hele den
danske Kyst, Helsingør, Marienlyst osv. Og det er unegteligt, at i
Malmø, hvor man kun aner Kjøbenhavn, har man Intet af alt Dette;
man har det endnu mindre i Vexiø eller i Borås. Helsingborg er et
mageløst Vindue ved et »livligt Strøg«, man kan sidde der hele Dagen
uden at kjede sig; alene at sidde der og betragte de hundrede
forbiseilende Skibe fra alle Verdens Kanter, de mange hurtige Dampere,
de krydsende Fiskerbaade, er en Beskæftigelse.
Og dog er Helsingborg selv en By, hvorom det kan siges med
Sandhed, at den saavel beskæftiger sig med meget Andet, end at
sidde ved Vinduet og kun lade Verden passere forbi, (thi den er i
Grunden en af Sverigs virksomste Stæder), som at den virkelig er i
Besiddelse af noget Mere, end det smukke Prospect ved Sundet. Den
har fremfor Alt sine »Bakker«; denne maleriske Baggrund af frodige
Haver, der hæve sig langsomt og terrasseformet opad den ikke saa
ganske ubetydelige Høide, ved hvis Fod Byen oprindeligt er bleven
an-lagt, gjør Helsingborg til noget næsten Enestaaende; seet i
Foraars-tiden, naar de høie Bakker smykke sig med Syrenernes, Guldregnens
og Frugttræernes brogede Farvepragt, er det et Maleri af fortryllende
Virkning. Deroppe paa Høiden ligger »Kärnan«, det gamle ærværdige
røde Taarn, hvis Alder vi ikke skulle fortælle, da selv Professor
Bru-nius ikke engang har kunnet paavise den med nogen Sikkerhed, men
til hvis Mure der knytter sig Erindringen om seirrigt tilbageslaaede
Fjender, om vigtige »Herredags«-Møder, ja om kongelige Bryllupsfester.
I Middelalderen var dette Taarn omgivet af Volde og andre
Fæstningsværker — Tiden har forlængst ødelagt dem, Ploven har senere jævnet
Jordbunden — men Taarnet selv var i og for sig et Slot, en
Konge-borg, og har i sin Tid rummet mangt et Hof, hvor ringe og ubetyde-
! lige Værelserne deri nu end forekomme os. Opgangen i Taarnet er
noget ubekvem, fordi Trapperne hist og her ere temmelig beskadigede,
til den øverste Etage mangler der næsten ganske Trappetrin, men selve
Murene synes at ville trodse Tiden, og de smaa private Forsøg, der nu
og da ere blevne anstillede i Retning af her at forsyne sig med
Muur-steen til en lille Udenomsleilighed, have i Regelen viist sig fiildkomment
frugtesløse; lignende Forsøg ere nu totalt forbudne; Kärnan staaer
| under Helsingborgs Magistrats allerhøieste Opsigt og Magistraten i
| Helsingborg er ikke til at spøge med.
| Dernæst er der — »Mollbergs Hotel«. Det ligger der længst
j oppe paa høire Haand af Torvet og er et af den skandinaviske
Nordens mest historiske Hoteller. Man vilde ikke blive hurtigt færdig,
hvis man skulde tælle alle de store og mærkværdige Mænd (og Damer!),
der have ligget her ialtfald Natten over, for den følgende Morgen at
gaae enten over Sundet eller videre nordpaa til Stockholm. Mollbergs
Hotel (et gemytligt og bacchantisk Vertshuusnavn!) har modtaget med
kjærlige Arme Fyrster og Lorder, Diplomater og Fiolspillere,
Mare-challer og Probenreutere, Grevinder og Dandserinder; dets Mure gjemme
mangen interessant Krønike, som desværre undgaaer Offentligheden paa
Grund af den urokkelige Discretion, der hører Muurstene til, men alene
en simpel historisk »Revue« af dette Hotels forskjellige mindeværdige
Gjester fra de sidste halvhundrede Aar vilde være ret curieus.
Helsingborgs Torv fremtræder paa Billedet paa en Markedsdag,
det er derfor heelt belemret med Fjæleboder og opfyldt af Mennesker.
Det er en af de Dage, da Helsingborg mylrer, hvad den ikke ellers
gjør; men hele Omegnens Befolkning gjester saa Byen. Der er Liv og
Bevægelse i alle Gader: Frøkener og Tjenestepiger trænges mod
hverandre, »Possessionater«, Opkjøbere og Bønder gaae i Veien for
hverandre, Politiet og Lommetyvene gaae hverandre forbi uden at hilse;
paa alle Kanter høres der skingrende Toner fra alle mulige Slags
Orchestre og Theatre; her er Kautschukmanden, her er den store Tiger
fra Hamburgerberg, her er Dandserinder, her er Kosmorama, her er
den »Høieste Dame« i Christenheden; der tudes og der slaaes paa
Tromme og der skriges og der holdes Taler, og Bønderpigerne »skratta«,
saa de maae holde sig paa Hofterne, og Bønderknøsene gabe, som
vilde de æde hele Byen op. Men deroppe paa Høiden staaer Kärnan
’ alvorlig og næsten gnaven, fordyber sig i sine Drømme om gamle Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
