Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Gaardens Sydside nyder man en viid og smuk Udsigt,
gjennem en bred Udhugning i Skoven, ned til Veile Fjord og henover
Landet hinsides denne; seer man fra Fjorden op mod Gaarden, danner
denne Baggrunden i et yndigt Landskab, med en grøn Eng i Midten
og Skovpartier paa begge Sider.
Holmestrand.
Omtrent paa det Punkt, hvor Christianiafjorden afsætter den
Arm, som løber op til Drammen og der optager en af Norges længste
og vandrigeste Floder, ligger (i Jarlsberg Fogderi) den lille By
Holmestrand i en Afstand af otte Sømile fra Christiania. Dens Huse ere
for den største Deel samlede i en meget lang Hovedgade, opført paa
en smal Strandbred under et temmeligt steilt nedstyrtende, men ikke
meget høit Fjeld. Omegnen af denne By har, som overhovedet
Tilfældet er i de forrige Grevskaber Jarlsberg og Laurvig, en blidere
Charakteer end man ellers er vant til at finde i Norge; Skove af Eeg
og tildeels ogsaa Bøg ere her ikke sjeldne. Den Reisende, som kommer
til Holmestrand, vil i det Hele modtage et behageligt og hyggeligt
Indtryk, og dette er maaskee Grunden til, at Byen i Sommermaanederne
længe har været et søgt Badested.
Forøvrigt er Holmestrand en af de mangfoldige Byer i Norge,
hvis Oprindelse er at søge ved Midten af det sextende
Aarhun-drede. Da var det nemlig at Trælasthandelen med Eet begyndte
at gaae for sig efter stor Maalestok i Norge, og som ved et Trylleslag
reiste sig nu langs den hele Kyst en Række af Handelspladse, hvoraf
vel nogle igjen ere forsvundne, eftersom Skoven er bleven ryddet, men
som dog for den største Deel efterhaanden have udviklet sig til større
eller mindre Kjøbstæder. Ogsaa ved Holmestrand begyndte man ved
den angivne Tid at udskibe Trælast, især fandt dette Sted ved en
nærliggende liden 0, som til Minde herom den Dag idag kaldes
»Commerce-Øen«. I det følgende Aarhundrede forekommer Stedet som
Ladested under Tønsberg, og endelig fik Holmestrand 1744 fuldstændige
Handelsrettigheder som Kjøbstad. Folkemængden udgjør omtrent 2000
Mennesker, et Antal, som rimeligviis, selv naar V.eiene i Omegnen for-
bedres, kun langsomt vil tiltage, da Christianias, Drammens og tildeels
Hortens Nærhed indskrænke Byens Opland til nogle faa Bygder. Byen
har siden 1671 havt sin egen Kirke, men har først fra dette Aars
Begyndelse faaet egen Sognepræst, idet den hidtil var Annexsogo
under det nærliggende Botne Præstegjeld.
Af offentlige Indretninger har Stedet en Skole, der bærer
Navn af den Tordenskjold ske, og som, skjøndt den vistnok Intet
har at gjøre med Peter Tordenskjold selv, dog er stiftet af hans Slægt,
den berømte Søhelts Brodersøn, Johan Christopher Wessel, en
norsk Præstesøn (født 1727 i Bjørnør i Throndhjems Stift), der den
21de August 1761 som norsk Capitain blev optagen i Adelsstanden,
paa Grund af den Fortjeneste, han indlagde sig paa et — Vinhuus
i Kjøbenhavn, si fabula vera. Han skal nemlig paa et saadant Sted
have siddet sammen med nogle Franskmænd, og efterat han paa deres
Opfordring havde tømt en Skaal for Ludvig XV, have anmodet dem
om til Gjengjeld med ham at drikke for Frederik V. Dette negtede
Franskmændene. »Hvad, mine Herrer«, raabte Wessel; »jeg drak af
Føielighed Eders Konges Skaal, og I vil ikke drikke min! Nu skal
jeg ....« Hermed greb han den ene Franskmand efter den anden og
kastede dem Alle ud ad Vinduet. Deres Klage gjennem deres Minister
skal ikke have frugtet, medens Frederik V tvertimod skal have fundet
Behag i Wessel og yttret, at da han kunde mærke, der var
Tordenskjolds Blod i ham, burde han ogsaa bære hans Navn. Denne Johan
Christopher Tordenskjold døde som Krigscommissair i Christianssund
1793. Med hans to Sønner uddøde denne Linie af Wessel’erne. Den
ene af disse Sønner blev Secondlieutenant, men maatte afskediges
formedelst Sindssvaghed; det hedder om ham, at han i sin Tid forlangte
Audients hos Frederik VI for at anholde om Prindsesse Carolines
Haand, og at Kongen skal have været godmodig nok til at svare ham:
»Hun er endnu for ung«. Den anden Broder, Johan Henrik
Tordenskjold, lykkedes det derimod som Sømand og siden som Handelsmand
i Frederiksnagor i Ostindien at samle sig Formue. Han døde 1819
ugift og testamenterede sin hele Formue deels til Slægtninge og Venner
i sit Fødeland Norge, deels til Oprettelse af en Skole i Holmestrand,
som var den By, hvorfra han oprindelig var dragen ud som Sømand,
og som han derfor stedse mindedes med Kjærliglied.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
